http://guest.kb.dk/kab-guldalder/cgi-bin/visbille.pl?billed_id=395http://guest.kb.dk/kab-guldalder/cgi-bin/visbille.pl?billed_id=396http://www.sem-kerteminde.dk/sem/kk/familie.htmbrug ctrl + b for at finde "Nathansonske"
C.W. Eckersberg: Den Nathansonske Familie.1818. Olie på lærred. 126 x 172 cm, Statens Museum for Kunst.
Et af Eckersbergs hovedværker. Billedet forestiller grosserer og vekselerer Mendel Levin Nathanson, hans hustru, Edel, og deres 8 børn.
Nathanson var jødisk og var som ung kommet til Danmark, hvor han først var manufakturhandler og siden blev medejer af et vekselerfirma samt kongens økonomiske rådgiver. Han blev også redaktør på Berlingske Tidende. Og han var en stor forkæmper for jødernes rettigheder i DK og fik indflydelse på den lovgivning, der gav dem borgerlige rettigheder i 1817.
Familien, der har ejet billedet, fortæller, at det gengiver en situation, hvor forældrene kommer hjem fra audiens hos kongen. De er i stiveste puds. Igen et godt studium i dragthistorie. Her nyklassicisme. Grossereren er i sort festdragt med høj hat under armen. Fruen er iført fløjlskjole med pufærmer, kashmirsjal, hat med strudsefjer og lange handsker. De farverige tøj og hendes monumentale holdning gør hende til billedets centrum. Men hendes fraværende udtryk fjerner opmærksomheden fra hende igen. Hun ænser åbenbart hverken beskueren, børnene eller manden.
Børnene er iklædt tøj, der er karakteristisk for nyklassicismen. Empire-kjoler (empire = af fransk, kejserdømme. Stilen inspireret af Napoleon osv) med taljen lige under brystet, dyb halsudskæring. Kjolen som er syet af tyndt stof kommer med sine fine folder til at ligne en søjle. Pigernes frisurer er ligeledes karakteristiske for tiden. Der er tale om en modebevidst familie.
Børnene har været igang med at danse rundt til søsterens klaverakkompagnement og er standset, da forældrene trådte ind. Scenen skildrer således en overgang. For børnene overgangen mellem vild leg og velopdragent modtagelsesritual. For forældrene en overgang fra den offentlige sfære til den intime - denne styrkes af at faderen rent fysisk befinder sig i dem begge med benet endnu udenfor døren. Familiens eneste kontakt til livet udenfor. Han ser på beskueren og ikke på børnene, som om han føler sig mere tilpas "udenfor" end i hjemmet.
Der er 2 bevægelser i billedet - en fra højre og en fra venstre - men de mødes ikke. De er frosset fast i konventioner, der er stærkere end det intime.
Vi ser kun lidt af interiøret. Detaljer og småting er udeladt til fordel for en koncentration om det egentlige motiv. Man kan dog ane, at hjemmet er nyklassicistisk i sin indretning. Det er præget af orden, overskuelighed og præcision.
(Et af Eckersbergs malerier "Spadserende ved Aqueduc de la Vanne i Arcueil" malet i Paris 1812 blev i april 98 solgt på auktion fra 4,1 million kr. Det dyreste danske maleri nogensinde).