27. maj 2024 - 13:20Der er
12 kommentarer og 1 løsning
Print tosidet opslag til pdf fra Publisher
Jeg bruger MS Publisher til at lave en større bog i lidt mindre end A4-størrelse. Som vist på http://kg2.dk/ redigerer jeg siderne ved at have 2 sider synlige ved siden af hinanden på samme måde som man ser i en bog. Jeg vil gerne printe ud til en pdf-fil, så det ser ud på samme måde. Derfor vælger jeg at printe ud på A3, så kan der være 2 sider ved siden af hinanden. På http://kg2.dk/ ses i venstre side øverst siderne 8 til 11 som opslag i Publisher. Derunder ses resultatet i en pdf-fil, hvor det bliver et opslag af siderne 9 og 10. Det skyldes nok, at Publisher i sin listning starter med en enkelt side (som forsiden i en bog). Det kan ses i højre side af billedet. Er der nogen, der har en løsning eller kender en anden måde at printe på?
Publisher er 2024. Jeg mener at printe. Jeg har også prøvet Gem som.., men der kan jeg ikke få sider ved siden af hinanden. Jeg har ikke prøvet eksport, det vil jeg nu.
Jeg har prøvet eksport, det er magen til Gem som... Du har sikkert ret i, at det kan klares med designet, og det kan jeg godt få til at virke ved at flytte de farvede mærker i yderkanten ind mod midten.
Du skal når du laver print af 2 A4 sider i A3, altid have "hele" sider. Så undgår du det som du ser som en midtstillet første side. Så hvis du laver en tom A4 side, vil den få side 1, og så den "rigtige" første side, blive side 2.
Ja, det er delvis rigtigt. De modstående sider kommer til at passe, men de farvede firkanter, der i Publisher er ved venstre og højre kant, kommer altid til at stå op ad hinanden i midten som vist på kg2.dk. Det kan jeg rette ved i Publisher at anbringe dem ind mod hinanden i midten. Men når jeg så skal aflevere til trykkeriet ved at sende filen som en 'Gem som' pdf-fil, bliver den sendt som en flok A4-sider, og så er de farvede felter inde ved midten i bogen som i Publisher-kladden! Trykkeriet laver det, som det ser ud i Publisher. Det er på den måde svært at give kunden en forestilling om, hvordan det endelige resultat vil se ud via en fil!
#6 - det forstår jeg ikke rigtigt, det du skriver (eller rettere, det gir’ ikke mening). Du skriver at du laver det i A3 format, og printer til en PDF fil. Hvis din opsætning er lavet kortekt, så kan det ikke blive til A4 sider, efterfølgende. PDF er jo netop lavet, for at bibeholde det eksakte design.
Jeg tror at det der sker (hvis det bliver til A4 sider), at du ikke har valgt A3 format i Publisher, når du skal udskrive.
I Publisher er der anvendt formatet 20 cm x 28 cm, der kan være på et ark A4. Når jeg vil printe til pdf, vælger jeg i printeropsætningen A3, så der kan være to sider på hvert ark. Trykkeriet får det som enkeltsider i A4, så sætter de det selv op til bogformat.
#8 - Kurt, jeg er uddannet typograf, og vant til at arbejde med det du omtaler. Men det giver ikke rigtig mening for mig, både problemstillingen, og det du svarer.
Jeg kender ikke din bogstørrelse ( antal sider), og ej heller hvordan den skal laves. Men på moderne trykmaskiner i dag, så leverer man færdige enkeltsider, tilpasset både med print, skæring og indbinding, i det program man nu laver bogen i. Så hvis det er slut A4, så laves det som A4 sider.
Jeg udtrykker mig måske for kluntet, så jeg prøver igen: Sidestørrelsen er som nævnt 20 x 28 cm, der sammen med skæremærker og tryk ud over kanten kan være på A4. Sidetal 300+. Næsten alle sider er med billeder. Til trykkeriet afleverer jeg en pdf, hvor der er skæremærker mm. Det er enkeltsider i A4 og det fungerer normalt lige ud ad landevejen. Men da min veninde gerne vil have noget, der ligner prøvetryk (i opslag), har jeg problemet med pdf-printningen til A3 med 2 sider pr. ark. Det er det jeg har vist på kg2.dk. Problemet skyldes nok, at Publishers første side altid er en højreside. Jeg ved ikke, hvordan Indesign (som jeg formoder du arbejder med) vil virke i en tilsvarende sag med et prøvetryk. Hvis du har Publisher, kunne det da være interessant, om du kan få det til at virke.
#10 - jeg har adgang til Publisher, men har aldrig brugt det, og har ikke planer om det 😊 Som jeg skrev i #5, så indsæt en tom side ved side 1 (enten til Højre, eller Venstre), hvorved du undgår det problem du omtaler i A3 prøvetrykket.
Samme problemstilling, oplever du i Word, som også er Microsoft software. Hverken Publisher, eller Word, er egnet til at lave bogudgivelser i.
Et lille tillæg til #11 Hvis du laver sådanne ting, som du beskriver, så kig på Quark express. Det er et meget gammelt program, som lige fra start, er lavet til netop Side layouts, og har været brugt i den grafiske branche, i årtier.
Jeg har prøvet Quark i prøveversionen, men den kan ikke eksportere og jeg har ikke lyst til at bruge >5000 kr for at teste det. Jeg har ikke prøvet InDesigns prøveversion, men det er sikkert det samme, det er meget ofte den begrænsning, der er på prøveversionerne. Så jeg ender med midlertidigt ved prøvetrykkene at indsætte en side og lave designet af Mastersiderne om . Tak for hjælpen.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.