Defekt FAT på ekstern WD 500YS Hd
Jeg har for ganske nyligt fået et problem med min ellers udmærkede 500 gb eksterne harddisk fra Western Digital.Når jeg nu vil starte den genkender XP fint harddisken og tildeler den et drevbogstav. Den genkender imidlertid ikke drevnavnet og det er heller ikke muligt hverken at se indhold eller andre data for harddisken. I enhedshåndtering viser den imidlertid fint, at harddisken er sluttet til og virker korrekt.
Jeg har prøvet at genstarte computeren med harddisken tændt - under opstarten af XP finder den en fejl på den eksterne harddiske og vil ind at reparere denne; dette i tre steps. Den gennemløber fint og hurtigt første step, hvor den gennemgår filerne på harddisken. I step to, der omhandler biblioteksstrukturen og når her aldrig længere end til 0%; jeg har haft computeren stående i 4 timer uden yderligere fremskridt.
Jeg har præsenteret problemet for en bekendt, der er systemadministrator og han mener, at det muligvis er File Allocation Table på harddisken, der er defekt. Han mener, at den kan reetableres, men turde ikke komme med nærmere råd om, hvordan dette præcist kan gøres.
Så derfor - jeg vil gerne bede om hjælp til at:
1) Få adgang til harddisken, så jeg kan hente de vigtigste data ud og over på en anden harddisk.
2) Få reetableret FAT'en på harddisken, så den forhåbentlig kan komme op at køre igen.
Hvis diagnosen er helt forkert, så hører jeg også meget gerne om det.
På forhånd mange tak for hjælpen.