Avatar billede kurtba Ekspert
31. januar 2025 - 22:51 Der er 7 kommentarer

Android starter - og så sker der ikke mere

En bekendt har fået problemer med sin Samsung Galaxy A50, idet når den starter, så kommer den fint frem til, at man indtaster pin kode til Sim kort, men herefter kommer teksten Android starter, og der bliver den så hængende.
Har prøvet at lade den ligge i mere end 5 timer, uden at den kommer længere.
Har så forsøgt at lave en hard reset på den, men kan ikke komme frem til den nødvendige menu.
Har set utallige youtube forslag om, hvorledes man kan få menuen til hard reset frem, men ingen af dem har virket.
Den ender altid med bare at boote frem til koden for sim igen.
En enkelt gang nåede jeg at se en kortvarig besked nederst på tlf. som lignede noget som kunne ligne linier fra en hard reset, hvor den skrev "backup failed".
Stod der kun meget kortvarigt, hvorefter den bootede alm. igen.
Nogen ideer til om der overhovedet kan gøres noget?
Kan det være på grund af, at backup failed at den derved ikke kan komme til hard reset, fordi denne backup er nødvendig eller?
Evt. forslag til programmer til pc, hvor man måske kan reparere derfra?
Avatar billede 220661 Ekspert
01. februar 2025 - 09:28 #1
Kan den boote uden sim i?
Avatar billede kurtba Ekspert
01. februar 2025 - 11:15 #2
Nej, det ændrer ikke på noget.
Kommer stadig kun til "android starter".
Avatar billede 220661 Ekspert
01. februar 2025 - 11:34 #3
Er det at flashe en ny firmware ind på telefon du tænker på, når du spørger om programmer til pc?
Jeg har for 3-4 år siden flashet en firmware ind på en Samsung S6.
Mener program jeg brugte dengang hed Odin.+(et versions nr).
Man kan hente firmware til Samsung telefoner hvis man kender hele betegnelsen på version af A50 (der er flere)
Avatar billede kurtba Ekspert
01. februar 2025 - 16:11 #4
Det var mere for at kunne komme ind og hente data ud og evt. også gerne noget som evt. kunne reparere på android systemet, som jo åbenbart er den del, som fejler.
Jeg er nu kommet så langt, at jeg har fundet en løsning på at komme i recovery mode, efter at have prøvet utallige.
Følgende virker på denne tlf.
Tag simkortet ud. Sæt et usb kabel i som er forbundet til en pc.
Hold lyd + og starttast inde samtidigt indtil den kommer i Recovery mode.
Tastaturkombinationerne havde jeg prøvet på alle mulige måder, indtil jeg så nåede frem til 1, som sagde at det var nødvendigt at fjerne sim og forbinde til pc med usb kabel.
Nu eksperimenterer jeg så med de forskellige muligheder i recovery, da pgl. meget nødig vil miste alt på telefonen og starte forfra, men det er jeg bange for, at det nok ender med, da jeg har en ide om, at det nok er en opdatering, som er gået galt.
De kan jo være svære at rette op på igen.
Jeg må prøve at se, om jeg kan finde noget hos Samsung om firmwareopdatering m.m.
Avatar billede claes57 Ekspert
01. februar 2025 - 17:20 #5
Og forklar lige brugeren, at det er derfor nogle af os tager en backup eller gemmer kopi i skyen.
Avatar billede kurtba Ekspert
01. februar 2025 - 22:46 #6
Jeg ved faktisk ikke, om der er nogen form for backup via en google konto f.eks., da jeg ikke selv har talt med ejeren af telefonen, men kun en bekendt jeg har, som så kender pgl. Jeg tror faktisk også, at mange slet ikke er klar over, at de måske ubevidst faktisk har en backup, som kommer væltende ved nyinstallation.
Men jeg er nu nået frem til, at jeg tror ikke, at der kan reddes noget og at en total reinstallation er eneste mulighed.
I recovery mode har jeg nu været gennem alle mulighederne og i en af dem bemærkede jeg, at der stod, at en opdatering var mislykkedes, hvilket passer med min tese om, at det er derfor, at den hænger ved opstart af android systemet.
Jeg fandt også en metode til at starte den i Sikker tilstand, men der hænger den samme sted.
Så har jeg hentet et par værktøjer hos Samsung. Det ene viste sig ikke at understøtte denne model, og den anden, som var til at redde data ud med, kunne ikke få kontakt med telefonen, og det er naturligt nok, da samme program skulle kunne aktiveres på telefonen, for at de kunne snakke sammen, og da den hænger i android, bliver værktøjet jo ikke aktivt.
Så jeg tænker, at jeg vil lukke den her og meddele pgl., at kun totalsletning og helt nyinstallation er mulig nu, og så må hun tage den derfra.
Kan måske godt blive lidt lang, da jeg under recovery bl.a. kunne se, at der var ikke mindre end 412 apps på den.
Så på den måde er det måske meget godt med en oprydning.
Jeg takker for indlæggene.
Avatar billede 220661 Ekspert
01. februar 2025 - 22:58 #7
Velbekomme
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester





White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.