Avatar billede michael_aggerholm Nybegynder
25. februar 2006 - 12:39 Der er 11 kommentarer og
2 løsninger

Hjælp til formatering af PC. Kan ikke installere XP

(postet i hardware da jeg selv hælder til et hardwareproblem, men måske er det styresystemet den er gal med, hvad ved jeg)

Jeg har en PC på operationsbordet der tilhører noget familie.

Den genstartede igen og igen, og jeg foreslog at formatere og geninstallere Windows.

Det viser sig dog at være sværere end først antaget. :-(

PC en er en MyCom, og må jo så være købt i Bilka.
Der fulgte ikke en recovery CD med, men en "rigtig" OEM version af XP Home med.

Jeg får dog på flere forskellige steder at vide at den og den fil ikke kan kopieres.

De første par gange var det sent i installationsprocessen, og jeg prøvede at ignorere det, måske var det filer der efterfølgende kunne tilføjes ligesom visse DLL-filer.

Windows startede op, men begyndte hurtigt at genstarte spontant igen.

Nu er jeg sågar begyndt at få fejlene med filer der ikke kan kopieres under den der DOS-agtige blå opstart der er inden selve installationen med "windows-looket"

Jeg begyndte at hælde til en ridset eller fucked up CD, men blot for at udelukke dette prøvede jeg med en kopi af windows, og også den meldte om filer der ikke kan kopieres.

Jeg har haft køleren af CPU, for at tjekke/skifte kølepasta, så eventuelle varmeproblemer kunne udelukkes.

Jeg har haft HD'en monteret som slave i en anden PC og formateret og kørt checkdisk uden problemer.

Ramfejl kunne måske være en mulighed, men jeg har ikke lige haft mulighed for at putte dem i en anden maskine, og tjekke dem.

Er der nogen der har en forklaring på hvad der er galt?

Eller forslag til hvad jeg gør for at komme videre?

Jeg er selv ved at løbe tør for muligheder. :-S
Avatar billede Slettet bruger
25. februar 2006 - 12:42 #1
Jeg ville gi harddisken en gang "KILLDISK" http://www.helgec.dk/killdisk.zip (sletter og nulstiller HELE harddisken)for at udelukke gammel snavs
Avatar billede c-holst Novice
25. februar 2006 - 12:59 #2
kunne som du selv er inde på en ramfejl. er der flere blokke kan du jo prøve en af gangen, ellers må du finde nogle som passer i maskinen. Du skriver ikke noget om komponenterne, men det skulle være til at finde ud af. pil en blok ud, og se hvad der står på den. det er sikkert gammeldags sd pc 100/133 eller nye ddr ram

jeg ville også prøve lykken med et andet cd rom drev. Der har jeg en enkelt gang fundet en fejlkilde
Avatar billede michael_aggerholm Nybegynder
25. februar 2006 - 13:10 #3
Det er PC2700 ram og jeg har ikke lige pt mulighed for at teste dem i anden maskine eller putte andre ram i maskinen.

Mht cd-drevet så kan det vel give mening i forhold til at den ikke kan kopiere filerne, men det giver ikke helt mening i forhold til at når OS er installeret så genstarter maskinen spontant igen og igen.

Jeg mindes faktisk et lignende problem jeg havde med en helt ny PC, som var bund ustabil efter XP var installeret, og det viste sig at være et defekt bundkort.

Men her har alt jo virket fint :-S

Jeg hader uforklarlige PC problemer. :-(
Avatar billede michael_aggerholm Nybegynder
25. februar 2006 - 13:12 #4
@helgec: Spændende side som jeg kunne have brugt for en uge siden da min egen 300GB Maxtor OneTouch II stod af (stod som RAW). :-(
Avatar billede Slettet bruger
25. februar 2006 - 13:15 #5
"(stod som RAW). :-(" Ja men så læg den da ind under foretrukne
Avatar billede rebecca Novice
25. februar 2006 - 14:41 #6
Som du selv skriver er en mulighed jo et defekt bundkort, dette har jeg selv erfaret på en amitech pc på denne pc kunne jeg heller ikke Installere XP men win 9x / Me havde jeg ingen problemer med at Installere så hvis du har en gammel 9x og ligge kan du jo se om den vil installeres.
Da jeg søgte fejl på amitech pc'en havde jeg fat i deres support som fortalte at det er pga.xp er meget sart overfor fejl i hardwaren
Avatar billede c-holst Novice
26. februar 2006 - 13:27 #7
rebecca, har jeg også prøvet en enkelt gang, underligt, men sikkert den rigtige grund du selv er inde på
Avatar billede michael_aggerholm Nybegynder
01. marts 2006 - 20:56 #8
Så fandt jeg vist fejlen.

Jeg fik testet ram med Memtest86, og den meldte den ene fejl efter den anden.
Det samme var tilfældet da jeg puttede samme ramblok i en anden slot.

Nu har jeg prøvet at teste med Memtest86 og med en anden ram-blok i maskinen, og det ser ud til at køre problemfrit, så konklusionen er vist at ram skal skiftes ud.

Jeg prøver en af dagene at indstallere Windows igen med de andre ram i maskinen.

Hvis det lykkedes, må der jo købes nye ram.

Indtil det er helt sikkert lader jeg lige spørgsmålet stå åbent, men de af Jer der har hjulpet kan imidlertid komme med et svar, hvis I vil have del i points (da I tre der har deltaget alle er kommet med gode mulige løsninger)

Mvh Michael
Avatar billede c-holst Novice
01. marts 2006 - 21:23 #9
her er et fra mig, men hold tråden åben indtil du er helt sikker på tingene
Avatar billede rebecca Novice
01. marts 2006 - 22:55 #10
svar
Avatar billede rebecca Novice
30. april 2006 - 00:14 #11
Måske tid at lukke spg.
Avatar billede michael_aggerholm Nybegynder
30. april 2006 - 01:10 #12
Ja du har ret.
Det havde jeg fuldstændig svedt ud.

Det var en større opgave at ordne den PC.
Nye ram hjalp, men jeg havde et frygtelig hyr med at få den til at køre ordentlig.
Selv med Avast antivirus og SpywareGuard installeret gik den helt i stå kort efter jeg loggede på nettet for at opdatere Windows.
(det var en ældre version af XP med kun SP1 implementeret)

Jeg havde ikke lige været opmærksom på at den indbyggede firewall dermed ikke var aktiveret som default, og hver gang jeg fik adgang til nettet var der noget der fuldstændigt slugte ressourcerne.
Tog jeg netkablet ud kørte den fint.

Nå jeg prøvede at installere endnu engang, og aktiverede firewall, og nu kørte det fint med at opdatere Windows.

Familien fik maskinen tilbage med Avast, SpywareGuard og Spybot installeret, og en kort instruktion om hvad de kunne og hvorfor det var smart.

Et par uger efter ringede de, da de havde problemer med at tilgå enkelte sider på nettet.
Bl.a. Webmail og Webbank.
Jeg troede om det måske var nogle af de installerede programmer der blokerede stiltiende, og jeg bad dem om lige at slå programmerne fra midlertidig, for at se om det var det.
"Jamen dem har vi slettet."

:-S :-S :-S

Den PC ser jeg nok snart igen. :-(

Men nu ved jeg da i det mindste hvordan jeg takler den. :-)

Men tak for hjælpen.
Avatar billede rebecca Novice
30. april 2006 - 11:14 #13
Godt du fik det løst og takker for point
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester