Mere info om tegnene, der ligner gradtegn:
Som Ole også skriver: Tegnene skyldes, at formateringsmærker er vist i Word. Du kan slå formateringsmærker til og fra med ikonet med det omvendte P på fanen Hjem/Startside, eller du kan taste Ctrl+Shift+8.
De små tegn, der ligner gradtegn, er hårde mellemrum (non-breaking space i engelsk version), dvs. mellemrum, som holder teksten sammen med det næste, hvis en linje deles. Hårde mellemrum optræder tit f.eks. i indhold kopieret fra Excel. De er helt og aldeles nyttige i mange sammenhænge, f.eks. hvis man skriver tal efterfulgt af en enhed (f.eks. 100 kr.) – hvis man bruger et hårdt mellemrum, holdes tal og enhed sammen. Der er mange andre steder, hvor hårde mellemrum er nyttige.
I Word kan man lettest indsætte et hårdt mellemrum ved at taste Ctrl+Shift+mellemrum i stedet for blot at taste mellemrum.
Du kan søge og erstatte de hårde mellemrum, som Ole skriver. I stedet for at indsætte et kopieret mellemrum, kan du skrive ^s i feltet ”Søg efter”, eller du kan taste et hårdt mellemrum med Ctrl+Shift+mellemrum direkte i feltet.
Når formateringsmærker er vist, kan man se alle de tegn, der ikke printes (mellemrum, afsnitstegn, sektionsskift osv.).
Du kan se mere info om formateringsmærker i min artikel:
https://www.thedoctools.com/wordtips/tips-om-formateringsmaerker-i-word/