26. marts 2007 - 21:08Der er
25 kommentarer og 2 løsninger
Ny kraftigere strømforsyning til bærbar
Hej Eksperter
Jeg har en mistanke om at den medfølgende strømforsyning til min Acer TM 8106WMLi er underdimensioneret til at trække pc'en, når jeg spiller.
Efter ca 10min begynder pc'en at står og skifte mellem at køre på batteri og strøm.
Hvis den efter noget tid bliver "stabil" igen er det på laveste CPU kraft, så det må næsten være kørende på batteriet.
Spiller jeg uden batteriet tilsluttet går den blot ud efter de ca 10min.
Jeg har to originale strømforsyninger, så jeg tror ikke det er en direkte defekt ved mine to, men nærmere en generel underdimensionering.
Men nu bliver den ene sendt ind til ombytning, og så virker den næste nok heller ikke.
Til den tid vil jeg gerne kræve en mere kraftfuld strømforsyning, men inden jeg begynder at spille klog, skal jeg så lige have styr på hvad det helt vil sige. :-)
På min strømforsyning står der: Input 100-240V~ 1.6A 50-60Hz Output: 19V=== 3.42A 65W
Mit umiddelbare gæt er, at det er vigtigt at en anden strømforsyning er 19V og så nogle flere A og W :-) Eller hvordan hænger det hele sammen?
der er en elektrisk fejl i din computer, din psu er IKKE underdimensioneret, (det er 100% sikkert), det var smartere du sendte din computer emd ind til service, da fejlen er i den.
Og hvor vil du så mene fejlen ligger? Bundkortet er belvet skiftet uden det hjalp.
Min teori om at det er strømfordyningen kommer efter jeg jeg i sidste weekend kom til at få smidt en trøje ovenpå strømforsyningen, og efter lidt tid slog den simpelthen fra, og var brændende varm, selvom jeg "kun" surfede.
Så var det jeg tænkte om jeg, når jeg spiller, belaster strømforsyningen så den kommer op på grænsen til at den står og slår fra og til.
Jeg kan ikke lige se hvor fejlen ellers skal ligge, når det ikke har hjulpet at skifte bundkort (det er vel praktisk talt alt der er onboard på sådan en bærbar pc).
Strømforsyningen er altid pænt varm, og stiger i temp når jeg spiller.
havde du sendt din PSU med ind til service ? (dine psuer kan sagtens have taget skade af det defekte bundkort, og derfor er de nu defekte, og de skal slå fra hvis de bliver for varme)
Hos Acer skal man ikke sende tilbehør med, medmindre de beder specifikt om det. Synes nu også det lyder mystisk.
Det andet bundkort var ikke mere defekt end dette er nu. Acer har bare en tendens til at skyde i blinde og skifte et eller andet.
Min første Acer var inde 3 gange med et lagging problem, der udelukkende var tilstede når de interne højttalere var i brug. Først skiftede de den ene højttaler. :-S Så gjorde de ingengting, og så gjorde de ingenting, men hævdede den virkede som den skulle (de formåede dog at tage livet af den i samme forsøg, så den var DOA da jeg fik den. Det udløste en støre model, som fajler det samme, og også dette strømstyringsproblem. I denne er bundkortet så blevet skiftet.
Af andre detaljer kan nævnes, at kortlæseren udløser BSOD og den infrarøde port virker ikke i DOS.
Men spørgsmålet går sådan set ikke på, hvad min PC fejler, men hvilke specifikationer en strømforsyning skal have for at passe til min pc. Om en anden strømforsyning kan have andre specifikationer uden at min pc tager skade, og i så fald hvilke.
det ved jeg ;) (har siddet som tekniker på bla acer maskiner), men det er altid en god ide at medsende sådanne tilbehør, og som tekniker er det rart at det er med med det samme, da man så kan lave en bedre og mere omfattende fejlsøgning.
Så er det jo bare direkte dumt, at de siger at man ikke skal sende det med. :-S
Men jeg må jo efterhånden bare indse at en 15.000kr's Acer pc, er en ren internet pc, hvor poker og kabale er valgmulighederne, hvis man skal "game". :-(
Men vil nu fortsat gerne have kyndige bud på mit spørgsmål angående Watt, Volt og Ampere.
Da watt = volt * ampere (elementær fysik), er det korrekt at flere ampere ved samme mængde volt vil resultere i flere watt. Det samme vil flere volt, men da volt angiver spænding, er det vigtigt at apparatet så også kan klare den forskel i volt. Det kan det typisk ikke i de områder; omend et apparat til 220V typisk kan fungere uden problemer nu til dags, hvor vi har 230V, så kan det ikke anbefales at prøve at tvinge 29V gennem til et apparat der forventer 19V.
Når det så er sagt, så har screem_brille fuldstændig ret i at det ikke bør være strømforsyningen der er underdimensioneret (hvis det var tilfældet, vil jeg ikke vide hvad de har proppet i den computer).
ps har dit bunkort en fejl, og su så giver den en PSU der kan levere mere strøm, kan det i værste tilfælde betyde at bundkortet brænder af, og da du så har benyttet en uoriginal PSU er garantien bortfaldet.
Ok, det er altså Volt man i hvert fald skal holde konstant.
En kammerat har en Zepto Dual Core. Den kører 19V, 4,72A og 90W.
Hans kærestes Acer TravelMate er med Dual Core, og køre 19V, 4,72 og 90W
En anden kamerats notebook (har lige pt glemt mærket) kører også 19V og over 4A.
En strømforsyning til en Acer Ferrari spottet i Bilka er også 19V og over 4A.
Så er det jeg ikke helt kan få ind i min knold, hvorfor min "kun" er 19V, 3,42A og 65W.
Det er sgu frustrerende at betale kassen for en bærbar der skal kunne spilles på, og så stopper festen hver gang efter 10min.
Det er ekstremt svært at beskrive fejl telefonisk til en supporter, der så skal oversætte/skrive det ned så en tekniker kan forstå problemet.
Man kan jo ikke sige "prøv at sætte jeg ned og spil Heroes V i 10-15min, så skal i bare se".
Det er frustrerende, at problemet vedbliver efter utallige reperationer, men samtidig kan man ikke støde på andre med samme problem.
Hvis mit bundkort vitterligt har en fejl, så var fejlen tilstede i den første TM8104, erstatnings pc'en som var en TM8106, og stadig tilstede efter at bundkortet er blevet udskiftet.
Det finder jeg heller ikke just logisk. Derfor hælder jeg til strømforsyningen.
Da jeg ahr to af disse, der opfører sig ens hælder jeg til, at min pc på en eller anden måde trækker mere strøm end strømforsyningen kan klare.
Er der et sted i min tankerække, jeg er helt galt på den, så sig endelig til.
tilføjelse: Hvis vi antager at intet i min pc er defekt (altså alt er som det er tiltænkt fra Acers side), vil en (Acer) 19V strømforsyning på 90W så være et problem?
Det kan SAGTENS være en underdimensioneret PSU der driller dig!
En switchmode PSU reagerer på overbelastninger ved at SLÅ FRA!
Det er sandsynligvis IKKE dit motherboard, da "lade/forsynings-kredsløbet" er sammenkædet for PSU/batteri... Hvis det kører fint på batteriet, er det altså ikke motherboardet der er fejlen!
Det er et velkendt problem at mange producenter medleverer underdimentionerede PSU'er! - Dog er resultatet ofte "kun" at de blot kun holder 2-3 år, før de brænder af!
At du opgraderer til en kraftigere model betyder blot at du får flere "hestekræfter", og dermed ikke overbelaster "motoren" - Jeg tror det vil hjælpe!
Hvis jeg var dig, ville jeg opsøge den nærmeste elektronik-forretning, og spørge om du må teste med en >=90W PSU... De koster nok omkring 500-600.
Jeg regner med at sende min strømforsyning ind, og få den byttet. Hvis den næste har samme problem, er en direkte defekt strømforsyning da i det mindste udelukket (så vidt det er muligt).
Så er næste skridt, at få Acer til at levere en anden kraftigere strømforsyning, da jeg jo ved de har dem i sortimentet.
Der er stadig garanti på, og jeg har bokset med dette problem lige siden jeg fik den første model for 1½ år siden (har i længere perioder ikke tid til at spille, og så leverer pc'en jo sådan set varen, eller rettere, man lider ikke af fejlen, og så "nøjes" man med det man har, og lader sagen ligge). Når man så igen har lidt tid til at spille, så sættes maskineriet igang igen, for at få "skidtet" til at virke.
Men tak for svarene til alle. Jeg hælder mest til at xited får point, men lader den lige "hænge i luften", til den nye strømforsyning dukker op (ca 1 uge vil jeg tro).
Hvis du tilfældigvis er fra Århus, vil jeg da foreslå dig at tage PC'en med ned i butikken, så kan du da få afklaret om en anden, kraftigere PSU kan løse problemet!
ja klart en producent som acer der laver computere i tusindvis hellere vil lave en for lille PSU, og spare et par kr, og så få en masse negative kunder
og det er 100% sikkert, at skulle det skyldes en for lille PSU (hvilket jeg nægter at tro på det er, da en for lille PSU, vil have en større brandfare, og det er noget en producent IKKE ønsker som salgs argument!), så er det en fejl konstruktion, og så er det Acer der skal udbedre fejlen.
Well, netop ved de "flere tusind" kan der spares mange penge ved at nedgradere fra 90W til 65W... Det er ikke ligefrem smart - granted! - men det ændrer ikke på at rigtig mange gør det! - Det er da iøvrigt ikke et dårligere argument, end dét at sætte skræddersyede DC-stik på dem! Har du ikke hørt om D-link's omtale? - De leverer routere med 2,5A PSU'er, og de står nærmest notorisk af efter 2-3 år! ...Jeg arbejder med reparation af bl.a. PSU'er, og jeg har hånd på rigtig mange PSU'er til bærbare computere, og de mest gængse fejl peger i retning af underdimensionering, ikke fejlkonstruktion!
jeg arbejder også med elektronik, (dog ikke lige pt, da jeg er sygemeldt), hvilke psuer til bærbare er det lige der bliver repareret ? (de fleste er dem er jo limet sammen, og ombyttes hvis de er defekte), hvis et stykke elektronik er underdimensioneret, er det i aller højeste grad en fejlkonstruktion!
xited skrev: "En ny PSU der måske heller ikke virker til din PC, vil ikke give svar på om den er underdimensioneret!
Det er ikke nødvendigvis PSU'en der er defekt, men snarere at den blot er for lille (og altid har været det!)
Jeg har haft (næsten) samme problem (den ville ikke lade batteriet) med en Dell PC, hvor det hjalp med en større PSU."
Jeg ved godt at en ny PSU af samme type, der heller ikke virker, ike automatisk betyder, at PSU'en er underdimensioneret, men jeg vil alligevel mene at det efterhånden udelukker en defekt, der skulle knytte sig til den enkelte PSU (da jeg så oplever nøjagtig samme problem med 3 forskellige (identiske) PSU'er.
Dette burde være nok til at overbevise Acer til at sende mig en mere kraftfuld PSU.
Er problemet der så stadig, så må jeg jo lede videre efter andre årsager.
@screem brille: Nej en producent vil næppe spare på noget, der med sikkerhed giver utilfredse kunder, men Acer er nu engang kendt for at give "meget power for få penge", og hvis det skal løbe rundt, må der skæres ind til benet, og nogle gange vil jeg tro det kan ske, at der lige skæres tæt nok.
Når en producent pludselig kalder tusindvis af defekte batterier tilbage, er det vel fordi de vælger en ny og billigere producent, eller anden måde, at spare en smule. Hvis man tidligere har lavet batterier der bare holder og virker, så er der jo ingen grund til at ændre på den opskrift, medmindre der er penge at spare, og nogle gange går det så galt.
Så selvfølgelig laver de ikke fejl bevidst, men de prøver da så vidt muligt at gå til grænsen, set fra et rent cost/benefit synspunkt.
Jeg har haft (næsten) samme problem (den ville ikke lade batteriet) med en Dell PC, hvor det hjalp med en større PSU."
DEt kan du ikke sammenligne, det er velkendt at f.eks en PA6 family adaptor ikke kan benyttes til de større modeller, de kræver en PA9 family, og dell benytter ydermere også en slags identifikation af laderen så den bærbare kan se hvilken type, samt kapacitet den tilsluttede adaptor er på.
Min Dell blev leveret med en PA-9, såvidt jeg husker... Den var tilstrækkelig ift. hvad der stod under bunden på computeren! - Men jeg endte med en PA-12 (efter 2 andre PA-9) før jeg fik den til at lade batteriet.
Jeg har idag modtaget en ny strømforsyning af samme type og størrelse som den gamle. Og jeg oplever stadig at skærmen står og veksler og at CPU drosles ned, som skifter den mellem strøm og batteri. Denne gang kom det ret hurtigt, men om det er fordi jeg lige før jeg testede har kørt på batteriet, så den nu både skulle lade og trække et spil, og derfor brokkede sig næsten med det samme ved jeg ikke.
Efter lidt tid falder den til ro, men med neddroslet CPU.
Det har altså intet hjulpet at få en ny identisk strømforsyning.
Nu må jeg have fat i Acer igen, og se om ikke de nu kan overtales til at hoste op med en kraftigere en af slagsen.
Denne sag trak ud, men min bærbare har nu været til reperation igen, og denne gang fået udskiftet "charger board", og det lader til at have løst problemet.
Screem_brille var inde på det rette, selvom det er frustrerende at jeg nu har haft sendt enten bærbar eller strømforsyning til Acer 7 gange. (ikke fuldstændig samme problem, og har også fået ombyttet til en nyere model en gang, så de følger købeloven fint nok).
Mvh Michael
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.