22. september 2009 - 12:27Der er
6 kommentarer og 1 løsning
Portforwarding mellem 2 routere
Hej,
Jeg har en Thomson TG712 der fulgte med mit Telia internet, den sidder ude hvor mit telefonkabel går ind i huset. Derfra går der så et netværks-kabel til min Linksys WRT54G(L), som står på mit kontor. Jeg bruger WRT54'eren til mine stationære og til WIFI, har slået Wifi fra på Thomson, da den ikke kan nå rundt i huset.
Mit problem er nu at jeg ikke kan få en port forwarded til en af mine stationære.
Jeg har i Thomson forwarded porten til WRT54 ip-adresse og i WRT54 har jeg forwarded den til den stationæres ip-adresse.
Men med en port checker på nettet kan jeg ikke få hul igennem.
Du kan gå i start > Kør > skriv cmd og tryk enter > skriv ipconfig og tryk enter.
Under standart gateway der du IP adressen for WRT54, og det er denne IP, som porten skal åbnes til i TG712.
Du kan også se IP adressen for din PC i ipconfig, og det er denne IP som porten skal åbnes til i WRT54.
Hvis din PC kører med dynamisk IP, så kan IP adressen godt ændre sig fra genstart til genstart. Løsningen er at have fast IP på den stationære som du vil åbne porten til. Portåbning følger nemlig en IP adresse, og ændres IP adressen, er porten jo ikke åben til den nye IP adresse.
Det samme gør sig gældende hvad angår WRT54, for tildeles den også dynamisk IP af TG712, så kan denne IP også ændre sig med samme resultat på den åbne port.
En løsning kunne være at deaktivere DHCP i WRT54, og flytte kablet som går i WAN porten på WRT54 til en LAN port på WRT54. På denne måde er det TG712 der styrer hele biksen og uddeler IP adresser. Der er også den fordel, at du kun skal portforwarde i TG712.
Deaktiverede DHCP i WRT54, og ændrede portforward til den stationære i TG712.
Men min oprindelige tanke var nu at jeg ville administrere alt det i WRT54, da det admin/firmware der ligger på TG712 er lige til at lukke op og ** i - alt for besværligt! Men hvis det virker må jeg jo leve med det!
Nu vil jeg ikke hijacke denne tråd, men jeg sidder med et lignende problem, som jeg tror en af jer måske kan hjælpe mig med.
Jeg er også den 'lykkelige' ejer af en Thomson TG712 router som Telia har sendt mig. Dog med en tilknyttet Zaptor box. Jeg har haft ufatteligt mange problemer med at få denne router til at gøre som jeg vil, og har derfor købt en Airport Extreme, da alle herhjemme er Macbrugere.
Jeg har sat det hele op som jeg gerne vil have det: Thomson routeren står først efter telefonstikket(trådløst netværk er slået fra), den sender et netkabel over i min Airport, som laver trådløst netværk og sender et kabel over til Zaptor-boksen. Begge ting ser ud til at virke fint, problemet er bare at de ikke virker samtidigt. Så snart Zaptor-boksen tænder forsvinder internettet fra det trådløse netværk.
Jeg har som dragonknight foreslog, prøvet at flytte kablet fra WAN porten til LAN porten i Airporten. Men der sker ikke noget. Begge dele virker fint, bare ikke samtidigt.
Er der nogen der umiddelbart kan svare mig på om det er indstillinger i routeren der skal ændres, eller måden jeg sætter det sammen på?
Forresten så er Airporten opsat som et broforbindelse. Og hvis jeg sætter Zaptor-boksen direkte i Thomson-routeren mens Airporten også er der får den ingen forbindelse.
@Dragonknight: Du får lige en tak herfra også, dit svar løste også mit lille problem :-)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.