Avatar billede benny.dk Nybegynder
21. oktober 2003 - 13:57 Der er 13 kommentarer

Brug af pointsystemet

Jeg kunne godt tænke mig at vide om eksperten har en statistik på fordelingen af point pr spørgsmål.

15 point bruges til et let spørgsmål, 30 til et medium og 60 til et svært, men jeg syntes at ret mange har 100+ og rigtigt mange endda 200 point.

Derfor kunne det være interessant med en sådanne statistik.

Jeg mener at brugen af 100+ point i så stort et omgang som det sker faktisk er med til at udhule pointsystemet.

I reglerne står der at pointsystemet ikek må misbruges, men jeg syntes faktisk at der er ret mange for mange spørgsmål med henholdsvis 100+ og 200 point, når et svært spørgsmål skal kategoriseres til 60 point.

Hvad syntes andre?
Avatar billede metal_hansen Nybegynder
21. oktober 2003 - 14:02 #1
Avatar billede NanoQ Nybegynder
21. oktober 2003 - 14:07 #2
Det har været diskuteret et utal af gange.

For at citere mig selv fra spørgsmålet metal_hansen linker til:

"15 : Let
30 : Medium
60 : Svær

Det vil sige at blot 100 point kun burde gives ved spørgsmål der er næsten umuligt at besvare. I det spektrum er 200 point faktisk rigtig mange.

Før der blev sat begrænsning på hvor mange point der kunne uddeles på et spørgsmål, så vi i meget højere grad forsøg på pointsnyd. Og der var absolut ikke flere kvalificerede svar, selvom der kunne sættes mange tusinde point for svar på spørgsmål.

Jeg mener bestemt ikke der skal justerede i grænserne. Måske skulle folk snarere opdrages til at bruge pointsystemet ordenligt - altså i større omfang HOLDE sig til de 15, 30 eller 60 point."

Så alt i alt kan jeg jo kun erklære mig helt enig i dine betragtninger.

I nogle kategorier er der endda gået værre "inflation" i pointene end i andre. Se feks. de grafiske opgavekategorier. Her kan man ofte ikke få løst en selv relativt simpel opgave for mindre end 200 point.

Personligt ville jeg have det rigtig fint med at der KUN var mulighed for at give ENTEN 15, 30 eller 60 point til en bruger. Til gengæld burde der så være mulighed for at tildele det stillede antal point til flere svarere af et spørgsmål.

På sitet www.fisketips.dk stilles der ALTID 50 point. Det fungerer faktisk ganske udmærket....
Avatar billede grunken Nybegynder
21. oktober 2003 - 14:11 #3
det er jo svært op opveje "værdien" af et givent spørsmål!

Jeg giver dig ret i at 200 points måske er mange, men på den anden side er det jo osse svært for en spørger at vudere hvad et spørgsmål er værd, hvis man ikke selv har særligt meget forstand på det man spørger om!

og om man får 15 eller 200 points for et spørgsmål, er vel i teorien et fedt, da deres reelle værdi er den samme.

At points så skulle give en indikation af hvor dygtig en bruger er, er så en anden snak!, men på bundlinien står der vel antal besvarede spørgsmål alligevel!, og så er det vel ligemeget om de har givet 1000000 points eller 500 ikke ?
Avatar billede NanoQ Nybegynder
21. oktober 2003 - 14:27 #4
Det kommer jo helt an på ud fra hvilke kriterier man vurdere et spørgsmåls sværhedsgrad. Jeg mener faktisk det er uhyre enkelt.

Man skal IKKE vurdere et spørgsmåls sværhedsgrad ud fra hvor svært man selv synes det er, men efter hvor komplekst man regner med et svar vil være.

Et spørgsmål lydende på, hvor man finder den billigste mobiltelefon bør feks. betragtes som let. Det er jo enten almindelig paratviden eller simpel søgning der skal til for at besvare spørgsmålet.

Et spørgsmål hvor man skal have svareren til at sætte sig dybere ind i en given problemstilling - feks. ifbm. fejlretning af programstumper, ville jeg taksere som et Medium spørgsmål.

Et spørgsmål hvor svarerenm skal sætte sig ind i komplekse problemstillinger, og bruge meget tid på at løse en given opgave - dette kunne være udarbejdelse af grafisk materiale eller kompleks kode, eller hvor andre former for "hardcore viden" kræves af svareren - ville jeg kategorisere som et svært spørgsmål.

Jeg kan faktisk ikke komme på en situation, hvor et svar er 200 point værd (med mindre de naturligvis skal deles ud over flere brugere... her har vi en speciel situation).
Avatar billede songmess Nybegynder
21. oktober 2003 - 14:48 #5
Hej nanoq
Det er da kun dig selv som kan vurdere hvor svært eller vanskeligt et spørgsmål er, ligesom det er dig selv som derfor giver point for svaret. Imidlertid burde det faktisk være forbudt at give mere end de 60 point soem gælder for et svært spørgsmål, alt det andet med 100 og 200 point er bare pjat til glæde for pointfiskerene.
Avatar billede NanoQ Nybegynder
21. oktober 2003 - 14:52 #6
songmess, som sagt kommer det an på hvilke kriterier man vurdere "sværhedsgrad" ud fra.

Man har stort set altid en idé om hvor komplekst éns spørgsmål og det deraf fordrede svar er. Naturligvis kan man i nogle tilfælde tage fejl. Her kan man så benytte muligheden for at justere på den stillede pointmængde.
Avatar billede arne_v Ekspert
21. oktober 2003 - 17:22 #7
Jeg mener at der er situationer hvor >60 point er berettiget. F.eks.
i de tilfælde hvor der skal skrives rigtigt meget kode.

Ikke mange tilfælde men de er der.

At så sammenhængen mellem point og reel sværhedsgrad ofte er svær at se -
det er jo en anden sag.

Men altså meget ofte skyldes spørgsmålet jo at spørgeren ikke har gennemskuet
problem-stillingen og derfor kan det svære meget svært for vedkommende
at vide om det er "sæt et semikolon i linie 7" eller "tilføj de her 300
linier kode".

Personligt har jeg ligesom accepteret at spørgere giver point som vinden
blæser og sommetider får man fo rmeget og sommetider for lidt. Jeg regner med
at gennemsnittet kommer til at passe nogenlunde.
Avatar billede arne_v Ekspert
21. oktober 2003 - 17:24 #8
Mit gennemsnit ligger iøvrigt på 40 point per spørgsmål.
Avatar billede ahw Praktikant
21. oktober 2003 - 21:43 #9
I kan have meget ret i jeres betragtninger omkring pointgivningen, men I glemmer måske en enkelt detalje: hvis man er ny i dette forum får man ikke særlig megen information om dette pointsystem: hvordan man tildeler point er forholdsvis simpelt, men ikke hvordan man accepterer at der er kommet et svar og hvad man skal foretage sig, hvis man får et brugbart svar. Jeg har ikke kunnet finde det.
Når man så som ny bruger har "slåsset" med et intrikat problem og får at vide fra anden side at et næsten umuligt svar må ligger højt oppe (nemlig med max.grænsen på 200 points), så tror man (læs: jeg) at det er det kriterium man bør sætte sine point efter når det er ekstra vanskeligt at besvare efter egen vurdering. Jeg har altså som ny givet 200 point for et svar, hvis det virker - selvom jeg som udgangspunkt kun har 300 points.
Men jeg savner stadig svar på hvordan jeg kan tildele, acceptere svar med og uden pointuddeling - det står ingen steder umiddelbart.

Nu har jeg så forsøgt at spørge i en af grupperne, og håbe ad den vej at få et svar, men jeg savner en bedre introduktion end blot de regler om hvad man må og ikke må her på Eksperten.
Avatar billede roenving Novice
22. oktober 2003 - 00:38 #10
De kommer snart, men ellers kan du jo bruge disse indtil videre:

http://www.e-bruger.dk/faq/

-- og arne-v har fat i en væsentlig pointe, som faktisk trænger til en uddybning:

Adskillige af de mere hærdede svarere er mere eller mindre ligeglade med pointene, hvilket isoleret set jo er deres egen sag ...

Men det betyder selvfølgelig, at der ikke opbygges en sammenhæng mellem hvor svært et spørgsmål er og hvor mange points som udloves, for vi kan måske give en rettesnor, men jo alligevel ikke angive antallet af points, derfor lader vi være næsten hver gang ,-)

-- men jeg har da engang imellem tænkt tanken (og en sjælden gang udført den !-)

'Det er bare for latterligt at modtage 15 p. for et spørgsmål, som jeg har brugt timer på at at løse, når nu brugeren har flere tusind points at dele ud af!'

-- specielt i de tilfælde, hvor løsninger har måttet rettes til 76 gange, fordi brugeren (sikkert oftest af uopmærksomhed !-) har tilbageholdt oplysninger af den yderste væsentlighed ...

-- men de gange hvor jeg har gjort opmærksom på de karrige i point-tildelingen håber jeg har en klar sammenhæng med de gange hvor jeg har opdaget at en bruger har stillet et tillægsspørgsmål til et problem han næsten har løst, men tilbageholdt grundlaget, fordi han har ønsket at tilbageholde en (synes høn) en genial løsning på at genkende tal i en tekststreng !-)

Lige den slags problemer _kan_ vi ikke komme ud over, men forhåbentlig er der en chance med karma-systemet, som jeg håber opbygges, så det også indeholder et element af feedback, så brugere som for en dårlig karma-rating har en chance for at kende de sider, som rates dårligt og dermed gå en anden vej i fremtidige spørgsmål !o]
Avatar billede eiken Nybegynder
05. november 2003 - 01:26 #11
jeg har nogle gange brugt både 100 og 200 point, det gjorde jeg i håb om at få rigtig gode og særdeles uddybende svar, og også for at få et hurtigt svar
Avatar billede benny.dk Nybegynder
05. november 2003 - 09:02 #12
Man forventer ALTID uddybende og gode svar, uanset hvormange point man giver.

Point bruges til at angive sværhedsgrad og ikek hvor uddybende eller hurtigt svar der ønskes.
Avatar billede lomse Nybegynder
13. november 2003 - 19:14 #13
Lige en komentar.

Jeg er rimelig ny i brugen af dette forum, skønt jeg har oprettet mig som bruger for lang tid siden og glemt det, så her for 14 dage siden, kom jeg tilfældigt ind og fandt ud af at jeg var registreret og vupti så hade jeg lige 3500 points.

Har nu brugt det et stykke tid og er blevet helt vild med det, men det er da lidt besynderligt at jeg kan starte herinde med så mange points uden at jeg har været nogen til hjælp. jeg forsøge dog at hjælpe der hvor jeg kan, men jeg er ikke den store PC haj, så man kan ikke regne med at en bruge, med et par tusinde points, skulle være den store frælser.

Min pointe er, det skulle ikke være tilladt at skrabe points sammen i så lang tid, uden at bruge forummet en gang i mellem.

Så vil jeg i øvrigt give Benny.DK ret, for jeg tartede da osse med at fyre et par spørgsmål af til 200, og man får alså hurtigt respons, men om det så er det bedste, jaaaa det kan jeg jo ikke vide, eller var det jo ikke nødvendigt at spørge.
Håber at det kan bruges til noget.
Mvh.
Thomas
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester