Avatar billede arnel Seniormester
09. april 2025 - 12:18 Der er 8 kommentarer

MICROSOFTS SELVTÆGT

MICROSOFTS SELVTÆGT
Åbnede her til morgen min pc'er - en ældre, lidt langsom, men dog stabil Lenovo. Gik ud for at lave te, og da jeg kom tilbage, havde Microsoft installeret sig selv. Alt var væk: skrivebord - dokumenter - de faste hjemmesider osv. Det eneste der var tilbage var ikonet til Chrome og så papirkurven.
Forsøgte med systemgenopretning, men her poppede der en besked op om, at jeg først skulle acceptere at Bing blev min faste søgemaskine. Vel vil jeg ej. Bing er elendig, sammenlignet med Google.
Så jeg var låst fast - men inden jeg fortvivlede helt, så genstartede jeg pc'eren, og så var gøgeungen væk. Om den helt holder sig væk, er uvist. Mon ikke Microsoft trænger sig på igen. I egen forståelse er de så enestående, at de ikke fatter, at ikke alle gider have deres software på pc'eren.
Ja, jeg bruger Windows 07 som tekstbehandlingsprogram, og her fungerer det fint, men resten må de gerne beholde for mig.                                       
Mit spm går på hvordan kan jeg forhindre, at dette gentager sig? Blokere for Microsoft vil jeg jo ikke, jeg vil blot selv have lov til at bestemme, hvad der popper op på min pc'er.
Avatar billede claes57 Ekspert
09. april 2025 - 14:17 #1
det kunne også være en virus, der 'bare' ville lænse dig for adgangskoder mv...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. april 2025 - 14:30 #2
Microsoft er langt videre end Windows 7 - de laver ikke automatisk opdatering eller lignende af de gamle versioner.

Så det du har oplevet er noget helt andet - det lyder meget som et nedbrud af Explorer.exe (kernen i Windows) - det vil kunne give noget der minder om de symptomer.

Men du kan være helt forvisset om at Microsoft ikke vil have noget at gøre med din Windows 7 :-) - og ej heller Word/Office 2007.
Avatar billede ErikHg Ekspert
09. april 2025 - 15:48 #3
Opdateringer til Windows 7 ophørte for over fem år siden, helt nøjagtigt 20. januar 2020.
Avatar billede arnel Seniormester
09. april 2025 - 15:55 #4
Tak til alle tre - Håber ikke Claes57 har ret - mht virus - skulle mit McAfee ikke netop beskytte mod den slags.
Jeg er godt klar over, at Windows 07 forlængst er passé, og at der er sket meget siden da, men formatet og designet er hvad jeg har brug for til at skrive mine tekster - og så gør jeg ikke ret meget andet på pc'eren.                                                                   
Men det afgørende nu, er hvordan jeg beskytter mig mod gentagelser??
venligst
Avatar billede claes57 Ekspert
09. april 2025 - 16:14 #5
du kan lige (gratis) prøve en online housecall (antivirus)
https://www.trendmicro.com/en_dk/forHome/products/housecall.html
læs siderne igennem før du klikker på noget - du skal kun køre den gratis online version.

hvis den ikke finder noget, så regn med #2 med nedbrud/læsefejl af explorer.exe - genstart fik den repareret. Jeg ville så nok tage en backup af disken, og evt formatere den ret gamle disk, og så genindlæse backup (husk at lave en backup, der er med selvstart så den kan indlæse sig selv) - er du usikker på det, så tag i det mindste en backup til et ekstern medie. Harddiske holder ikke evigt.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. april 2025 - 20:39 #6
McAfee var engang et stort og pålideligt antivirus produkt - det synes jeg ikke de har været de sidste 10 år... - et kig på deres "understøttelses" side: https://www.mcafee.com/da-dk/consumer-support/help/system-requirement.html

Windows 7 nævnes - ej heller 8 eller 8.1, andet end under "Safe Connect" i bunden, som vist ikke er antivirus.

Så hvis du har McAfee installeret, bliver selve antivirus programmet i hvert fald ikke opdateret længere... - om antivirus definitionerne så bliver ved jeg ikke.

Men helt generelt skal du holde internet aktivitet på et minimum - det er ret let at hacke et operativsystem, der ikke har fået sikkerhedsopdateringer i så mange år...
Avatar billede arnel Seniormester
10. april 2025 - 07:34 #7
Godmorgen og tak Ole Madsen - Ja, det lyder jo ikke så godt, det du skriver om McAfee, og den liste du linker til, er jo bekymrende.                                                  Jeg har nu været ret tilfreds med McAfee i den halve snes år hvor jeg har brugt dem. De fanger virus, malware mv., og har et par gange givet on-line-assistance hvis det var ved at gå helt i sort. De er lynhurtige til at advare mig, hvis jeg er på vej ind på websites, der "lugter".  Fx holder jeg mig fra websites, der ikke er VPN-mærket. Jeg er så "naiv", at jeg tror, det har en vis effekt.                                                                                                De aktiviteter jeg har, kræver at jeg er på nettet en stor del af tiden: Skrive-søge-skrive-søge osv. At begrænse netaktiviteten er ikke noget alternativ. Men jeg vil kontakte McAfee og spørge til hvordan de kan give sikkerhed for Windows 7, hvis de ikke opdaterer.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. april 2025 - 08:04 #8
Det kan jo også sagtens være at du kører på en gammel aftale som de har forpligtet sig til fortsat at understøtte, men ikke ønsker ny kunder på. Og hvis du bliver advaret, er der jo i hvert fald noget der virker :-) - så det lyder som en god plan at kontakte dem og høre til deres planer for Win7 på dit abonnement.

PS - VPN-mærket? - mener du SSL krypteret? - jeg kan ikke se hvordan VPN skulle kunne være aktiv på hjemmesider, mens S´et i https er netop SSL-kryptering.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester