Forskel på forudforståelse og forforståelse

Jeg vil vove en påstand, at ingen af ordene er danske, i den forstand at de da rigtignok ligner og kan give mening, men nok skulle have været delt op i flere ord for at give mening - lidt a´la fodboldsnørrebåndshulleudvidermaskine

det er jeg så uenig med dig i, forudforståelse er det begreb der bruges i følgende eksempel:

For at kunne opfylde et mål, skal man gøre en handling først. (jeg har hørt om en kat der kunne ringe på ved at skubbe til en dims, for at ejeren så kunne komme ud og lukke døren op for katten. se det er en overraskende opdagelse, for nu ved vi at visse katte åbenbart kan tænke så langt? måske skal det falsificeres eller verificeres.. men, you get the point.)

eller

Man tænker så langt at man ser konsekvensen af en handling. Det er forudforståelse.
Ordet er brugt i hermeneutikken og videnskabsteori generelt..

ret mig hvis det er forkert. :)

Hvis man kigger på Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn, finder man ikke nogen henvisninger til de to ord.

Jeg har heller aldrig hørt dem før, og har på fornemmelsen, at de er nogle af de sproglige misfostre, som af og til dukker op på diverse forummer på nettet (hvis de da i det hele taget eksisterer) ;-)

http://www.dsn.dk/?/cgi-bin/ordbog/ronet

hmm, underligt at det er valgt som del af en studieplan i 3.g, hvis det ikke findes.
- jeg prøver at finde beviser, stay tuned.

Og så kommer selvfølgelig det helt store spørgsmål:

Hvem i det danske undervisningssystem anvender ord af den slags?

Lidt søgning på Google har vist, at de to ord faktisk anvendes. De kan være resultater af den "udvikling", som til alle tider finder sted i ethvert sprog, men for mig ligner de mest af alt et forsøg på at beskrive noget, som ellers ville kræve lidt flere ord.

Det største problem er selvfølgelig, at de ikke straks giver nogen entydig mening.

http://da.wikipedia.org/wiki/Videnskabsteori
http://da.wikipedia.org/wiki/Hermeneutik
http://www.emu.dk/gym/elever/opgaver/videnskabsteori.html
www1.sdu.dk/Hum/bkw/hermeneutik_04_11_04.ppt
-
Prøv at læse under "Forforståelse og Positioner":
http://www.ufe.dk/ufe2005/ufe_2005_1_10.php
-
Det er videnskaben om videnskaben. Jeg har det skam i oldtidskundskab. Men jeg tror sagtens at filosofi- og psykologiklasserne har noget lignende. Hvis ikke engang danskfaget bidrager med det, det tror jeg nemlig det gør.

spændende.
:]

meningen er der ikke nogen af. Forestil (forforestil dig, nej. :D) forestil dig at kaste et objekt på en væg. Gør det 100 gange. Kan hypotesen om at væggen går i stykker, verificeres eller falcificeres?
Prøv en anden væg, eller et andet kasteobjekt. Hvad med tyngdekraften, kan vi være sikker på den virker som den altid skal gøre? Så skal teorien ændres. og dermed hypotesen. den rundgang med at vi har en ny teori indtil den falsificeres, og skal have ny hypotese, er det der kaldes den hermeneutiske spiral.. hvor det går igen og igen..

jeg fatter heller ikke noget af det..

@ embql.

Jeg tror nok, jeg er med på, hvad du mener ;-)

Lad mig stille det op på en anden måde. Hypoteser er kun det, de foregiver at være, de er antagelser om konsekvenser, baseret på, at formodninger om, at en bestemt handling under bestemte betingelser har en vis sandlynlighed for at ende med et bestemt resultat. Pyh-ha!!!

Den slags tanker kan måske være interessante i filosofiske debatter, men omsat til den virkelige verden kunne man så tage dette eksempel:

Holder hypotesen om, at man kan komme til skade ved at gå over gaden uden at se sig for?

Hvor mange mennesker skal man sende over gaden på den måde for at bevise, at hypotesen holder stik? Hvis man blev ved længe nok, kunne man sikkert godt finde et menneske, som tilbragte hele sit liv med at gå frem og tilbage uden at ende på hospitalet eller et værre sted.

Men, for at få en fornuftig debat ud af den slags påstande eller andre er man nødt til at have nogle ord og definitioner af dem, som alle kender og er enige om betydningen af.

Når nogle mennesker begynder at anvende ord som "forudforståelse" eller "forforståelse", skaber det forvirring. Hvis de vil anvende dem, burde de  ledsage dem med en forklaring, så som at "Med ordet "forudforståelse" eller "forforståelse" mener jeg "en forudfattet forståelse af... ".

Sprogfornyelser kan være spændende, men hvis de bidrager til misforståelser eller forvirring, fortjener de et skud for boven.

Hvad betyder det for dig, at "Regningen blev på godt og vel 300 kr.?" Betyder det, at regningen blev lidt over eller lidt under 300?

alt det du beskriver er nemlig det fænomen kaldet den hermeneutiske cirkel, og hermeneutik generelt ja ;D tag en hypotese, find ud af om den passer, og gør det til en teori, hvis ikke universelt rigtigt. selvom matematik ikke engang kan klassificeres som universelt rigtigt i videnskabsteorien (hvorfor 2+2=4?) - men det er vel bare den generelt opfattede forståelse af samfundet, ligesom det har været i tusindvis af år, kopernikus, religion, hvad ved jeg.

Med forudforståelsen/forforståelsen kan komme misforståelser, hvis ikke man er indforstået med forståelsen. suk.

men jeg takker for uddybende diskussion - der skal nok komme flere punkter ;)

regningen er i teorien ligegyldig, selvom hypotesen vil have definit svar - det er et punkt ude i periferien - hverken falsificeret eller verificeret :D?

Meningen med at bringe spørgsmålet om regningen på "godt og vel 300kr" på banen var ikke at åbne et andet filosofisk spørgsmål.

Meningen var at pege på, at den vigtigste forudsætning for at føre en meningsfuld samtale eller debat er et fælles sprog, som alle deltagere er enige om. Det nytter ikke, at nogle begynder at anvende hjemmestrikkede ord eller ordsammensætninger, som alle ikke er enige om betydningen af.

Indtil for få år siden var vendingen "godt og vel" lig med "lidt mere end". I dag betyder det i nogle kredse "lidt mindre end".

jeg forstår din mening, det er nok korrekt.
problemet er bare at jeg tror begge ord bruges, der er bare ikke givet en "officiel" afslutning på hvad man i sidste ende beslutter at bruge.

tak for snakken ;)

Selv tak :-)

Jeg har på fornemmelsen, at de to ord vil forsvinde. Nye ord kræver som regel en vis grad af "kvalitet" for at overleve, eller de skal beskrive noget nyt.

Bl.a. Shubidua har bidraget med nogle nye, sjove ord, men ord som "forudforståelse og forforståelse" er, efter min mening, eksempler på dårligt kendskab til eller dårlig brug af det danske sprog. De kunne begge uden misforståelser erstattes af noget mere velkendt som "forudfattet forståelse" eller "forudfattet mening".