Lås Kant-formatering omkring celler, så kun tekst indput er muligt
Hej Eksperter,Jeg har en excel-mappe med 52 ark (hver uge på et år).
På hvert ark fremgår en masse biler - dem skal man kunne "bestille/reservere" ved at udfylde med initialer. De forskellige biler har en række hver, tidspunkter har kolonner.
For at gøre dokumentet let læseligt og overskueligt har jeg brugt tykke, tynde og afbrudte kanter omkring cellerne. Disse linjer vil jeg gerne undgå at brugerne kan komme til at ændre.
Fejlen opstår når brugeren skal bruge bilen i en længere periode og her markere og trækker, på den måde kopieres kant-formateringen utilsigtet med.
Jeg har i forvejen låst dokumentet så brugerne kun kan tilføje data til tidspunkterne og ikke komme til at ændre i datoer, tidspunkter, bilbeskrivelser og lign. Men jeg kan ikke google mig frem til hvordan jeg begrænser - så der kun kan tilføjes tekst eller tal uanset om man selv skriver, copy/paster eller træk-udfylder.
For at det ikke skulle være nok, så søger jeg en løsning uden makroer - da det interne netværk dokumentet bruges på ikke er særlig glad for makroer.
Har du løsningen?
På forhånd tak, M