Avatar billede Slettet bruger
20. august 2006 - 02:48 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

Indholdet først?

Hejsa.

Jeg er ved at designe en hjemmeside og arbejder i denne forbindelse meget med at optimere hjemmesiden til søgemaskinerne.

Jeg har tænkt på en struktur, hvor selve indholdet - altså den div indholdet er i, vises først i kildekoden og herefter menuen og til sidst toppen af siden (selvom denne vises først på hjemmesiden).

Mit spørgsmål er så om dette rent faktisk er en god ide?
Det er jo en god ting for blandt andet skærmlæsere og jo også for selve indekseringen af hjemmesiden, men...

1. Vil det være en mindre god ide for indekseringen af underliggende sider? Jeg tænker på at menustrukturen først dukker på længere nede i dokumentet afhængig af længden på det egentlige indhold på siden.

2. Vil søgemaskinerne opfatte siden som overoptimeret?

Med venlig hilsen,
Thomas
Avatar billede roscoe27 Nybegynder
20. august 2006 - 08:38 #1
Det er en god ide, og søgemaskinerne vil ikke straffe dig for det.
Betydningen af denne form for onpage optimering er dog relativ lille i forhold til den vigtigste søgemaskine, Google.
Jeg har eksperimenteret med navigationen først og så indhold samt vice versa ved hjælp af absolut positionering uden de store forskelle.
Onpage optimering betyder stort set intet for Google, mens MSN tillægger det noget mere værdi.
Dine underliggende sider skal nok blive indekseret.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
20. august 2006 - 09:09 #2
Ganske enig med roscoe27. Vil du gøre noget, der er en lidt bedre, så lav et link til din sitemap øverst i HTML-koden (den kan så stå nederst på siden når den vises). Det vil give syns-udfordrede besøgende, der får siden læst op, en lille hjælp til at navigere på siden, uden at være generende, og  så er der også til søgemaskinen eet link, der giver alle links (det er så reelt uden betydning, hvis der er links længere nede på siden)
Avatar billede Slettet bruger
20. august 2006 - 12:50 #3
Hejsa.
Tak for svar!

Det er rart lige at få det på plads, da jeg for alt i verden ikke ønsker at blive straffet for mine arbejdstimer vedrørende opbygningen af siden :-)

Grundlæggende set kan jeg heller ikke se hvorfor man skulle blive straffet for denne måde at påbygge siderne på. Tværtigmod må det da netop være kræs for søgemaskinerne, at de ikke skalgnave sig igennem alt for meget rod før de kommer til det egentlige indhold på en side.

Jeg fik bare det indtryk fra et andet indlæg her på siden, at specielt Google faktisk kunne se om siderne var anderledes opbygget end de egentlig gav udtryk for visuelt og dermed opfatte dette som spam.

Jeg gør heller ikke dette udelukkende for indekseringens skyld, men i lige så høj grad for at undgå at søgemaskinerne selv genererer beskrivelserne til siderne - kan jo blive en gang volapyk til tider hvis de starter i fx. en menustruktur på siden. Derfor vil jeg gerne have min top til bunden i src sådan at den egentlige tekst danner beskrivelserne i søgemaskinerne, hvis disse ikke benytter den egentlige meta-kode.

Med venlig hilsen,
Thomas
Avatar billede Slettet bruger
20. august 2006 - 12:52 #4
BTW. Hvis ikke netop denne form for opbygning er "kriminel", har i så nogen ide om hvad der mere konkret kan opfattes som spam? Altså strukturmæssige opbygninger?
Avatar billede roscoe27 Nybegynder
20. august 2006 - 16:06 #5
Hvis du benytter description tag'et, vil Google som udgangspunkt benytte den til at beskrive dine sider.

Har for nylig læst, at en Google medarbejder sagde, at jo flere "bindestreger URL'er" der var på et domæne, jo mere ville søgemaskinerne opfatte sitet som værende på grænsen af god optimering.
Avatar billede Slettet bruger
21. august 2006 - 09:23 #6
Det med description tror jeg lige netop ikke altid er tilfældet med Google.
Google bruger såkaldte "snippets" - tekst fra selve indholdsteksten, hvor Yahoo omvendt benytter descriptions i højere grad.

På Google vises tit volapyk i beskrivelsen fra fx. menustrukturer og det er det jeg vil undgå her.

Men det afhænger sikkert også meget af det, der søges på.
Hvis søgeordet indgår i nøgleord på siden - fx. i menuen vil Google vise uddrag af denne i sin beskrivelse, mens den viser beskrivelsen hvis der ikke er andet relevant indhold på siden.
Det er i hvert fald det jeg har erfaret i min relativt korte tid hvor jeg har lagt vægt på søgemaskineoptimering.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester