Excel - Sammenfatning af værdier ud fra id.
Jeg skal have lavet noget sammenfatning af nogle værdier i Excel, men jeg kender ikke Excel nok til at vide, om jeg kan klare det med ganske alm. kode i cellerne, eller om jeg er nød til at ty til VBA eller Tools for Office.Det jeg har først og fremmest, er en projektmappe med 4 ark. De første 3 består af en masse manuelt indtastede data. De er sat op i 10 kolonner på hvert ark, hvor hver anden kolonne er en id der godt kan gå igen flere steder, og den tilhørende kolonne indeholder et antal. Det 4. ark indeholder så 3 kolonner. En række for hvert id (ca. 50), hvor første kolonne indeholder denne id, anden kolonne indeholder det totale antal på de 3 andre ark, og den fjerde kolonne indeholder en liste (mellemrums-separerede) over de celler hvor den id befinder sig i på de 3 andre ark.
Det jeg så skal have til at køre er kolonne 2 og 3 på ark 4. Det er meningen at hver gang der bliver foretaget en ændring i de 3 første ark, skal ark 4 opdateres i forhold til ændringerne. Men er der en måde hvorpå jeg kan gennemsøge 3 ark for id'er, og lægge de tal sammen der er til højre for de korrekte id'er? Og det jeg umiddelbart finder endnu sværrere, er også at kunne liste alle de steder hvor de id'er er?
Men ja, jeg ved desværre ikke alt for meget om hvad de forskellige dele kan i Excel. Kan det klares direkte i Excel, eller skal jeg have gang i noget VBA eller Tools for Office? Og uanset hvilken vej jeg skal gå, vil jeg også meget gerne have et praj om hvilke metoder jeg skal bruge.
Tak for hjælpen. :)