Forholdsregler ved ladning af Li-PO batterier
I forbindelse med et projekt har jeg brug for en batteriforsyning med høj strømdensitet og lav volumen, hvorfor jeg har valgt at benytte to-cellede Li-Po batterier.Jeg har dog efterhånden reseached så meget, at jeg gentagende gange er stødt på artikler, hvor der advares kraftigt omkring op-og afladning af disse. Overophedning, sprængning og "catch on fire" er bare nogle af faremomenterne ifølge disse kilder.
Jeg har til formålet hjemskaffet en speciel ladekreds, LM3647IM der skal forestå og kontrollere ladeprocessen, men da batterierne samt andre kredsløb skal indbygges i en lukket plastkasse, er jeg blevet mistænkelig omkring sikkerheden i dette koncept.
Har nogen erfaringer med op- og afladning af Li-Po celler, og er det forsvarligt at lade en ladeprocessor egenrådigt styre dette uden opsyn?
Apparatet tænkes at skulle fungere som en autonom enhed, og skal derfor ikke være under ekstern, menneskelig overvågning.