Avatar billede hlund Nybegynder
05. december 2004 - 17:16 Der er 9 kommentarer og
2 løsninger

Hvilket trådløs router anbefales til hjemmenetværk

Et simpelt spørgmål.

Jeg har en bærbar computer med centrino teknologi. Det er derfor lidt synd at derhjemme har jeg ikke et trådløst netværk kun et almindeligt. Hvilken trådløs router kan i anbefale til hjemmebrug. Den skal gerne være let at sætte op, let at ændre WEP krypterings password, og den skal kunne mac filtrere.
Prisleje under 500 kr. er det muligt??
Avatar billede 3xm Nybegynder
05. december 2004 - 17:18 #1
lad være med at købe en d-link di-624+

den har jeg ikke haft andet end bøvl med. hverken at få den udskiftet med en helt ny eller at opdatere firmwaren har fået den til at virke. så det er penge lige ud af vinduet.

=)
Avatar billede integrale Nybegynder
05. december 2004 - 17:27 #2
Det kan sagtens lade sig gøre; det findes flere trådløse access points til under 500 kr. også til 802.11g standarden, der giver bedre hastigheder; jeg formoder din bærbare har trådløst net til g-standarden og ikke den "gamle" standard 802.11b, men under alle omstændigheder er standarden bagudkompatibel (b-udstyr kan koble til en g-access og omvendt), så jeg vil anbefale dig et 802.11g access point.

Jeg har selv d-link udstyr, det fungere upåklageligt og var let at sætte op - du kan se af mine point, jeg ikke er specielt teknologikyndig ;-), men der findes flere andre anerkendte mærker, fx linksys eller 3COM også indenfor dit budget. Det kan være andre har konkrete (positive eller negative) erfaringer med andet udstyr.

Du skal være opmærksom på, at de opgivne rækkevidder er vildt overdrevne(optimistiske. Bruger du udstyret indendøre (og det gør det fleste vel) skal du regne med max. 15 til 25 meters rækkevidde med fornuftig dækning. Rækkevidden afhængiger bla. af husets opbygning, udformningen af access pontets antenne (du kan evt. få en ekstern, hvis du får problemer) samt antennen i din bærbare. Jeg har selv IBM ThinkPads herhjemme, og jeg har konstateret, at de har en mærkbart bedre modtagelse end fx Dells bærbare.

God fornøjelse!

Jakob
Avatar billede 3xm Nybegynder
05. december 2004 - 17:31 #3
integrale, har du en di-624+?

=)
Avatar billede integrale Nybegynder
05. december 2004 - 17:32 #4
Jeg har en d-link 700 (kostede ca. 400 kr. for et år siden); det er en 802.11b. Den har kørt uden nedbrud non-stop i over et år, så 3xm's dårlige erfaringer gælder nok ikke d-link generelt.

Jeg har også haft en d-link printserver, hvor jeg havde problemer med at koble en printer til; de havde excellent hotline: svartid på 25 minutter en lørdag eftermiddag (tidligt lørdag morgen i USA).
Avatar billede 3xm Nybegynder
05. december 2004 - 17:37 #5
jeg tror heller ikke d-link generelt er dårlige. bare lige denne model vil jeg ikke anbefale.

i modsætning til integrale har jeg så dårlige erfaringer med deres support (her i dk). jeg ringede dem op på en alm. hverdagseftermiddag, hang i et eller andet kø-system en halv time hvorefter jeg blev viderestillet til en computer der (på engelsk) ville have mit tlf-nr så de kunne ringe mig op når de havde tid. jeg har aldrig hørt fra dem.

=)
Avatar billede integrale Nybegynder
05. december 2004 - 17:48 #6
Ja, jeg har (nu) set på edbpriser.dk, at der tilsyneladende er store problemer med både di-624 OG d-links danske support; det burde nok tale generelt MOD at købe en d-link, hvis man ikke er specielt it-kyndig.

Som sagt er mine meget positive erfaringer med d-links support fra deres USA support (rent faktisk ved jeg jo ikke, hvor de sidder, men det var et tlf. nummer i USA med tilknyttet mail adresse, jeg benyttede).

Summa Summarum: der er mange alternativer; søg evt. på edbpriser.dk og find det produkt, der er billigst uden for mange negative kommentarer.

Det er en kæmpe lettelse at få trådløst, så det kan jeg kun anbefale; når du får det igang, skal du også overveje at få en netværksprinter (medmindre du har en pc, der er permanent tændt), så du også kan printe trådløst.
Avatar billede 3xm Nybegynder
05. december 2004 - 18:26 #7
haha!

nu hev jeg så min di-624+ frem fra skuffen og i løbet af ikke mange øjeblikke fik jeg liv i den. ved ikke helt hvad der er sket, men nu virker den. uden det store besvær. lad mig delvist trække min anke mod den tilbage.

=)
Avatar billede tjaz Nybegynder
05. december 2004 - 18:29 #8
Linksys er NICE!

2 af mine venner har denne:

http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=18516

Og jeg skal selv have bestilt en! ... kan varmt anbefales.
Avatar billede annikadk Nybegynder
05. december 2004 - 22:25 #9
Enig med Tjaz - og vil man ud over at bruge den lege og eksperimentere har den også mulighed for det (her tænker jeg på firmwaren).
Er selv glad for WRT54G'eren
Avatar billede integrale Nybegynder
07. december 2004 - 23:19 #10
3xm: Min d-link kan ikke li', hvis jeg forsøger at konfigurere den via trådløst, den låser og skal bootes. Konfiguration skal tilsyneladende gøres via lednings-LAN'et.

Måske er det årsagen til problemerne med d-links wlan udstyr?
Avatar billede 3xm Nybegynder
09. december 2004 - 20:03 #11
int, jeg kan fint konfigurere min både med og uden kabel. til gengæld fraråder de fornuftigt nok at man opdaterer firmware via det trådløse netværk.

=)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester