Med mindre at du sådan vil ud og have det prof. lakkeret så ville jeg da tage en alm. grunder på spray og give tastaturet en omgang med det først og så nogle lag med en almindelig spraymaling i god kvalitet og så slutte af med nogle lag klarlak på spray for at få en slidstærk overflade...
Ja, jeg ville bruge ganske almindelig spray maling, men jeg ville bruge en grunder først da de fleste malinger ikke hæfter særlig godt på plastik... Men læs på grundmalingen hvad den er specielt god til...
Du skal købe en maling af god kvalitet, det vil sige ikke det billige sprøjt du finder i harald nyborg o.l. Køb den f.eks. i et byggemarked der handler med Dyrup, de har en udemærket spray maling og så er den ikke så dyr endda, jeg vil tro at du kan få de tre flasker du skal bruge for godt 100,- ialt.
Når du maler med spray maling er der en meget vigtig fremgangsmåde. Du skal male med store bløde bevægelser og gerne i en pæn afstand fra det du skal male og så skal du male men mange lag. For at få det bedste resultat vil jeg tro at du skal have et par lag af grunderen og 5-10 lag af farven og til slut 3-5 lag klarlak.
Det er meget vigtigt at du ikke panikker når du opdager hvor dårligt malingen i grunden dækker for fristes du til lige at give det lidt ekstra kommer der løbere eller "fnidder" i malingen så giv dig god tid, spray maling tørre meget hurtigt så du kan sikkert give det næste lag efter ca. 10 minutter vil jeg tro...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.