Hej priserne bliver ved med at stige hos TELMORE. Manden og jeg har begge abonnement hos denne udbyder. Jeg bruger kun ganske få ting på min Samsung 21, nemlig telefon, beskeder og mobilpay. Alt det andet bruger jeg ikke. Min mand bruger kun telefonen og beskeder i nødstilfælde, ikke Mobilpay og andet. Vi har et basis abonnement til 99 kr pr. Måned. Det inkluderer lidt data. Nu synes jeg at det er spild af penge, når vi kun sjældent bruger telefonen. Hvad kan i foreslå af ændringer i abonnementet? Synes det er at smide penge ud af vinduet. Med venlig hilsen - Ingeborg Hansen
Jeg bruger Lebara til 19 kr og kommer formodentligt ikke tilbage til Telmore. Jeg har brugt det i et par år uden problemer. Har spørgsmål her ikke været oppe før?
Hvis telefoni typisk kommer til dig er 5 timer rigeligt. Jeg ringer ikke mere end 1 time om måneden. Korte beskeder der ikke lige kræver svar lige nu og her sms. Med hensyn til data tager Wi-Fi over når jeg er hjemme. Kommer aldrig i nærhed af 5 GB.
Tak for svarene. Glemte at skrive at vi har fastnet telefon, som “hovedtelefon”. Hverken min mand eller jeg kommer over 1 times snak om måneden på smartphone. Måske 3 minutter om ugen, når jeg skal hentes et eller andet sted. Det kan dog hurtigt ændre sig, hvis en af os kommer på sygehus eller andet sted uden telefon. Med venlig hilsen - Ingeborg
#2 og #5 Tak for svarene. Fine svar og jeg kan se at der er mange penge at spare. Jeg har problemer med at finde mit sim-nummer på min telefon når jeg skal opgive det til LEBARA. Jeg gør som vejledt til android på min telefon under indstillinger, men får numre frem til kortport 1 og kortport 2. Begge numre er på 15 cifre og ikke 19. Så prøver jeg at finde sim nummeret hos TELMORE, men der er også kun pin- og puk koder oplyst. Hvad gør jeg? Med venlig hilsen - Ingeborg
Jeg har nu fundet sim numrene hos Telmore. Er der en, der kan forklare mig hvad der rent praktisk sker, når jeg skifter simkort og til LEBARA ? Hvad med mobilpay ? Hvad bliver anderledes ? Har desværre ikke den store viden om konsekvenserne, bortset fra at der er meget at spare.🤷🏻♀️ Med venlig hilsen - Ingeborg
#8 Hej Ingeborg. Da jeg i sin tid brugte Telmore var jeg på en forbrugsbaseret abonnement. Kort før jeg skiftede til Lebara skiftede jeg arbejde. På denne arbejdsplads skulle jeg bruge min egen telefon, da jeg ikke fik firmatelefon. Det blev derfor for dyrt med dette abonnement for mig. På samme tid kom Lebara med det samme tilbud som der er nu, dog bare ikke med det halve år gratis, som de nu tilbyder. Jeg kontaktede derfor Telmore for at få en nogenlunde tilsvarende løsning som Lebara havde. Telmore kunne ikke imødekomme dette, så jeg opsagte mit abonnement. Jeg Mener jeg havde en måneds opsigelse. Da det blev bekræftet at jeg var opsagt kontaktede jeg Lebara for at flytte over. Jeg beholdt mit nuværende nummer og jeg fik sim kortet som jeg skulle bruge ca en uge før Telmore udløb. Da dagen kom puttede jeg blot sim kortet i og tastede koden. Telefon virkede på samme måde som før. Med hensyn til mobilepay så virker det også over Lebara. Faktisk så mener jeg man kan bruge det blot over wifi uden du har noget sim i telefonen. Jeg håber du finder et abonnement der passer dig og din mand.
Jeg har kun gode erfaringer med Lebara, har brugt det i mange år. Flere i familien, samt mine naboer har også Lebara, alle til fuld tilfredshed. Jeg er altid forsigtig med at anbefale ting og sager, men kan sige hvor jeg selv er tilfreds. Og det er jeg med Lebara👌
11 enig. Jeg har som sagt haft det i 2 hvor det har virket upåklageligt. Både her hjemme samt i udland. Jeg har ikke haft behov for at tale med kunde service så lige på den del har jeg ikke erfaringer.
Lebara er et godt forslag. Et andet hvis der skal lidt mere data med, er Flexii.dk der dog har så lave anmeldelser at jeg har valgt ikke at prøve dem. De dårligere anmeldelser hos Trustpilot er ofte fra folk der skal hjælpes med deres ny telefon - "hvordan sætter jeg mail op", "Hvordan skifter jeg størrelse på skærmen" o.s.v. - disse er der ikke afsat ressourcer til i supporten hos Lebara, men kan man klare sig selv (eller med eksperten.dk), er der ikke noget at være bange for. Grundforretningen har kørt i Danmark i længere tid end de fleste nuværende lavpris-selskaber.
Når du har tilmeldt dig hos Lebara, får du tilsendt ny SIM-kort - og de skal så skiftes på den da de bliver aktive. Dagen de bliver aktive er samme dag som din nuværende udbyder (Telmore) har opsigelse i henhold til den eksisterende aftale. Det er typisk en bestemt dag i måneden, hvor man fornyer abonnementet.
Det eneste "ny" efter skift af SIM-kort, er en ny PIN-kode (og PUK kode hvis du skulle få brug for den). Dine eksisterende apps på telefonen er ligeglade om de kører på det ene eller det andet data-netværk. Så det er en ret simpel operation.
Det lyder som om der er styr på taletid og dataforbrug. Hos andre udbydere (som Flexii.dk) skal du også tage stilling til om du vil have EU-abonnement - det er inkluderet hos Lebara, men med begrænset data (og tale på de større abonnementer). Og endelig har deres udenlands telefoni også lande-begrænsninger - EU er selvfølgelig med, men der er enkelte lande uden for EU man ville tro man kunne bruge telefonen i - det kan man bare ikke. Så HVIS der er et ikke EU land I besøger, så tjek lige om det er på oversigten. Der kan IKKE tilkøbes ekstra lande - så må man finde et andet selskab.
#13 Synes om dit indlæg og er helt enig i det du skriver. Jeg kiggede nemlig også lige de anmeldelser igennem der lå på Trustpilot, og har helt samme opfattelse som dig. Man kan jo som bruger måske få hjælp af en der har lidt forstand på at komme i gang i stedet for komme til tasterne og nedrakke noget der kunne virke hvis man havde sat sig ind i det. Med hensyn til udlandet oplever jeg at selv store udbydere af telefoni kan have begrænsninger.
Tak for svarene. Vi rejser ikke til udlandet mere. Der kan højst blive tale om en tur til grænselandet.(Ikke for at handle, men vi er født i Flensborg). Jeg tror at Lebara er fint for os med det begrænsede brug af smartphone som vi har. Iøvrigt håber jeg at kunne få hjælp til at blive fri for de evindelige “ dyttelyt” lyde som mobilen udsender. Der må være en af jer, som kan guide mig til af blive fri for notifikationslydene. Der er sparet 2.000 kr det første år og 1.800 kr fremover årligt. Foreløbig tak for hjælpen. Jeg sætter gang i skiftet i dag. Med venlig hilsen - Ingeborg
Det står fint med kursiv - "OBS! - Hvis du gerne vil flytte dit nummer fra os til et andet selskab, så skal du ikke opsige det. Dit ny selskab flytter nummeret for dig."
Du skal oprette dig hos Lebara, og bede dem om at flytte dit nummer. Så sørger de for det hele. Du skal IKKE selv foretage noget hos Telmore.
Som #17 skriver skal du bare tage det helt rolig. Når du bestiller Lebara, søger de for det hele. Der går som regel 4 uger, fra du bestiller, til du skal aktivere det tilsendte Sim-kort.
Hej Ingeborg Mht til dyttelytlydene, som du nævner i #15, så forsvinder de ikke ved skift til en anden leverandør. Det kan virke lidt bøvlet, at slippe af med de notifikationer du får, men du kan enten vælge at slå dem fra på hver enkelt app du har installeret i een omgang eller du kan gøre det for den specifikke app du får en notifikation fra, når det sker. Du kan allerede nu slå notifikationerne fra, da denne indstilling ikke ændrer sig, når du får dit nye Lebara-abonnement. Her er måden at gøre det på: Åbn indstillinger-appen på din telefon. Søg efter "Apps" eller "Apper og notifikationer". Find den app i oversigten, du ønsker at slå notifikationer fra og klik på den. Under "Notifikationer" kan du vælge at slå alle notifikationer fra.
@Erik K Mange tak for svaret. Jeg har hidtil kun brugt telefon, beskeder og mobilpay på min Samsyng A21s. Desuden har jeg haft coronaattester og Sundhedskortet på mobilen. Desuden er der jo alt muligt fra Google osv, som jeg ikke har brugt. Vi render ikke rundt med mobilen når vi er hjemme, vores kontakter bruger vores fastnet. Vi har trådløse B&O telefoner 6 steder i huset. Det har vi haft de sidste 30 år og vil nødigt lave om på det, fordi vi også kan ringe internt. Jeg slår notifikationer fra….
Hej igen til alle som har bruger tid på at svare. Skiftet til LEBARA gik nemt og på mindre end 1 uge. Nu skal jeg så bare have slettet alle apps som vi ikke bruger. Jeg husker at en masse apps var forud installerede på vores Samsung A21s da vi tog dem i brug. Er det normen? Jeg har ingen fornemmels af hvor meget tale og data mit billige abonnement giver. Kan man sætte minutter og bit på? Med venlig hilsen - Ingeborg
Undskyld. 5 timers tale om måneden er jo 300 minutter 🤦🏻♀️derimod har jeg svært ved at se Data og forbrug. Jeg læser at nogen sår over på Wifi derhjemme ? ?
#23 Ja har du Wi-Fi skal den koble på den så du ikke bruger mobil data. Ser man på stream fra nettet af bruges data for hurtigt. Med hensyn til data brug burde du kunne se hvor meget du har brugt. Tænker måske i indstillinger du skal lede efter et punkt der hedder forbindelse måske. Her burde du også kunne sætte en alarm der fortæller når du nærmer sig grænsen. Jeg har sat min på 4.5 GB da jeg også har 5 GB data som du også har. Håber du bliver lige så glad for din løsning som jeg har været med min.
Med 5GB data kan du streame et par film, lytte til MASSER af musik - men med det forbrug du har beskrevet, tvivler jeg på du er over 4-500Mb data om måneden - der er altså MASSER af data til rådighed.
Men derfor er det stadig god praksis at sætte den på WiFi når man kan... - man ved aldrig hvornår man får brug for ekstra mobil-data...
M.h.t. apps, så fylder Samsung helt rigtigt sine telefoner med en hel masse, som de færreste har brug for. Af samme årsag undgår jeg helt deres telefoner. Men er man inde i deres "univers" og bruger deres systemer, vil jeg tro de har nogle gode funktioner.
Men kender ud ikke en given app, bruger du den nok heller ikke - så gør det ingen skade at slette den.
Jeg har selv en ældre Samsung kun med 16 Gb til rådighed. Så jeg gjorde det at jeg deaktiverede Microsoft Office programmerne. Det gav 2GB plads. Og det betyder meget på en telefon med så lidt plads.
Din S21 har så mange GB.til rådighed, så du næppe kommer i problemer, fordi der er installeret en del apps du ikke bruger. Der vil være en del apps, der er installeret af Samsung, der ikke kan slettes, men som 220661 skriver, kan nogen af dem deaktiveres, hvis du synes, det er bøvlet værd.
Tak for svarene. Der er 32 GB til rådighed. Installationen bruger de 8 GB. Det vi er trætte af er “dyttelyt” lyden, som kommer fra notifikationer…. Fra programmer vi aldrig bruger. Vi fik mail fra TELMORE den gamle udbyder, at vi ville overgå til LEBARA i dag… eller når vi havde fået et nyt simkort. Simkortene kom i dag og jeg installerede dem ved middagstid, de skulle virke efter første opkald fra tlf., men jeg får stadigvæk besked om at simkortet ikke er tilmeldt et netværk, når jeg prøver at ringe fra telefonen. Godt at vi har fastnet også. Mon TELMORE trækker den helt til midnat ? Jeg har vendt simkortet rigtigt! Med venlig hilsen - Ingeborg
Jeg har for 3 måneder siden hjulpet en med at skifte, og da skulle der gå en måned inden abonnement blev flyttet. Så hvis ikke det er ændret, tror jeg du har været for hurtig til at isætte det nye SIM-kort. Så dit Telmore SIM virker nok endnu.
#30. Tak for svaret. Både Telmore og Lebara har via mail skrevet at flytning vil ske den 10.2,2025. Samme dag var simkortet i postkassen. Jeg skiftede kortet straks. Nu, 20 timer efter er der stadigvæk ingen forbindelse og Lebara kan ikke kontaktes før mandag. Det ville da være forfærdeligt, hvis vi ikke havde fastnettelefonen. ( kritiske ting hænder i familien p.t.) Lebara henviser til : 1. Gå til Indstillinger 2. Vælg Mobilnetværk 3. Tryk på Netværksoperatører 4. Slå automatisk valg af netværk fra, og søg manuelt 5. Vælg Telenor DK Det kan jeg ikke finde på min Samsung A21 s. Andet forslag til hvor jeg vælger netværk?
#32. Jeg har også lige opdaget at det IKKE er den 10. Januar men først den 10. Februar mit abonnement hos LEBARA fungerer. Jeg beklager min dumhed. 🤦🏻♀️
Tak. Nu har jeg skiftet sim kortene tilbage til Telmore. Det virker. “ som min svoger sagde: Hvis dumhed kunne vokse, kunne du drikke ud af tagrenden” God weekend.
Ja det er nogle gange små ting man lige overser. God weekend til dig og din mand.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.