Time Mashine slettede hele min eksterne harddisk på 15 sek.
Kære Alle, der har tid til at hjælpeJeg er ny Mac-bruger (Mac OS X, Version 10.6.3, Mac Pro) og besluttede mig for, at det ville være smart at lave en backup af Mac'en. Jeg tilsluttede den eksterne harddisk, og mere eller mindre gik Time Mashine automatisk igang, og så var alting pludselig slettet.
Jeg har brugt min eksterne harddisk igennem mange år med Windows, og der lå alle mine billeder og al musik helt tilbage fra 2003. Så vidt jeg kan fornemme, er det mere eller mindre umuligt at AL det, kan blive slettet på 15-30 sekunder, og længere tog det virkelig ikke.
Jeg trak stikket ud, så der ikke kunne ske mere skade.
Så prøvede jeg at tilslutte den eksterne til min gamle stationære, og ingen ekstern harddisk "poppede" frem. Den eksterne blev tændt (det er én af dem med eget stik), men inde i "Min computer" blev den slet ikke synlig.
Funktionen med at "fjerne den nænsomt" var dog stadig aktuel.
Nu står jeg så som et stort spørgsmålstegn, og aner ikke hvad jeg skal gøre. Mit mål er, at få alle billederne tilbage igen!
Jeg håber, I kan hjælpe mig og spørg endelig, hvis jeg skal forklare noget lidt 'anderledes'.
Mvh Anne