Avatar billede Allan1010 Nybegynder
06. november 2009 - 08:08 Der er 4 kommentarer

Webshop

Hej.
Jeg er igang med at skabe min egen webshop og har set en hjemmeside som jeg godt kan lide stilen på. Min webshop ønsker jeg skal være ligesom denne http://www.shoethebear.com/ . Dog skal selve shop-delen fortsætte i stilen (i forstår når i ser siden)..

Mit spørgsmål er så om der er nogen der kan designe noget i den stil og hvad vil det koste?

Skriv hvis i skal bruge mere info..

Håber på en masse svar.

Mvh

Allan
Avatar billede bmpi Nybegynder
06. november 2009 - 09:09 #1
Hej Allan

Vi kan godt lave sådan et design til, og du må gerne sende en mail til mig på mp@o-biz.dk med flere detaljer, så skal jeg lave et tilbud til dig.

Men jeg vil også bede dig genoverveje dit valg af design. At lave sådan et flashbaseret design har en række konsekvenser, som jeg håber du er klar over:

1. For det første ligger alt tekst inde i flashen, dvs som "billede". Og selvom Google efterhånden godt kan læse tekst i Flash, så gør de det ikke ret godt. Det vil med andre ord uungåeligt betyde, at dit website vil ranke lavere i Google end med et almindeligt design, og at det er næsten umuligt at lave søgemaskineoptimering på det.

2. Et flashdesign er meget u-brugervenligt. Særligt synshandicappede vil have svært ved at navigere på siden, og blinde med tekst-til-tale programmer vil gå helt udenom din side. På den konto mister du måske 5% af dine kunder. Nu ved jeg heller ikke hvad du sælger, så måske betyder denne målgruppe ikke noget.

3. Et flot design giver ikke nødvendigvis flere kunder i butikken. Det gør en god struktur til gengæld, og at det er let og hurtigt for kunden at komme fra A til B. Når det er en webshop du har, og du er meget afhængig af at så mange som muligt lægger en vare i din kurv, så er det virkelig at gamble med omsætningen, at lave sådan et design. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg du mister mange kunder på det. Flash-design er ikke velegenet til sådan noget der.

4. En webshop skal signalere troværdighed, og besøgende skal have tillid til dig og din shop. Laver du et Flash-design som er smart nu, er det ikke sikkert at kunderne finder det smart om et år. Og så er det svært at lave større ændringer, uden at skal igennem et helt redesign igen.

Jeg tror i øvrigt du vil kunne få god gavn af Martin Thorborgs bog om E-Handel: http://www.e-pusher.dk. Den koster en god slat penge, men jeg tror du vil lære meget af den :)

Hvis du alligevel gerne vil have sådan et design, så vil jeg som minimum anbefale at du "under" flashen har et 'almindeligt' website med tekst osv, og at flashen så kun er et overlay. Det er dyrere at lave (på kort sigt - ikke lang), da der er mere arbejde i det, men til gengæld kan Google lide det, og du mister ikke (så mange) synshandicappede kunder. ;)
Avatar billede emfr08ab Nybegynder
06. november 2009 - 11:54 #2
bmpi har du kigget på webshoppen?

Den er ikke lavet i flash. Hvis du trykker på køb, så får du følgende webshop frem:

http://www.notabrand.com/ps-1403-130-section.aspx

Jeg går ud fra, at det er den der menes. Jeg tror ikke, der ønskes et flashdesign.
Avatar billede bmpi Nybegynder
06. november 2009 - 12:56 #3
Det ændrer ikke på, at lave sitet i Flash, selvom selve shoppen ikke gøres, er noget man skal passe på med, jævnfør mine punkter ovenfor.

Rene Flash-forsider virker godt på visse sider. Fx en hjemmeside om en ny premierefilm eller nyt computerspil, men generelt er flash-websites noget som konverterer besøgende til kunder rigtigt dårligt.

Det kan sagtens lade sig gøre, men der skal virkelig også arbejdes med. Men nu kender jeg heller ikke hans ide. Men er det noget som omsætter for et par hundrede tusinder og opefter, så er et par procent på konverteringsfrekvensen altså noget der kan mærkes økonomisk.

Det er ikke naturlov, at det er sådan det skal være - men man skal bare være klar over risikoen.
Avatar billede emfr08ab Nybegynder
07. november 2009 - 00:16 #4
bmpi prøv at læse første post igen. Han siger:

Min webshop ønsker jeg skal være ligesom denne http://www.shoethebear.com/ . Dog skal selve shop-delen fortsætte i stilen (i forstår når i ser siden)..

Det er kun webshoppen han snakker om. Ikke hovedsiden. Som jeg forstår det, snakker han ikke om flash. Men det må Allan1010 lige selv få gjort klart næste gang han læser denne tråd.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester