04. januar 2008 - 18:29Der er
14 kommentarer og 1 løsning
Kopiering af Outlook 2003 filer til iMac Entourage
Jeg får leveret (min første :-) iMac 2.4GHz om et par uger!!! og da jeg har et langt liv som pc-bruger bag mig med dynger af Outlook 2003 mails/mapper, så skulle mails, adressekartotek, mv. gerne kopieres over i Entourage. Men hvordan?
Ved at surfe lidt rundt, har jeg konstateret at det vist ikke er uden udfordringer. Er der en venlig person, som kan give et forslag til, hvordan man gør?
Export fra Outlook i alle filformaterne (det er mange forskellige filer) Import bagefter i Entourage på Mac'en -så kan du selv vurdere hvilken der får flest oplysninger med . . .
Det er lige hvad jeg mener! -takker for point, som du jo en anden gang ikke behøver give før du har set at det også fungerer. -du spørger bare yderligere her ved samme spørgsmål hvis du skulle løbe ind i drillerier!
Jeg følte åbenbart, at dit svar virkede meget troværdigt :-)
Men mange tak for din hjælpsomhed, som jeg sagtens kan forestille mig, at der bliver brug for, når dyret bliver leveret. Mac er helt nyt for mig, og der dukker helt sikkert noget op hen ad vejen. Da jeg er meget aktiv bruger af PDA, er min største bekymring som sagt gamle filer, mailkorrespondance, kalender og adressebog fra Outlook - kort sagt alle Outlook-filer.
Mange af markedets eksisterende PDA'ere kan IKKE umiddelbart fungere/synce sammen med Mac, men der er små vidundere derude som for 10-20 Euro/$ gør alle funktionerne mulige. Så tvivl ikke når du opdager dette . . .
Fy skamme. Nu spørger du om noget mere under samme spm. -men ja. Du kan godt tilslutte rigtigt mange modeller fra bl.a Logitec (Mac OSX står der på pakken) -og fra Kvickly Xtra har jeg købt et sæt trådløs med mus og tastatur, som også fungerer upåklageligt. Spørg eventuelt i forretnigen om du kan returnere hvis det ikke kører optimalt! -og få det skrevet på din bon/kvittering.
Jeg nåede ikke så langt, for butikken (Humac) gav mig godt nok det trådløse tastatur som jeg bad om, men det var uden den numeriske del. lille og smart, men i min situation, med erhverv, totalt ubrugeligt. Jeg skal ned at bytte i morgen. Men så rykker vi også...
Så er jeg endelig kommet i gang med at konfigurere iMac'en, men eksport af Outlookfilerne volder problemer. Hvis jeg eksporterer dem som .pst fil optræder filerne som "nedtonet" i filboksen, når jeg vil importere dem i Entourage. Filen kan med andre ord ikke vælges og derfor ikke importeres.
Måske er det fordi Entourage slet ikke giver mulighed for at importere fra Outlook 2003. Programmet optræder nemlig ikke som en af valgmulighederne.
Hvilken metode skal man ellers vælge? Kommeseparerede (DOS) eller Windows?
Så er det vist lige tid at melde tilbage om denne opgave.
Du har ret, man skal ikke lige skifte platform uden at tage samtlige konsekvenser i betragtning - og det havde jeg ikke - men det bevæger sig heldigvis i den rigtige retning.
Jeg blev nødt til at gøre flg. for at få Outlooks filer med over i Entourage: Importerede mails til Mozilla Thunderbird og ændrede derefter mailfiler uden navne (i Thunderbirds mappe i Documents and Settings) til MBOX-filer hvorefter de blev kopieret over på en ekstern harddisk.
Fra den eksterne disk importerede jeg filerne til Entourage som omgående genkendte dem. Herefter var det "bare" at genskabe den gamle mappestruktur fra Outlook og trække dem over på deres "gamle" plads.
Adressekartotek og kalender synkroniserede jeg med min Dell PDA, men det var heller ikke uden udfordringer. Jeg bruger nu The Missing Sync som egentlig er et fint program, når altså først det har fundet PDA'en(ikke uden problemer heller..:-(
Det eneste jeg mangler er at få The Missing Sync til at synkronisere mine Notes i PDA'en. Af en eller anden årsag kan den ikke hente dem over.
Alt i alt er jeg *næsten* oppe at køre. Men py-ha...
Ja. det er en hård omgang, men din næste Mac kan blive nemmere: -sæt et FireWire-stik fra den ene til den anden med den ene slukket.
Der findes en udførlig manual . . . som gør det muligt at "føde" den nye med den gamle maskines informationer. Der er nemt. Og ingen PC'ere har denne funktion. Ikke hvad jeg ved!
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.