Hvorfor er der ingen forbindelse mellem skærm og pc?
Hej!For nogle dage siden kunne jeg ikke starte min computer op. Eller rettere: skærmen var ikke "med", når jeg startede op. I stedet kom der blot denne meddelelse på skærmen: "No signal input og cable disconnected".
Kablet blev selvfølgelig straks checket, men det sad fint. Jeg satte en anden skærm til, men med samme nedslående resultat - der var ikke hul igennem :-(.
Nu har jeg haft computeren hos en reparatør, som har kigget på den. Og her var diagnosen at der intet var galt med computeren!
Jeg har atter forsøgt med begge skærme, men uden held. Er der nogen, der har et bud på, hvad der kan være galt? Som jeg ser det er det usandsynligt at *TO* skærme på samme tid skulle være gået i stykker.
Det ser ud som om computeren starter op som den skal, men eftersom jeg jo af gode grunde ikke kan se fejlmeddelelser kan jeg jo ikke rigtig gøre andet end at sætte kablet i og tage det ud igen :-(
Mvh
Peter