Kimrosgaard>> Jeg har ikke hørt om Great Whites i Adriaterhavet, men det kan selvfølgelig forekomme. Det mest sandsynlige er nok Tigerhajen da den er mere udbredt, men der er dokumenteret angreb på mennesker fra 17 forskellige hajarter. Læs følgende, som er sakset fra
http://www.kattegatcentret.com/Dansk/Default_filer/default_spoerge.htm:Hvorfor er den den eneste haj som angriber mennesker, bortset fra tigerhajen?
Der er rapporteret hajangreb over hele verdenen fra ialt 17 forskellige hajarter, det er altså ikke kun den store hvide haj og tigerhajen, som angriber mennesker. For at kunne angribe mennesker skal man som tommelfingerregel selv være mindst ligeså stor som et menneske og være vant til at spise byttedyr på størrelse med mennesker. Derfor er det mest de store hajarter, som af og til kommer til at sætte tænderne i et menneske.
Når jeg skriver \"kommer til\", så mener jeg det faktisk. Der er ingen hajer, der lever af mennesker. Mennesker lever jo oppe på land, så skulle man leve af at spise mennesker, skulle man også selv leve på land.
Alligevel sker der alligevel ulykker, hvor mennesker bides af hajer. Oftest kan det være et spørgsmål om forveksling: hajen tror, mennesket er noget andet, f.eks. en sæl, som den er vant til at sætte tænderne i. Andre gange er det menneskerne selv, der er dumme og tror, de kan svømme tæt på hajen, uden der sker noget. Når de så kommer for tæt på, føler hajen sig truet og så bider den selvfølgelig (ligesom en hund, der bliver bange gør det). Andre gange igen er det mindre hajer, f.eks. de flade bundlevende hajer, som folk er lige ved at træde på, så bliver hajen selvfølgelig også forskrækket og bider.