Jeg har kigget lidt mere på det hele og er kommet mere og mere i tvivl om, om jeg kan give et 100% sikkert svar.
For det første, du kommer ikke uden om at skulle anskaffe en ny PSU, og der kommer så det første problem. Lenovo bruger ikke altid de ATX-standarder, der gælder for de fleste kabinetter, bundkort og strømforsyninger. Læs om det herunder:
https://en.wikipedia.org/wiki/ATXJeg har ikke kunnet finde noget nogen steder, som bekræfter at kabinet, PSU og bundkort i din Y520 Tower overholder ATX-standarderne, og det betyder så igen, at der ikke er nogen garanti for, at f.eks. kablerne fra en ny PSU, som er konstrueret til ATX-standarderne passer til tilslutningerne på dit bundkort. Det kan måske nok løses med et mellemled, men det tør jeg ikke udtale mig om ud fra de oplysninger, vi har. Jeg vil tro, at det eneste sted, hvor du kan få troværdig information om det, er fra Lenovo eller i deres brugerforum. Eller en Lenovobruger her, som har haft det samme problem.
Hvis du får løst PSU-problemet, så skal du åbne kabinettet og finde et målebånd frem. Du bliver nødt til at måle, hvor meget ekstra plads, der er i længden og ved siderne af dit nuværende grafikkortog sammenligne det med dimensionerne på det RTX 2070 8gb, du gerne vil købe. De findes i flere forskellige størrelser, afhængig af fabrikant, men f.eks. et "Gigabyte GeForce RTX 2070 Windforce 2X HDMI 3xDP 8GB" fylder 40 x 265 mm. Hvis dit nuværende kort er et "ZOTAC GeForce GTX 1060
Mini 3GB" (hvad strømforsyningen på 280 W kunne tyde på), så er længden på det 174 mm, dvs. ca. 10 cm kortere.