Hejsa. Jeg står og mangler et flot firmalogo til et firma som har flg to profiler: 1. Firmaet er et konsulentfirma som har sit virke inden for projektledelse - dvs. at man kan købe en projektleder på kontrakt til danske/udenlandske IT projekter. Kendetegnet er professionalisme og med års erfaring i international projektledelse. 2. Firmaet aggerer på andres vegne, dvs fungerer som kundens forlængede arm i et geografisk område som normalt ikke er kundens domæne. Her er der tale om marketing, salg, projektgennemførelse og support.
Logoet skal være diskret, dvs ikke for prangende eller for mange farver. Samtidig skal det anvendes gennemgående, dvs til brevpapir, visitkort, web, osv. Jeg sætter 60 points på højkant men er villig til at betale mere for det helt rigtige logo. Logoer kan sendes til itbjarne@mail.dk Jeg lader denne stå åben et par dage for at få så mange input som muligt. Tak på forhånd.
hvorfor er det du tror at du som firma, endda som du selv skriver med kendetegn som professionalisme, kan få nogle til at udvikle et logo til jer gratis. ( eksperten point er intet værd) ?
Hvem er du som på baggrund af et par skrevne linier her på Eksperten kan udtale dig om folks professionalisme ? Hvis du ikke tror at der er nogen der anvender points til at belønne folk for opgaver, der relaterer til bannere, logoer, etc., så må jeg indrømme at det er en lidt naiv udtalelse. Kig dig omkring. Slutteligt - og dermed med tilkendegivelse af at jeg ikke vil kommentere yderligere på denne slags udtalelser - kunne det jo være, at jeg er en 14-årig dreng der ikke har noget at gøre med det "professionelle firma", men blot har fået en opgave som jeg spørger efter lidt hjælp til. Start en diskussion når der er grund til det, og lad os andre arbejde i fred.
Det var det jeg skrev, men jeg skrev ikke det var mig det handlede om. Det var noget du antog på egen regning. Jeg har heller ikke sagt at jeg tjener penge på det. Det er også noget du antager på egen regning. Og når det er andre der gør det, så kan jeg også. Iøvrigt er det ikke tilladt at anvende denne kategori ifm stillede opgaver, der udløser betaling i form af penge:
Ekspertens regler, pkt. 8: Hvis der udloddes andre præmier end point såsom penge, så skal spørgsmålet placeres i kategorierne Opgaver eller Job/opgaver. Svaret på...OSV.
Men du har ret - lad os stoppe diskussionen. Lad os snakke forretning i stedet: Da jeg ikke går ud fra at du læser denne kategori blot for at sprede dine indledende bemærkninger, kan jeg kun gå ud fra at du er fagmand og ved hvad du taler om. Så lad mig spørge dig om du ville være interesseret i at gøre det for penge ? I så tilfælde kan jeg lukke spørgsmålet her, og oprette det i den rigtige kategori - og så kan vi snakke videre på et sagligt niveau.
Synes du bør lade dette spørgsmål stå åben et stykke tid og se hva der kommer, men den rigtige kategori havde nok været under grafiske opgaver hvor folk tit får lavet noget.
Derudover er du velkommen til at kontakte mig, hvis der ikke dukker noget brugbart op herinde, men jeg følger med her, og hvis du opretter et andet sted smid da et link i dette spørgsmål så jeg også kan være med der.
Ok. Men nu har du fået buddet på den måde som du selv lagde op til. Hvis du er interessereret og kan lave det, er opgaven din. Jeg lader den være åben her et stykke tid og hvis jeg ikke hører mere fra dig, jeg lukker. Hvis du er interesseret, må du jo sige til.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.