Avatar billede startlinket.dk Nybegynder
19. maj 2003 - 17:33 Der er 16 kommentarer og
3 løsninger

"fixboot" ødelagde FAT tabel for mit drev C - kan det reddes?

Af hvad jeg ikke vil nævne her, kan jeg kort sige at da jeg i går startede min computer op, skrev den at den var lukket forkert ned og gav mig mulighed for fejlsikret tilstand osv., men ingen af de givne muligheder virkede - den genstartede bare, så snart den grønne bar i Windows XP Home havde kørt to gange over skærmen.
Et par dage før havde den meldt "bad sector" og erstattet denne med "null", i en "driver.cab" fil, men maskinen kunne dog starte op igen, men nu er min påstand at dette har "bredt" sig.

Jeg ringede til Medion (producenten af min computer, som jeg derfor skal have support af) og fik at vide at jeg skulle boote maskinen op på Windows XP Home cd'en og trykke "R" for at komme ind i en reparations-konsol, hvorefter jeg skulle køre programmet: "fixboot"
Ud fra navnet vurderede jeg at hvad den allerhøjst kunne gøre, ville være at ødelægge bootfilerne til Windows, men den tømte hele FAT tabellen og herved mistede jeg alle data på mit C drev, så den nu melder fejlen "NTLDR is missing" ved boot på harddisken.

Nu havde jeg alle mine filer osv., undtagen e-mails, liggende på D drevet, som heldigvis stadig virkede, så disse har jeg taget backup af ved at sætte denne i en anden computer.
Nu er det så bare sådan at jeg meget gerne ville have reddet de e-mails, da det drejer sig om ca. 500 stk. Jeg synes at have hørt noget om at FAT32 gemmer en sikkerhedskopi af tabellen, men er ikke sikker, men i så fald, er der så nogen der kan fortælle mig om jeg på nogen måde kan genskabe dette? (har udlovet maks. point, i håb om seriøse svar)

Har man lyst, kan man læse en længere beskrivelse på nyhedsgruppen: dk.edb.system.ms-windows
Avatar billede fromsej Praktikant
19. maj 2003 - 17:44 #1
Prøv med en rigtig repair:
1:Det første du skal gøre er at boote op på din Windows XP/2000 CD, husk at din bios skal stå til at være first bootdevice cdrom.
Når den har installeret nogle foreløbige filer skal du;

2: springe det første tilbud om repair i Consolemode over og fortsætte din installation (nyinstallation)

3: Nu kan du så vælge hvilket drev din nye installation skal ligge på og her er det gerne dit C drev.
4: Og nu fortæller den dig der er et styresystem på dette drev og om du vil slette det (L) eller du vil lave en repair (R) - det er her du skal trykke på R.

5: Og du vil nu se at den laver en helt ny installation men det dejlige er bare at den beholder alle dine indstillinger og dit skrivebord intakt men nu er du sluppet for alle dine fejl og mangler :-)

7:PS husk at have din CD-Key klar, denne skal bruges da det jo er en "nyinstallation"


http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;en-us;Q315341
Avatar billede startlinket.dk Nybegynder
19. maj 2003 - 17:52 #2
fromsej - høhø, det har jeg snart set mange steder, efter noget surfen omkring her, men problemet nu er jo at FAT tabellen er væk, så den ved ikke filerne eksisterer mere, så derfor vil sådan en installation jo ikke kunne hjælpe noget :/
Det betyder altså at jeg skal have fundet ud af om den kan genskabes igen...
Avatar billede double-g Juniormester
19. maj 2003 - 19:20 #3
Du burde kunne finde dine filer ved at flytte din harddisk over i en anden pc og bruge et recovery tool.

f.eks http://www.pcinspector.de/file_recovery/dk/manual.htm som er gratis

eller http://www.runtime.org/gdb.htm som kan finde næsten hvad som helst, men som er ret pebret
Avatar billede startlinket.dk Nybegynder
19. maj 2003 - 19:34 #4
Ja, det er dét jeg i øjeblikket er ved at undersøge og fandt så et program på http://www.partition-recovery.com, som lige kunne være på en diskette, men da jeg meget nødig vil komme til at ødelægge noget, så lykkedes det mig ikke at finde ud af om dette kunne bruges og så var det jo desværre kun en demo, hvad end det indebærer :/
Men søgte lige lidt rundt på google og fandt denne side: http://www.tek-tips.com/gviewthread.cfm/lev2/7/lev3/50/pid/528/qid/308210
Der er et par stykke som har haft samme problem og de brugte lige netop GetDataBack programmet fra Runtime Software, som du nævner, men så vidt jeg kan se findes den kun i Windows version og det betyder jo så jeg må sætte den heri mine forældres maskine igen, men det må jeg jo så bare gøre...
Ved dog ikke lige hvordan sådanne programmer fungerer, men går ud fra de bare giver mulighed for at gendanne dataene eller noget, men hvis der jo bare var en sikkerhedskopi af FAT tabellen, så ville det jo være det bedste og letteste.
Avatar billede halifax Nybegynder
19. maj 2003 - 19:38 #5
Fixmbr i XP

Boot op på Windows XP CD'en > Tryk på 'R' (Repair) > Tryk på 'C' (Console) > Vælg WinNT installationen (F.eks. 1) - Skriv dit password, og tryk på <ENTER>
Nu står der så C:\WINNT>
Brug så kommandoen 'Fixmbr' og derefter 'Fixboot'.

Kilde:  http://www.eksperten.dk/spm/291181
-----------------
Du har ret i at FAT32 gemmer to udgaver af FAT tabellen, men hvordan tabellen repareres, ved jeg ikke - ud over at den (gen)dannes med kommndoen format. Den løsning duer ikke.
(Sidder p.t. selv med en disk med bad clusters og har fået én meddelelse om fejl i FAT tabellen. Øv)

Er dit D drev fysisk på den samme disk?

Du kunne overveje det samme som jeg, menlig at bruge programmet GetDataBack. Men det koster ca. kr. 500,00.
http://www.runtime.org/

I uregistreret version kan programmet se, hvilke filer der er på disken, men det kan ikke gendanne.
Vær opmærksom på, at programmet ikke skal installeres på den syge disk/partition.

Har du kun den samme pc er det bedst at lave aftale med en ven og downloade/installere programmet på hans pc og tilslutte din syge disk som slave.

Til slut: Hvad villle der ske ved at prøve Repair ud over at du mister dine mails, såfremt du alligevel ikke er interesseret i at ofre penge på et program til at redde dem?
Sur show ellers, med den FAT.
Avatar billede halifax Nybegynder
19. maj 2003 - 19:42 #6
Så ikke indlæg fra double-g inden jeg fik skrevet færdig og opdateret, da jeg i mellemtiden fik gæster. Det var ikke meningen bare at gentage dit link, double-g.
Avatar billede halifax Nybegynder
19. maj 2003 - 19:44 #7
En anden mulighed med et gratis program er Lost&Found fra Powerquest. Kan hentes her - og husk at få Serial med
http://www.krogh-hansen.dk/diskrecovery/
Avatar billede johnstigers Seniormester
19. maj 2003 - 20:23 #8
en reparation vil rette fat-tabellen.
Avatar billede startlinket.dk Nybegynder
19. maj 2003 - 20:44 #9
halifax - Nej, jeg har ikke lige 500 kr. liggende, som har jeg lyst til at ofre på et program, jeg dårlig nok ved virker og samtidig garanteret kun får brug for den ene gang :/

john_stigers - Hvordan reparation? Hvis du mener som forklaret i svaret fra fromsej, så kan det jo ikke lade sig gøre, som forklaret.
Avatar billede fromsej Praktikant
19. maj 2003 - 20:45 #10
Hvorfor ikke, du skal da netop boote fra CDén.
Avatar billede johnstigers Seniormester
19. maj 2003 - 20:48 #11
du booter da bare på cd´en - hvis du ikke kan boote på cd´en må du hente xp bootdisketter fa´ra en .com adresse der sikkert hedder noget med bootdisk
Avatar billede startlinket.dk Nybegynder
19. maj 2003 - 20:56 #13
fromsej - En ny installation eller en "reparation" kan ikke hjælpe noget jo... Det vil jo ikke vide at der tidligere har været en partition med data på og så vil den bare overskrive det andet jo... Det gælder jo om at få lagt den sikkerhedskopi af FAT tabellen ind igen, men det har i hvert fald ikke lykkedes mig at finde noget gratis program, som kan dét. :/
Har ikke lyst til at bruge 500 kr. på sådan et program dér, som jeg kun får brug for den ene gang og samtidig så tvivler jeg nu på den lægger den gamle FAT tabel ind igen, men måske bare gør så man kan gendanne nogle af dataene.
Hvis muligheden er dér for at gendanne den, så er det jo dét der skal gøres.

john_stigers - Citat fra spørgsmålet: "og fik at vide at jeg skulle boote maskinen op på Windows XP Home cd'en og trykke "R"", så det har jeg skam ingen problemer med :P
Avatar billede fromsej Praktikant
19. maj 2003 - 20:58 #14
OK, et enkelt spørgsmål.
Hvad har du at tabe ved at prøve?
Avatar billede johnstigers Seniormester
19. maj 2003 - 21:04 #15
("og fik at vide at jeg skulle boote maskinen op på Windows XP Home cd'en og trykke "R"") (det så jeg ikke .- sorry ;))

Syntes også du skulle prøve at se om du får lov at lave en repair af windows - kan installationsprogrammet ikke finde en tidligere installation, ja så får du ikke lov så du mister intet ved at prøve :)
Avatar billede startlinket.dk Nybegynder
19. maj 2003 - 21:19 #16
fromsej - VIL miste mine e-mails... Jo klart det ikke virker, for det eneste det kan, er jo at genskabe nogle Windows filer, så Windows igen kan boote op, men det går jo ikke hen og genskabet FAT tabellen og derfor ved den jo ikke filerne eksisterer og overskriver derfor bare.

john_stigers - Den kan kun finde en tom FAT12 partition på 10 MB, for FAT tabellen er jo blevet erstattet med en ny. Skal som sagt bare have fundet noget software, som kan lægge sikkerhedskopien ind.
Avatar billede fromsej Praktikant
19. maj 2003 - 21:26 #17
OK, så har jeg ikke nogle bud, andet end du kan prøve på en Dos bootdiskette at køre FDISK "Vis partitionsoplysninger", hvis du ikke gør andet ødelægger Fdisk ikke noget.
Prøv evt. Fdisk/MBR, men jeg tvivler på det hjælper noget.*S*
Avatar billede startlinket.dk Nybegynder
21. maj 2003 - 15:06 #18
Nå, men jeg fandt åbenbart ud af at gendanne det med demoen af GetDataBack programmet :P
Var åbenbart muligt at åbne filerne i et hvilket som helst program og derfor også muligt at åbne dem med WinZip, for så at pakke det i en ZIP-fil, for derefter at kunne pakke dem ud bagefter og sammenligne størrelserne, for en sikkerhedsskyld at sikre sig en korrekt kopi.

double-g og halifax får hver 25 point, for også at foreslå dette program - godt nok kendte jeg til i forvejen, at andre havde benyttet sig af dette, men da jeg havde set det kostede så mange penge, så ledte jeg jo efter et alternativ.
Avatar billede halifax Nybegynder
21. maj 2003 - 15:58 #19
Den løsning med GetDataBack lyder tricky. Troede kun det i demoen var muligt at se, om (nogle) filer kunne gendannes og ikke andet, uden at registrere det.
Tak for point.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester