Zyxel 660 HW D1 router kan ikke får forbindelse til Cybercity
Jeg har i min grænseløse naivitet investeret i en af de routere, Cybercity selv anvender (Zyxel 660 HW D1). Men jeg kom ret hurtigt ned på jorden igen. Selvom jeg kopierer alle de indstillinger, jeg kan finde på Cybercitys hjemmeside, er det mig umuligt at etablere forbindelse. Når jeg kører opsætningen fra den cd, der fulgte med fra Cybercity, får jeg en melding om manglende forbindelse mellem router og CC (Cybercity). Et opkald til CC kundeservice førte ikke til andet end den kendte oplysning om, at de ikke yder support på fremmede routere. Men han kunne fortælle, at de får deres egne routere leveret med en anden software, end de normalt leveres med. Samme melding fik jeg fra Zyxel Danmark.Jeg er uerfaren mht. opsætning af netværk og er løbet tør for idéer. Skal jeg droppe forehavendet og i stedet købe en ekstra router, som jeg kobler til adsl-modem fra CC? Eller skal jeg insistere på, at den router, jeg har købt, skal kunne spille sammen med CC?