Active sync smadrer wireless forbindelse
Hej eksperter.Jeg håber dette er den rette kategori, vidste ikek hvilken underkategori jeg skulle vælge, da jeg ikek ved hvad der forårsager mit problem.
Jeg har købt en HTC TyTN mobil, der kører Windows Mobile 5.
Jeg ønsker at kunne synkronisere med min bærbare, som er min primære PC, når det kommer til mail og kalender mm.
Den bærbare kører XP Pro og er forbundet til nettet via trådløs.
Jeg har installeret Active Sync 4.5, og selv synkroniseringen enhederne imellem fungerer fint via USB.
Men så snart jeg tilslutter min HTC TyTN via USB, så forsvinder min trådløse forbindelse til nettet.
Det trådløse netkort i den bærbare bliver altså sat ud af spillet.
HTC TyTN'en har også wireless, så om denne forbindelse konflikter ved jeg ikke.
Eller om det er fordi den bærbare opfatter mobilen som et forsøg på at tilsluttet et modem, om det er en fejl i Active sync, Windows Mobile, eller hvad der ellers kunne være årsagen, ved jeg ikke.
Faktum er, at tilslutter jeg mobilen via USB til den bærbare, så ryger den trådløse forbindelse mellem bærbar og internet.
Har ikke rigtig kunne komme op med "søgeord" der har kunne belyse om andre har problemet, da jeg mest får hits omkring at selve synkronieringen skal foregå trådløst.
Håber I kan hjælpe, da det er frustrerende, at skulle huske kun at synkronisere, når man ikke lige bruger internettet, og efter følgende skulle genstarte PC'en.