05. april 2018 - 20:04Der er
8 kommentarer og 10 løsninger
Digital løsning til erstatning for FM-radio
For et års tid siden siden slukkede YouSee for alle FM-signaler via min kabelforbindelse, så jeg ikke længere havde adgang til alle de radioprogrammer, jeg meget af tiden lyttede til. Jeg har siden da forgæves søgt efter en form for erstatning, som opfylder mine krav til ”god lydkvalitet for musik” og adgang til så mange radioprogrammer som muligt.
Mit nuværende anlæg har en del år på bagen, men det er stadig så godt, at jeg ikke ønsker at erstatte det. I den her forbindelse er det kun forstærkeren, en Nakamichi IA-1, og højttalerne, Infinity Kappa 6.1, som er relevante.
Jeg har YouSee kabelforbindelse med 150/30 Mbit via en utroligt grim Sagemcom 3890, som er koblet direkte til min Win10 computer med kabel. Udover det er der en anden Win10 computer plus en Nokia telefon og en Sony Xperia Tablet S, som har trådløst adgang til Sagem’en.
Det, jeg leder efter, er en form for ”radiotuner”, jeg kan bruge som trådløs forbindelse mellem min Sagemcom 3890 og min Nakamichi IA1 forstærker, altså uden kabelforbindelse, og uden at behøve at tænde computeren for at få forbindelse.
Og jo, jeg kender lidt til MP3 og lydkvalitet, både analog og digital :-)
Vi bruger en almindelig DAB+ forsats til vores forstærkeranlæg, samt en Google Chromecast Audio, der er koblet trådløst på routeren. Chromecasten styres gennem vores iPhone eller iPad. Har adgang til et utal af danske og udenlandske kanaler. Dertil kommer alt rippet musik fra vore CD'er. Det ligger nu på tablet og iPhone, hvorfor vi ikke behøver en tændt computer. Vores forstærker har kun én auxillary indgang, men det klares med en lille omskifterboks, der vælger mellem Chromecast og DAB. Hvis det har interesse, så giver jeg gerne alle detaljer.
Hej ink. Tak. Jeg har læst om og kender lidt til både Chromecast og DAB+. Så vidt jeg har forstået, kan DAB+ kun modtage luftbårne signaler og Chromecast behøver en tændt tablet eller mobiltelefon mellem router og forstærker for at virke. Har jeg misforstået noget?
Jeg leder efter noget, som kan give mig direkte forbindelse mellem min Yousee Sagemcom 3890 og min Nakamichi IA1 uden brug af iPhone eller anden telefon, og hvor jeg kan vælge de radiokanaler, jeg ønsker at lytte til.
Tak. Din kommentar kom, efter jeg havde svaret "ink" i mit indlæg #3. Som forklaret i mit indlæg #3, så leder jeg efter noget, som ikke kræver en computer, telefon eller tablet som mellemled mellem router og forstærker.
Telefon eller tablet skal kun bruges til at initiere udsendelsen. Og selvfølgelig til at skifte kanal. Den bruges, som skrevet, ikke når forbindelsen først er lavet.
DRs radioapp indeholder alle dab kanaler, så jeg ser ikke nytten af et dab modul.
Yep, netop dit link i #5 er noget af det, jeg har kigget på. Desværre er de tekniske beskrivelser af de produkter, jeg har set i det link, så mangelfulde, at jeg ikke er 110% sikker på, de opfylder mine krav, især om jeg med dem f.eks. kan få adgang til Spotify eller andre tjenester uden brug af tablet eller telefon. Jeg leder efter noget med den funktion, der i "gamle dage" hed en knap, hvor man kan vælge radio DR P1 og/eller, f.eks. via Spotify, f.eks. finde frem til "Led Zeppelin < Led Zeppelin IV" :-)
#7 Du kan have ret i det med DAB modulet, men det blev købt for ca. 3 år siden og min kone kunne bedst lide analog betjening 😀 Nu bruger vi faktisk kun vores iPhone som betjening af DR radio og musik i øvrigt. Appen er blevet god og stabil efterhånden, så Fruen er ved at lære det.
Tak. Du skriver: "Telefon eller tablet skal kun bruges til at initiere udsendelsen. Og selvfølgelig til at skifte kanal."
Og det er lige netop det, jeg af forskellige grunde ønsker at prøve at undgå. En af dem er, at tabletten og smartphonen tilhører min kone, og hun er ikke altid hjemme. Og jeg selv tilhører den sjældne type mennesker, som ikke ønsker at være/blive afhængig af brugen af konstant netforbindelse, selv om alle former for teknologi altid har fascineret mig. Min nuværende telefon er en Nokia 2720 Fold med 2G, som ifølge Oister slet ikke burde virke :-)
Jeg har kigget lidt på linket, og desværre står der i den: ..."får du adgang til mere end 20 millioner musiknumre, og du har det hele lige under fingerspidserne på din smartphone eller tablet (iOS/Android)."
Jeg har digitaliseret hele min analoge musiksamling, men jeg ville gerne have adgang til lidt mere lyd end den uden brug af iOS/ Android :-)
Jeg har fornyligt invisteret i en Yamaha 5.1 receiver RX-S601D og er glad for den 😃
Radio: Digital & Internet Tunerbånd: FM/DAB+/Internet Forudindstillede stationer: 80 Radiofunktioner: RDS/DAB/DAB+
Indbygget Wi-Fi, Wi-Fi Direct samt Bluetooth: Den indbygget Wi-Fi lader dig tilslutte receiveren til dit hjemmenetværk. Dette gør din forbindelse mere enkel, og giver dig mulighed for streaming via forskellige online-musiktjenester. Har du ikke et Wi-Fi-netværk tilgængeligt, kan du med den unikke Wireless Direct-feature streame musik direkte fra din smartphone eller tablet via Apple AirPlay. Herudover kan du også styre receiveren med AV Controller-app’en. Receiveren kan også nemt parres med din smartphone, tablet eller bærbar PC via Bluetooth.
Jeg render selv rundt med en Nokia 6230 i lommen, men der er vel ikke noget til hinder for at du finder en gammel telefon, eller køber en billig tablet (eks. https://www.harald-nyborg.dk/p11213/denver-tablet-taq-70202-mk2) som "fjernbetjening" til en Audio Chromecast?
Det lyder dog som om du helst vil have en helt anden hardwarebaseret løsning, og disse kender jeg ikke til, så jeg er vist ikke til mere hjælp...
Tak allesammen for kvalificerede forslag og undskyld den sene afslutning af spørgsmålet.
Løsningen bliver en Chromecast Audio med min stationære computer eller en billig Huawei Media Pad som "caster", da jeg har indset, at jeg ikke kan få det, jeg helst vil have. Og så ser det forøvrigt ud til, jeg skal skynde mig lidt:
Jeg fandt frem til linket ovenfor, efter jeg i nogen tid har ledt efter den bedste løsning på stadig at kunne få adgang til Discoverys kanaler med et YouSee-abonnement efter 1. januar. Min kone vil ikke undvære tennisturneringerne på Eurosport 1 og 2, jeg vil kke undvære snookerturneringerne på de samme kanaler og landskampe på Kanal 5 eller Animal Planet og Discovery Science. Billigste løsning ser ud til at være en Chromecast 3 plus et Dplay abonnement til 179 kr. pr måned.
Summa summarum: Yousee, Discovery, Dplay og Google vinder, min kone og jeg taber, ihvertfald rent økonomisk :-)
Det var da trist med AudioCast - overvejede straks om jeg skulle ud og købe flere :-) - jeg har 3 i forvejen... Mon ikke de rækker. Sat i gruppe, kan de alle 3 spille det samme på 3 forskellige anlæg, så der er "lyd i hele huset"...
Cast fra PC foregår så vidt jeg har prøvet noget anderledes. Det kræver jo at den "app" der genererer lyden, kan caste - og det kan de færreste PC-programmer. Google Chrome kan caste fra en specifik fane - men den er så bare repeater for signalet, d.v.s. du er nødt til at have PC´en aktiv som mellemled til ChromeCast´en. Det kræver også en del af netværket, da signalet skal til PC og videre fra PC til ChromeCast. De fleste populære Android/iOS apps har indbygget Cast funktion, så den laver linket mellem lyd/videokilden og ChromeCast´en, men i øvrigt ikke selv har en aktiv rolle.
Jeg har endnu ikke set et program til Windows 10, der kan lave det samme - men bruger også primært "desktop" programmer.
Dog findes der flere købe-apps i Windows Store der kan caste - desværre ved jeg ikke hvordan de så fungerer...
Ja, jeg er nødt til at have PC'en eller tabletten "aktiv", og det gælder både for lyd (Chromecast Audio) og TV/video (Chromecast 3) . Jeg må acceptere, at det ikke kan blive anderledes.
Jeg må så også acceptere, at de apps/programmer, som styrer det hele, er den eneste måde at få adgang til den løsning, jeg ønsker, og jeg er godt klar over, at ikke alle apps/programmer kan caste/streame, at ikke alle apps/programmer kan caste/streame lyd eller video fra alle udbydere, og at ingen udbydere af TV og lyd kan garantere, at deres produkter kan ses/høres via de samme apps/programmer om 12 måneder eller overhovedet er tilgængelige via et abonnement hos dem. Eller om et "program" om 12 måneder bliver kaldt en "app".
Spændende, ikk? :-)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.