Avatar billede Martin Juniormester
26. april 2023 - 07:54 Der er 6 kommentarer

Coax: Type af ethernet kabel?

Hej
Jeg er i gang med at skifte fra DSL til coax.
Der er blevet åbnet for min coax forbindelse for længe siden.
Jeg har haft en tekniker til at sørge for at forbindelsen imellem vægstikket og coax routeren er helt som den skal være. Jeg har forbundet bl.a. PC og TV-boks med et kabel direkte til coax routeren, men jeg oplever alligevel, at forbindelsen konstant forsvinder. Jeg går ud fra, at der er en fejl på routeren, og jeg har derfor fået udbyderen til at sende mig en anden router.
Kan der også være noget med, at de ethernet kabler man anvender skal være skærmet på en bestemt måde og kunne håndtere en bestemt hastighed (kategori?) for at fungere stabilt sammen med coax, eller betyder det i princippet ikke så meget?

På forhånd tak.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
26. april 2023 - 08:06 #1
Coax er blot en type kabel... - samme som antennekabel om du vil. Det bruges som regel sammen med kabel-TV, når vi snakker internet. Og det ender op i en router, med indbygget "modem", der oversætter signalet fra kabel-TV nettet til almindelig Ethernet signal.
Dermed har det intet at sige at det oprindelige signal kom fra et coax-kabel, eller fra kabel-netværket for den sags skyld - signalet er rent ethernet nu.

Her kan kablerne godt have noget at sige, men hvis de har fungeret med en tidligere ADSL (kablet telefon) router, skal de kunne fungere på samme vis på den ny router.

Din internetudbyder burde være i stand til at måle stabiliteten fra dem til din router, og dermed kunne fortælle om det er denne der giver problemer. Men det er nok lettest (og billigst) for dem bare at sende en ny router, og lade dig om at finde ud af, om den er stabil.

Fortsætter problemet, ville jeg derfor først og fremmest bede dem sætte en stabilitets-måling op, og høre om de kan se, når du mener den går ned.
Avatar billede INK Ekspert
26. april 2023 - 08:24 #2
Hvis din router har stået ubrugt længe, kan der mangle en firmware opdatering. Prøv at slukke routeren, vent 10-15 sekunder før du tænder igen. Ofte vil den så automatisk opdatere firmware.
Min erfaring er, at for kortere netkabellængder er cat 5e tilstrækkeligt. Kan aflæses på selve kablet.
Avatar billede Martin Juniormester
26. april 2023 - 08:47 #3
Mange tak for jeres svar.
Jeg må lige prøve med den nye router. Hvis det ikke ændrer noget, må jeg bede udbyderen om at sætte en måling op og evt. skifte til kabler med cat 5e eller højere.
Avatar billede wjens Guru
26. april 2023 - 21:08 #4
Hvis teknikeren har forbundet coax til din router, er der vel en god chance for at han har brugt et korrekt kabel.

Det med cat5e angår dit internetkabel fra den nye router og frem til din PC/TV. Her er cat5e eller højere tal minimum i dag. Hvis der står noget lavere eller ingenting på dit kabel, så skift det som det første. Et meget gammelt kabel kan godt give udfordringer på nyt grej og være det du oplever.
Avatar billede Martin Juniormester
26. april 2023 - 21:21 #5
Tak for dine kommentarer.
Jeg har i dag opdaget, at det måske kun er Ethernet port 1 på roteren der er åben/konfigureret. Jeg har nu forbundet en Ethernet switch til routeren, og det lader umiddelbart til at have løst problemet.
Avatar billede puren Ekspert
26. april 2023 - 22:19 #6
#5 ja det kan sagtes være, jeg har waoo som udbyder og der er port 1 til internet port 2-4 er til tv
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester