Avatar billede kirpo Juniormester
30. juni 2019 - 09:37 Der er 22 kommentarer og
1 løsning

Problem med funktionsopdatering 1903 og nulstilling af PC

Stationær PC med Win 10 Home
Jeg har forsøgt at installere ovennævnte opdatering, men mislykkes med opgaven.
Jeg har forsøgt både via Windows Update og online
Da det ikke lykkedes valgte jeg at forsøge med nulstilling af PC  (uden at slette mine personlige filer).
Også dette mislykkedes - forløbet så ud til at lykkes, men stoppede så med beskeden "ukendt fejl" da jeg troede, at opgaven var udført.
Alle ændringer blev tilbageført.
Jeg synes, at jeg har forsøgt alle rensninger og scanninger, som jeg har kunnet finde forslag til på Computerworld og Goggle.
Min hustru har en lignende PC med samme styresystem og den opdaterede jeg uden problemer og jeg har også tidligere med held nulstillet andre PC-ere
Håber og forventer, at nogle af jer er både klogere og i besiddelse af mere indsigt i PC end jeg.
Avatar billede Poko1 Ekspert
30. juni 2019 - 10:10 #1
Jeg vil anbefale dig at prøve følgende:
1. Tryk på WindowsTasten + X
2. Vælg Windows Powershell (Admin)
""PowerShell er Windows nye og forbedrede CMD"""
3. skriv sfc /scannow
4. Vent på den er færdig
5. skriv nu følgende kommandoer (tryk på ENTER efter hver kommando og HUSK alle mellemrum):
DISM.exe /Online /Cleanup-image /Scanhealth
DISM.exe /Online /Cleanup-image /Checkhealth
DISM.exe /Online /Cleanup-image /Restorehealth
6. Vent på den er færdig
7. Genstart din PC og se om problemet stadig er der.
Bemærk: Får du fejl 87 med ovenstående, tjek om du har husket alle mellemrum.
Hvis du får nogle fejl eller andet, vil dette være behjælpeligt hvis du oplyser disse
Avatar billede Poko1 Ekspert
30. juni 2019 - 10:16 #2
Når dette er kørt så gå i Indstillinger.
Tryk på Windowstasten + I = indstillinger Åben opdateringer og sikkerhed
og vælg fanen Foretag fejlfinding vælg Opdateringer og kør fejlfindingsværktøjet.
https://ibb.co/0M9dhbs
Avatar billede Poko1 Ekspert
30. juni 2019 - 10:27 #3
Hvis du Kun vil Nulstille er det nemmest at hente et Mediesetup til Windows 10 på USB Og starte op på en frisk!
https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10
Når du downloader så sæt mærke ved til en anden PC:

https://ibb.co/x8V32Ck
Avatar billede 220661 Ekspert
30. juni 2019 - 10:40 #4
Enig i #1-2 og 3. :-)
Tror allerede #1 løser dit problem.
Med hensyn til nulstilling fra Windows, så bøvler det mange gange og tager lang tid at udføre da pc roder rundt i data. En frisk installation med et medie fungerer langt bedre føler jeg. Husk backup af filer hvis du kører nyinstallation :-)
Avatar billede kirpo Juniormester
30. juni 2019 - 13:02 #5
Til poko1 og 220661
#1 og #2 er allerede kørt og viser ingen fejl.
Ideen med at nulstille er, at jeg her måske så en mulighed for opdatering til 1903, når PC er " ren ".
Åbenbart er der et eller andet, som " hænger et sted".
Mener I, der er bedre mulighed for denne opdatering, efter en frisk installation.
Jeg skal nok huske backup  - har en gang glemt det!!!!
Avatar billede 220661 Ekspert
30. juni 2019 - 13:09 #6
Har du forsøgt Windows update med Windows opgradering  efter den har kørt?
Avatar billede Poko1 Ekspert
30. juni 2019 - 13:27 #7
Gå ti Windows opdaterings siden
https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10
Vælg fanen Download værktøjet nu
når du kommer til hvad du vil foretage dig så vælg opgrader denne Computer nu
du får så både mulighed for at beholde dine filer eller en total nulstilling
https://ibb.co/BtzH7NR
Avatar billede Poko1 Ekspert
30. juni 2019 - 14:03 #8
Men lav for en sikkerheds skyld Et USB Stik med installations medie softwaren.
https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=691209
Avatar billede kirpo Juniormester
30. juni 2019 - 23:06 #9
Pga andre gøremål går der nok et par dage, før jeg får set på løsningsforslag.
Foreløbig tusind tak for respons
Avatar billede kirpo Juniormester
02. juli 2019 - 19:19 #10
Jeg har nu efterprøvet de forskellige forslag til løsning, som jeg har modtaget, men intet lykkes.
Jeg kunne heller ikke få lov at lave et USG-stik med installationsmedie .
Alt kører tilsyneladende OK gennem hele forløbet, men kikser i genstart.
Jeg vil prøve at sammenligne alle mine indstillinger med indstilling på min hustrus PC, hvor opdatering til 1903 bare gled igennem uden problemer.
Min PC virker upåklageligt i det "daglige arbejde", som omfatter tekstbehandling, mail, browsing, streaming, spil mm -- sååh ?
Endnu en gang yak for løsningsforslag, og skulle der komme flere, er jeg villig til at efterprøve.
Jeg er stædig, som den nordjyde jeg endnu engang er!!!! og tror da på der findes en løsning.
Avatar billede Poko1 Ekspert
02. juli 2019 - 19:30 #11
Har du et antivirus program som du kan deaktivere og hvor meget USB Udstyr har du tilsluttet? tilslut kun Keyboard og Mus.
Kør igen.
Windows Update Troubleshooter
https://aka.ms/wudiag
Husk også at køre den som administrator hvis den spørger.
Avatar billede 220661 Ekspert
02. juli 2019 - 20:03 #12
#10 Bøvlede også med en pc i længere tid der ikke ville opgradere fra 1803 til 1809. og videre til 1903
Havde faktisk (næsten)opgivet den. Den installerede fint og stoppede også ca 5 sekunder ind i boot hvor hdd led bare stoppede med at blinke :-(
Det jeg gjorde var at køre to af de kommandoer som poko1 skrev i det første indlæg.
Jeg gjorde det bare fra kommandoprompten kørt som admin i stedet for powershell.
Kørte først
DISM.exe /Online /Cleanup-image /Restorehealth og trykkede enter
og herefter
sfc /scannow og trykkede enter.
Når begge var færdige genstartede jeg pc.
Herefter kunne jeg med opdaterings assistenten direkte opgradere til 1903.
Jeg fjernede også et par trediepart programmer jeg havde installeret. Det var Kaspersky Free antivirusog Winrar 5.0.
Avatar billede 220661 Ekspert
02. juli 2019 - 20:17 #13
Er det denne fejl du får efter den er rullet tilbage??
https://ibb.co/m9gnJgz
Avatar billede Poko1 Ekspert
02. juli 2019 - 20:24 #14
Nu er #1 hentet direkte hos Microsoft så hvis ikke de?
Avatar billede kirpo Juniormester
02. juli 2019 - 22:55 #15
poko1  #11 er kørt igen, men der findes ikke fejl
220661  "1 har jeg kørt fra såvel kommandopromten som powershell både med og uden antivirus ( Bitdefender  ) - øvrige USB enheder frakoblet bortset fra mus og keyboard.
220661 # 13  ja, det er bl.a. denne fejl jeg får
Avatar billede Poko1 Ekspert
02. juli 2019 - 23:05 #16
Det har jo vist sig at utallige antivirus programmer forhindrer opdateringer.
Så prøv at slette det
Avatar billede kirpo Juniormester
02. juli 2019 - 23:30 #17
Jeg ved det, men kan ikke tro at det er aktuelt, da jeg som tidligere meddelt i tråden har opdateret min hustrus PC, og hun kører samme antivirus, som jeg gør.
Men det er klart, at jeg vil have det med i mine fremtidige tiltag - hvad de så måtte være.
Jeg er pt lidt på herrens mark.
Avatar billede Poko1 Ekspert
03. juli 2019 - 06:24 #18
Hvis dit Bitdefender er Freeware Så ville jeg alligevel prøve en afinstallation
Det er jo ikke just gode anmeldelser det får! Og så står Microsofts Defender rigeligt på højde med det jeg bruger ikke andet siden det kom frem for flere år siden. Jeg har endnu til gode at blive angrebet.
Avatar billede kirpo Juniormester
03. juli 2019 - 07:35 #19
Jeg har haft Bitdefender Total Security i abonnement i flere år og har været meget tilfreds med det.
Det er dog også min fornemmelse, at Microsofts eget antivirus er blevet godt bedømt i de senere år.
Jeg overvejer lige - men det undrer mig stadig, at min hustrus PC med samme opsætning gik glat igennem.
Avatar billede 220661 Ekspert
03. juli 2019 - 08:47 #20
Selvom computerne er helt ens kan der være små forskelle der gør at den ene går igennem  og den anden ikke gør det. Det kan være en forskellighed med drivere der gør det. Som før nævnt vil jeg anbefale du sletter dit antivirus før du går i gang
. Slet det gerne med Revo Uninstaller free så alt om programmet er væk. Fejlkoden jeg beskrev kan være problem med Wi-Fi drivere og driver til Bluetooth
. Så kan du deaktivere disse enheder og bruge kabel til net vil det måske være en fordel. Det var min fremgangs måde da jeg kom igennem med opgradering
Avatar billede kirpo Juniormester
06. juli 2019 - 21:55 #21
Så lykkedes det omsider at få opdateret til W10 version 1903.
Da jeg ikke kunne danne en ren W10 til USB fra min egen PC, valgte jeg at lave en fra min hustrus PC,som jo var opdateret til 1903 uden problemer og den kunne jeg så installere på min egen og dernæst hente opdateringen .
Tak for input fra 220661 og poko1
Avatar billede 220661 Ekspert
06. juli 2019 - 21:57 #22
Velbekomme😊
Avatar billede Peter Fibæk Praktikant
25. september 2019 - 10:01 #23
På arbejdet har jeg de seneste uges tid haft en del problemer med mange forskellige computere (stationære og bærbare) der bliver ved med enten at melde fejl (ofte forskellige fejlkoder) ved opdateringer til Windows 10 eller den siger at der ikke er nogen opdateringer, til trods for at der er en helt ny (større) funktionsopdatering 1903 til Windows 10.

Rundt omkring på nettet står der at man "bare" skal resette Windows Update og nogle andre forslag, men de hjælper ikke rigtigt hver gang. Microsofts egen troubleshooter hjælper næsten aldrig.

Det jeg er kommet frem til hjælper, er at man skal udføre flere af de forslag som folk kommer med.
- En vigtig detalje er at der hele tiden skal være internet tilgængeligt. Det hænder at Wifi bliver knækket eller midlertidigt ikke kan koble på under selve opdateringen, hvilket også kan få den til at fejle.
Derfor; sikr at der er kablet netværk tilgængelig, hvis opdateringen kontinuerligt fejler, selv med følgende løsningstrin.

Heldigvis har en fyr ved navn Manuel Gil samlet værktøjerne til formålet i dette batch-script:
https://gallery.technet.microsoft.com/reset-windows-update-agent-d824badc?fbclid=IwAR0QFY-lvEpvIk65Euatkv0kvKcNPobN-ilrVYhFtXjFQxUjB1gjo6WGFV8
- Pak zipfilen ud og højreklik på RESETWUENG og vælg at starte som administrator. Ellers virker scriptet ikke.

Jeg forslår at man kører funktionerne 3, 6, 9,11 og 12.
- Disse kan alle køres parallelt med hinanden; dvs man kan starte scriptet flere gange for at de kører sideløbende/parallelt.

Jeg anbefaler også at man kører Cleanmgr.exe (Windows+R, skriv Cleanmgr og tryk Enter)
Vælg deri at rydde op under Systemfiler (klik nederst til venstre) og sæt kryds i ALT.
Det skaber også noget plads fri, ud over at rydde op i bl.a. Windows Update-filer (fra fejlede og gamle opdateringer).

Genstart computeren efter alle ovenstående funktioner i scriptet er gennemført (tager mellem 30 og 60 minutter afhængigt af computeren).

Kig derefter ind under Windows Update i kontrolpanelet.

MEN VENT... tryk IKKE på UPDATE, hvis der et par linjer nedenunder UPDATE-knappen står at der er en funktionsopdatering tilgængelig, hvor man kan vælge at installere den.

HVIS man trykker på UPDATE, så forsvinder denne valgmulighed for 1903 opdateringen.
- Kom du uheldigvis til at trykke UPDATE? Så kan du måske redde situationen ved hurtigt at bede computeren om at genstarte, men hvis den når at gennemføre kontrollen af updates, så risikerer du at skulle gennemgå alle trinene igen, før funktionsopdateringen igen vises.

HVIS der ikke står noget med en funktionsopdatering, så kan man godt trykke på UPDATE knappen. Der køres så flere opdateringer og man skal igen genstarte. Ofte finder den nogle mindre opdateringer, som den tidligere ikke kunne finde.

Genstart...

Gentag derefter trinnet med at kigge under Windows Update for at se om funktionsopdateringen nu bliver vist nede under UPDATE knappen.

Hvis det ikke hjælper at køre funktionerne ovenfor og der ikke dukker flere opdateringer op, og funktionsopdateringen stadig ikke vises, så gentag ovenstående trin, men kør også punkt 5 (checkdisk) i scriptet SAMMEN MED de andre. Der KAN være fejl i filsystemet, hvilket denne retter.
Bemærk at den vil sige at den ikke kan reparere mens systemet kører og derfor vil scheduleres til at køre ved næste genstart.
Vent til alle funktioner er afsluttet og kør så til sidst funktion 10.
10'eren skal køres alene som en afsluttende funktion.

Genstart derefter.

Som en last ditch effort kan man også køre 15'eren. Jeg har dog ikke fornemmelsen af at denne rigtigt gør andet end at kigge nogle logfiler igennem, hvor den aldrig finder noget.

Ved f.eks. Intel Sticks hvor der muligvis ikke er nok diskplads, der kan man bruge et USB-stick til at gennemføre installationen med. Dette vil selve funktionsopdateringen faktisk selv spørge efter (yay Microsoft!).
Husk dog bare at slette alt på dette USB stick hvis en opdatering fejler og I vil forsøge endnu en gang (en kopi af windows-opdateringen ligger derpå og der kan være fejl i filerne).

Bemærk at funktion 5, 6, 9 og 10 tager lang tid at gennemføre. Mindst 15 minutter, hvis det er en hurtig computer, men ellers op til 45 minutter ved langsommere/ældre computere.

Husk at genstarte hver gang man har kørt alle de funktioner man vil køre.

Jeg har oplevet at funktionsopdateringen så heller ikke ville blive installeret blot med info om at den (ofte efter en genstart) fejlede med fejl 0x8000ffff. Denne besked vises også under Windows Update; neden under UPDATE knappen, så det er ikke en fejl der popper frem på skærmen efter en genstart.

Gentag hele scenariet ovenfor og se om den så vil installere, hvis/når den dukker op igen.
Husk at lade være med at trykke på UPDATE knappen, før du er sikker på at teksten med funktionsopdatering IKKE står der.

For ellers kan du være sikker på at den IKKE står der efter den har tjekket efter opdateringer.

Og nu hvor du HAR fået installeret 1903, så prøv at søge efter flere opdateringer.
Der BURDE være nogen, men.... lo and behold... ingen opdateringer.
Derfor: gentag ovenstående igen... og efter en genstart, så kan du få de seneste opdateringer igen.

Microsoft har virkelig bøffet i kagen med deres update-system. Det er håbløst til at rette sig selv op hvis der sker fejl inde i det og lige for tiden sker der rigtigt ofte fejl.
Jeg har snart ikke tal på hvor mange gange jeg har været nødt til at gentage ovenstående trin på flere forskellige computere, af flere omgange, fordi den sagde at der ikke var flere opdateringer eller meldte update-fejl.

Det er dog nu lykkedes efter mere end en uges arbejdstid (fordi det tager 30-60 minutter hver gang og jeg har andre opgaver også) at få opdateret 6 computere (4 af dem var Intel Sticks med kun 32 GB diskplads)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester