Jeg bruger Windows2000 med en FAT32 disk. Under boot begynder kontrol af disk (i tekstmode). Når 10 % af kontrollen er gennemført, låser maskinen. Hvis jeg under boot annulerer kontrol af disk, starter maskinen fint op. "Chkdsk c:" i "Kommandoprompt" finder ingen problemer. Der er i øvrigt ingen andre tegn på problemer med maskinen. Inden problemet opstod defragmenterede jeg disken, hvilket måske er kilden til problemet. Hvad gør jeg? Er der nogen mulighed for at finde og reparere fejlen på disken?
Gå til websiden hos producenten af disken. Langt de fleste producenter har et disktool der kan køres fra DOS. Download dette-som regel fremstilles der så en bootbar diskette med programmer, der kan undersøge/reparere disken
Jeg har downloaded et program på ovenstående adresse, som genererer en bootdisk, der bl.a. indeholder "reparations-program" til harddisken. Programmet kører fint, og har fundet to bad sectors på harddisken. Disse skulle været repareret nu. Desværre har det ikke hjulpet på det oprindelige problem, nemlig at mskinen bliver ved med at kontrollere disken ved opstart og låser efter 10%.
Muligvis er der problemer med bootsectoren på disken. Man kan godt slå scandisk fra, men noget kunne tyde på at der er et problem med disken, så det er ikke klogt. Kør en reparation af din 2000 installation. Sæt CD'en i drevet. Ikke første, men anden gang installation spørger om du vil reparere eller installere en ny kopi af 2000, svarer du ja til rep. af din nuværende installation. Dermed undersøges startmiljøet, herunder bootsectoren og evt. fejl bliver rettet. Hvis ikke det hjælper, må der nok en fdisk/formatering samt nyinstallation til, desværre
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.