jds:
Det er absolut ingen god ide at begynde med lineær regression på et problem, som man på forhånd ved slet ikke er lineært! Sådan fungerer det ikke. Det vil aldrig gå godt.
Se blot på værdierne af (n-1)! lige efter ligning (49) her
http://mathworld.wolfram.com/GammaFunction.htmlVærdien du angiver for 0,5! er forkert. Men værre er det, at det er en uheldig skrivemåde, idet du dermed nærmest antager/antyder at en ”halv fakultet” giver en umiddelbar forståelig mening! ............ meningen er ikke at det skal opfattes som en almindelig fakultetsudregning – meningen fås udelukkende gennem en forståelse af gammafunktionen):
Se ligningerne (50-52):
GF (1/2) = kvadratrod pi
GF (3/2) = (1/2) x kvadratrod pi,
hvor GF = gammafunktionen.
I ligning (50) ser du at gammafunktionen får et HELT ANDET udtryk ved reelt ikke-heltalligt argument. Og det er SLET IKKE det simple (n-1)! udtryk, som gælder for heltalligt n.
At gammafunktionen i et særligt tilfælde er lig med (n-1)!, skyldes jo blot at integralet i (5), udregnet, giver denne værdi for heltalligt n.
Dette ses også lige efter (8).
Du må ikke glemme at gammafunktionen er defineret ved integralet i ligning (5), som verdens mest produktive matematiker Leonhard Euler indførte den i 1729.
Den er ikke defineret ved dens relation til fakultetsfunktionen. Den er kun relateret hertil. De opfylder begge den samme såkaldte funktionalligning, nemlig
GF(z+1) = z GF(z), som er ligningen (34).
Endelig er du helt undskyldt at du ikke forstår siden på wolfram om gammafunktionen, idet kompleks funktionsteori normalt først mødes af matematikstuderende, når de har studeret i ca. halvandet år. Du skal inden da have et udvidet kendskab til både lineær- og ikke-lineær analyse, herunder vektoranalyse, desuden bør du også have haft kursus i punktmængdetopologi, inden du går i gang med kompleks funktionsteori.
Når du så er kommet igennem kompleks analyse, kan du begynde at forstå siden om gammafunktionen.
Gammafunktionen udvides i den komplekse analyse til en meromorf funktion, som er en brøk af to holomorfe funktioner, hvor funktionen i nævneren ikke må være identisk nul. Her har gammafunktionen simple poler i 0, -1, -2, -3, ……..
Den optræder mange steder i fysikken; nok især kendt i løsningsfunktionerne (hvoraf nogle ikke underligt kaldes Bessel-funktioner) til Bessel’s berømte differentialligning.
Man kan ikke altid forvente, at der vil være en "nem" måde i matematikken på alting, som du i dette tilfælde efterlyser.
Jeg synes at du skal tale med din matematiklærer om det hele.
Han/hun er der for at kunne vejlede dig.