Tre venner kommer ind på en bar. EN øl koster 10 kr. og de bestiller hver en og giver hver tjeneren 10 kr. Tjeneren ligger pengene i kassen, da ejeren siger: "Nej, nej. Der er 5 kr. i rabat når man køber tre øl". Tjeneren tager 5 en-kroner med tilbage til kunderne, men på vej derned tænker han over at 5 kr. ikke kan deles ud på tre personer. Han tager selv 2 kr. og giver hver af kunderne 1 kr. tilbage.
Nu har kunderne betalt 9 kr. pr. øl og tjeneren har 2 kr. i lommen.
3 * 9 kr. = 27 kr. + 2 kr. i tjenerens lomme er 29 kr. Hvor er den sidste krone?
Enten er der et eller andet galt med deres iq-test på ihimlen.dk , eller også er det lavet af folk med et meget afslappet forhold til det med sex med familiemedlemmer.
Der står bl.a. følgende udsagn:
Sørens bedstefars datter kan være Sørens søns søster
Der svarede jeg "falsk" , men den hævdede at udsagnet var sandt. Som jeg ser det, kan det kun lade sig gøre, såfremt Søren har været i seng med sin bedstemor... Øhhhh?
En mand står foran to døre. Den ene fører til himmerige, den anden til helvede. Han ved dog ikke, hvilken dør der fører til hvad. Der står en lille trold foran hver dør. Den eneste mulighed han har for at finde den rigtige dør er ved at stille troldene ét spørgsmål hver. Han ved dog, at den ene af troldene altid lyver, og den anden altid taler sandt, men ikke hvilken dør de står foran.
Hvordan finder han ud af, hvilken dør der fører til himmerige?
fcs >> Den kendte jeg godt. Opgaven bliver formuleret fejlagtigt, så man trækker det forkerte beløb fra.
Det skal ikke hedde 27 kroner betalt minus 2 kroner i lommen på tjeneren, men 27 kroner betalt og 3 kroner retur.
25 i kassen 2 kroner i lommen på tjeneren 3x1 krone retur = 30
snowball >> Den er også gammel. :-)
"Hvis jeg bad den anden trold om at vise mig vejen til himmerige, hvilken dør ville han så pege på?"
Den sandfærdige trold ved at den løgnagtige trold lyver, og vil derfor pege på døren til helvede. Den løgnagtige trold ved den sandfærdige trold ville pege på himmerie, og lyver derfor og peger istedet på helvede. Så uanset hvem du spørger, skal du tage den anden dør. :-)
Forestil dig du har nogle tændstikker. De ligger så de danner teksten
VI = II
Naturligvis med tre tændstikker til VI og yderligere to tændstikker til lig-med tegnet, og to lodrette tændstikker til II - altså ialt syv tændstikker.
Nu har du lov til at flytte EN tændstik, for at gøre ligningen korrekt.
Kig godt efter. Der er faktisk - det jeg ved af - hele tre løsninger på opgaven.
Forestil dig du har et kvadratisk bord. I hvert hjørne er der et hul. Lidt ligesom et bob-bord. Hullerne i hjørnerne er dybe nok til at der kan stå et glas dernede. Det kan så enten stå normal, eller på hovedet. Men ikke ligge ned.
Nu får du bind for øjnene, og bordet roteres så du ikke ved hvilken kant du står ud for.
Nu har du lov til at stikke hænderne ned i to af hullerne, og vende glassene derned som du måtte have lyst. Begge op. Begge på hovedet. En af hver. Du bestemmer selv. Du bestemmer også selv om det er to huller ved siden af hinanden, eller diagonalt for hinanden.
Når du har gjort det, bliver bordet roteret igen, så du atter står ud for en tilfældig af bordets fire kanter, og du kan igen stikke hænderne ned i to af hullerne.
Opgaven er at få alle fire glas til at vende samme vej. Så snart det lykkes, vil du have løst opgaven.
Spørgsmålet er nu: Kan du med 100% sikkerhed løse opgaven? Det kan jeg så med det samme afsløre, at det KAN man. Hvor mange omgange vil det tage før du med sikkerhed har løst det?
Der er ingen trick i det. Ikke noget med at hælde bordet på siden, og sige at alle glassene nu ligger ned. Opgaven skal løses fair and square som beskrevet herover.
Heldigvis har du et magisk sværd. Ulempen ved sværdet er bare at det KUN kan hugge 5, 15, 17 eller 20 hoveder af med et hug. Hverken mere eller mindre.
Dragen vil kun dø, hvis den kommer ned på 0 hoveder.
Hvis den får hugget 5 hoveder af, kommer der 17 nye hoveder. Hvis den får hugget 15 hoveder af, kommer der 24 nye hoveder. Hvis den får hugget 17 hoveder af, kommer der 2 nye hoveder. Hvis den får hugget 20 hoveder af, kommer der 14 nye hoveder.
Jeg kan finde en enkelt løsningsmulighed til den med tændstikkerne. Jeg KAN ikke finde flere.
Hvis du tager den ene tændstik fra V'et og lægger den hen over den anden tændstik i V'en så de to tændstikker istedet danner et X siger ligningen XI = II eller XI = 11 altså XI = elleve, og det er jo også sandt, selv om vi så blander notationsformerne... :-)
I har i øvrigt skrevet alle de tre løsningsmuligheder jeg kender til tændstiksopgaven. Men hvis I kan komme på andre, må I da gerne skrive dem. Jo flere løsningsmuligheder jo sjovere.
Jeg ved, jeg er meget sent ude i forhold til at svare på dette spørgsmål, men jeg har lige oprettet en hjemmeside, der passer præcis til det, du søger.
Her finder du netop hovedbrud og sjove opgaver i stil med de hovedbrud, der bliver givet i denne tråd. Derudover er der talrækker og andre logiske opgaver.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.