11. oktober 2001 - 20:20Der er
15 kommentarer og 1 løsning
Er en Multimediedesigner noget værd?
Jeg overvejer at søge ind på uddannelsen til multimediedesigner, men er den noget værd.
Er der nogen her der har gået/går på uddannelsen vil jeg gerne høre lidt om jeres erfaringer. Jeg går selv på uddannelsen til multimedie integrator og håber at kunne lære noget mere om den mere teoretiske del af multimedie produktion. Styring, økonomi, marketing og design. Jeg regner med at søge ind på Slagelse Handelsskole.
Pas på med nye / hurtige uddannelser som virksomhederne ikke kender. Undersøg ledigheden mellem multimediedesignere, praktikpladser og muligheder bag efter.
Som jeg har hørt det er der utroligt mange som står uden plads simpelthen fordi virksomhederne ikke ved hvad en multimediedesigner kan og ikke kan - og ikke har tid til at sætte sig ind i netop det.
Er selv Datamatiker. Er glad for uddannelsen selvom der er meget bullshit og emner der kun bliver skitseret hvor du aldrig dykker til bund. Vil du til bund i tingene, hedder det uni.
Det du nævner er nogle af hjørnestenene i uddannelsen.
Groft sagt bygger uddannelsen på de andre kvalifikationer du i forvejen har (læses - bør have). Uddannelsen kan nok ikke stå alene, da den målrettes kvalifikationer indenfor projektledelse. D.v.s. hvis har forhåbninger om kilekompetencer indenfor f.eks. grafisk design, er den uegnet. Du får ingen specifikke evner indenfor nogle af de (mindst) tre fagområder en (god) web- eller cd-rom produktion består af: Programmering, grafisk design og journalistik, men du får værktøjer til at forstå deres sammenhæng og til dels også værktøjer til at forestå ledelsen af div. produktioner.
Når det så er sagt, må man også se i øjnene at den er (alt) for kort - der er trods alt en grund til, at det tager 4 år at blive cykelsmed ! Og det er essencen af uddannelsen - at den ikke kan stå alene, hvis man ønsker at blive projektleder, men hvis du har en can. merc, HA eller har praktisk erfaring i ledelse fra andet arbejde, så er den det rene \'guf\'. Du kan også bruge den som en overbygning på en uddannelse i en af de praktiske færdigheder eller som supplement til div. uddannelse / erfaring i markedsføring.
Endelig er der en treide mulighed uddannelsen dækker. Hvis du går med en idé om at ville starte din egen virksomhed, f.eks. i netværk med andre (små) virksomheder, eller måske du ønsker at arbejde som freelancer, ja så er uddannelsen ganske udmærket (hvis du i forvejen har en eller flere specifikke kompetencer).
Dette er nogle af de overvejelser du, efter min mening, bør gøre dig inden du starter ... og så selvfølgelig sammenholde dem med det faktum, at der uddannes ca. 3.000 Multimediedesignere i DK om året ! ... og kan DK absorberer så mange ????
... mit lille indspark er baseret på, at jeg bliver færdig til sommer med mit multimediedesigner-studie ...
runeevers >> er det ikke Multimediekoordinator-uddannelsen du tænker på ? Multimediedesigneruddannelsen blev først startet under KVU (Kortere Videregående Uddannelser) sidste år. Men derfor kan du vel godt have ret, da det ikke er sikkert at navnet er nyt :)
Mediekoordinatoren var forgængeren til Multimediedesigneren og har dannet skabelonen til den nye uddannelse. Koordinatoren var endnu mere målrettet projektledelse på bekostning af kvalifikationer indenfor de tre fagområder.
Jeg har selv dårlige erfaringer med helt nye uddannelser (Multimedie Integrator på Odense Tekniske Skole). Der er en masse gode hensigter og ideer men der mangler de nødvendige resurser til at føre dem ud i livet. Det er mest et ledelsesproblem og manglende kr til at få gode lærere.
Derfor glæder det mig at høre at der ligefrem har været en forløber for uddannelsen til multimediedesigner. Jeg er træt af at være \"prøveknud\".
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.