hælp til familieopkobling
Hej !Jeg har en stofanetforbindelse via et Motorola Surfboard sb4100 kabelmodem på min stationære pc med win 98 SE og den er tilkoblet netkort på pc-en. Jeg ønsker at få en familieopkobling hos stofanet, da jeg har 2 bærbare pc-er som jeg ønsker skal kunne gå på nettet samtidig.
Den ene bærbare pc har win XP og den anden har win 2000. Begge har netkort installeret. Jeg har været på nettet med dem begge to (men kun en af gangen) idet jeg satte USB-kabel i modemmet og i skiftevis den ene og den anden Bærbare. (Jeg installerede de korrekte usb-drivere i dem begge). Det fungerer helt fint. Men nu er mit spørgsmål så:
1. Skal jeg slet ikke bruge USB-kablet fra modem til Switch ?
2. Der skulle følge 3 kabler (vistnok 2 - 5 og 10 m) med den 5-ports-switch, som jeg overvejer at bestille - er det hvad jeg skal bruge for at få det til at fungere ? Går ud fra at det ikke er USB-kabler ?
3. Er det korrekt når jeg mener, at det kabel der nu sidder i kabelmodemmet (ikke usb-kablet) og til den stationære - skal tages ud af pc-en og sættes i switchen. Dernæst skal jeg sætte et kabel fra den stationære pc til switch - og et kabel fra switch til hver af de to bærbare pc-er ?
4. Den ene bærbare pc bruger min mand også på sit arbejde, hvor den jo kører på et andet netværk. Vil det på nogen måde gribe forstyrrende ind i det, hvis jeg laver en stofanet-forbindelse via netkortet i hans PC ?
Er der noget jeg ikke har tænkt på med hensyn til at få familieopkoblingen til at køre ?
Måske spørger jeg dumt, men jeg har ikke så meget forstand på alt det tekniske - men jeg mener dog alligevel, at jeg burde kunne ordne familieopkoblingen uden at skulle betale for assistence fra stofanet til dette ?
Jeg bliver glad, hvis I kan hjælpe mig !
Hilsen Anette