Print bliver omvendt på side 2, men kun når jeg folder?
Vi har en Konica Minolta 450i printer, som kan efterbehandle ved at folde det printede dokument. Men af uforståelig grund printer den altid side 2 (den indre side af en brochurer, der består af et halv-foldet A4 ark), når vi vælger halv foldning. Hvis vi bare printer det ud, uden at folde, kan vi godt få bagsiden til at vende korrekt af det to-sidede print. Men så snart vi vælger Fold, vendes side 2 på hovedet. Vi har forsøgt både med ændring fra vending over lang side og kort side, vende papirretning fra stående til liggende, printe som tosidet og som brochurer. Uanset hvad vi gør, kommer side to ud på hovedet. Det er en to-sidet pdf-fil, vi forsøger at printe.Nogen der kender til denne maskine og hvad man skal gøre, for at få det korrekt?