Avatar billede follmann Novice
20. juli 2005 - 00:26 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Hvilken laserprinter skal man købe?

Har overvejet at skifte over til farvelaser printer, da jeg er ved at være træt af dyre inkjet patroner og bøvl med refill, hvis man vil spare lidt penge.

Har set at OKI har lavet en C 3200, som skulle være god.

Men mit krav til den er økonomi, så den skal være med 4 farvetoner. Og så skal den være "billig" at fylde nye patroner i, set i forhold til hvor mange sider en patron kan klare.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
20. juli 2005 - 01:00 #1
Alle farvelaserne har separate tonerpatroner. Og alle farvelasere i prisklassen under 5000,- er hundedyre i drift - med mindre du skriver forholdsvis få sider ud.

Du skal i hvert fald ikke købe den som hjemmeprinter til minimalt forbrug, og regne med at den er billig. Det koster f.eks. rask væk over kr. 2500,- at skifte alle fire farvepatroner. Og så er der også "tromlesæt" som sliddel der skal skiftes en gang imellem.

Skal du printe meget kan det blive en noget bedre økonomisk fornøjelse, hvis du investerer i en af de lidt dyrere printere.

Har du et minimalt forbrug (under 2-300 sider om måneden) er du fortsat langt bedre stillet med en blækprinter til de næste par år...


Så lidt mere info om printbehov, økonomi og evt. hvad du printer (fotos/tekst/grafik) - så kan svaret blive mere specifikt.
Avatar billede halifax Nybegynder
20. juli 2005 - 01:46 #2
Lidt off topic. ole_madsen, altid en fornøjelse at se dine saglige indlæg i spørgsmål om printere. Som vi andre også har fornøjelse af.
Avatar billede follmann Novice
20. juli 2005 - 10:41 #3
Jeg har nok det du kalder et minimalt forbrug, med et varieret brug af både sort og farveudskrift. Men med min nuværende printer (Lexmark X75) har jeg en pris på 50 øre pr. sort udskrift og 80 øre pr. farve udskrift, hvis man tager ud fra de data producenten udleverer omkring blækpatroner. Disse passer sjældent, så det er nok dyrere endnu. Og kigger jeg på fx. den OKI, så har den en pris på 5 øre pr. sort side og 16 øre pr. farve side. Men du har da ret i at små 3000 kr, for at skifte alle patroner på en gang er mange penge.

Det må nok overvejes evt. at anskaffe en ny blækprinter i et andet fabrikat.
Avatar billede follmann Novice
20. juli 2005 - 10:47 #4
Hvad er det med tromlesæt, man skal være opmærksom på? Er det de fremfører ruller der sidder i printeren der slides så meget at de skal skiftes?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
20. juli 2005 - 12:25 #5
Lexmark er nok tilnærmelsesvist også den dyreste og dårligste blækprinterproducent. De laver nogle fremragende laserprintere - efter min mening de bedste på markedet, men burde droppe deres blækprintere helt...
Når du regner en pris på 5/16 øre ud, så er det ikke indeholdt alle regnestykker. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.

Du skal for det første huske, at en farveside regnes ved 20% dækning og ikke 5% som med sort hvid. Det er fordi en farveside jo bruger toner fra samtlige patroner, og ikke bare en enkelt. Desuden skal tal for tromle, papir, strømforbrug og anskaffelsespris regnes med ind, hvis du også skal sammenligne teknologierne. Derfor vil du lynhurtigt komme op på en s/h sidepris på 20-50 øre pr. side, og en farvesidepris på 60-160øre pr. side, afhængig af printermodel o.s.v. En laserprinter bruger jo mere strøm i drift (og standby) end en blækprinter, ligesom den er dyrere at anskaffe.
Det er bl.a. ud fra det regnestykke at det bedre kan betale sig at købe en billig blækprinter i stedet for en billig laserprinter.

Tromlen er den enhed, laseren/dioderne belyser. Den bliver statisk ladet, og vil derfor suge toner til sig, og afsætte den på papiret. Tromlen bliver slidt hen ad vejen, og skal derfor skiftes - typisk hver anden gang du skifter en farvepatron. I lidt ældre (eller nyere lavpris) farvelaserprintere er der yderligere forbrugsstoffer man skal sikre sig imod. Det kan være: Olie, ladesæt, rensevalse, tonerspildbeholder. Man skal derfor kigge sig om en ekstra gang, før man beslutter sig for at købe en farvelaser. De modeller der er kommet på markedet de sidste 1-2 år er dog en ny generation, hvor det meste er undgået. Tromlen er dog fast i alle laserprintere (i de fleste s/h laserprintere er den bygget ind i tonerpatronen og skiftes derfor sammen med toneren).

Hvis ikke laserprinteren skriver over 15.000 sider ud i sin levetid (det er faktisk meget få privatprintere der når så højt op), skal man heller ikke bekymre sig om gummiruller og fuser. Men kommer man over (typisk 20.000-30.000 sider), skal man regne med ekstraudgifter til fuser (enheden der brænder toneren fast på papiret), og fremføringsruller. Det hører dog mere under professionel service, og mange vælger derfor at anskaffe en ny printer, i stedet for at udskifte disse dele. Af samme årsag er det heller ikke muligt at udskifte disse dele på hovedparten af lavpris printere. I dyrere laserprintere holder disse dele 150-200.000 sider, ligesom toner og tromleliv også holder væsentlig længere.

En laserprinter slides iøvrigt mere ved "enkeltside" udskrift. 3 sider udskrevet med 10 minutters mellemrum, "spiser" lige så meget toner og tromlelevetid, som 10 sider udskrevet i træk. Det er også rart at have med i sine overvejelser, når man skal vurdere sit privatforbrug.... - for en blækprinter slides jo ikke på samme måde.

Rent aktuelt for OKI 3200´eren, kan jeg se de har løst det lidt anderledes - for de har lavet en tromle til HVER toner. Til gengæld holder de til ca. 4 tonerpatroner (14.000 sider), så jeg gætter på du kun skal købe en af hver i printerens levetid, hvis du da får printet så meget :-)
Af andre ting der stikker ud, er at det "kun" er en 600dpi printer - dog med 1200dpi optimering. Det betyder mere praktisk at f.eks. fotos ikke vil have den allerbedste kvalitet - her vil du komme længere med en blækprinter. Skriver du mere tekst/grafik, er det dog rigelig opløsning.
Den har "kun" 32Mb ram som standard. Det er rigeligt til de fleste ting, men har du f.eks. et avanceret excel regneark med farver og grafik, kan du få problemer. Jeg ville foretrække 64Mb som minimum. Men ud over de to ting, er der absolut ikke noget at udsætte på printeren.

Et alternativ er som sagt en blækprinter, og de to favoritter på markedet er Epson og Canon. Begge fordi de er af høj kvalitet, og bruger blæk i separate patroner, hvilket er med til at holde omkostningerne til blæk nede.
Traditionelt har jeg sværget til Epson, da Canon har en grim vane med at stoppe supporten på deres ældre maskiner efter alt for kort tid. (mange leder f.eks. forgæves efter drivere til WinXP).
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=69598 er et bud på en udemærket Epson printer. Lad dig ikke narre af prisen. Den lidt nyere C86, som jeg tidligere har haft anbefalet folk her på siden, har fået knap så gode anerkendelser i diverse tests, så den holder jeg lidt igen med.... Både C84 og C86 fås iøvrigt i en "photo edition", hvis fotoudskrifter står i højsædet.

Men Canon har i øjeblikket PIXMA IP4000: http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=98230 og 5000: http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=104166 som de mest populære modeller. De høster priser i alle de tests jeg har set, samtidig med at økonomien er i top.

Så kan du klare dig uden al for meget support, er det nok de to maskiner der skal satses på.


Halifax-> Tak for tilkendegivelsen. Det er sådanne kommentarer der gør det sjovt at skrive - så får man jo en idé om at folk faktisk læser noget af det. Men måske får det mig til at skrive for meget ;-)
Avatar billede follmann Novice
20. juli 2005 - 12:36 #6
Puha, sikke en smørre. Men mange tak for din gennemgang af problemstillingerne omkring farvelaser. Jeg må nok erkende at det bliver et svær process at skulle finde rundt i det marked endnu. Så jeg takker mange gange for din gode forklaringer, som er uden alt for meget teknisk sprog.

Jeg vil tage en god kigger på de forslag du har til blæk printere.

Smid lige et svar, så får du piontene... De er fortjent.
Avatar billede follmann Novice
20. juli 2005 - 12:42 #7
Ps: Når man køber en laserprinter er det så ikke incl alle tonere?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
20. juli 2005 - 13:11 #8
Jo - blæk som laserprinter, følger der blæk/toner med til at starte op på.

Men ofte er det specielle tonere der følger med, hvor der kun er 20-60% toner i - for at spare på prisen.

Men de første måneder klarer du fint.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester