jeg har en Lenovo B50-10 der kører på Windows 10 Den vil ikke lade mig gå på mit wifi, på trods af anden pc går direkte på. Der ligger en del updates og venter men pga ingen net så nytter det ikke noget. Jeg har læst om enhedshåndtering, strømbesparelse, netværks kort, men fatter ikke nok til at vide om jeg skal slå strømbesparelse fra, og hvilket af de ca 12 netværkskort skal jeg vælge ?! Status for netværk lyder: Ingen internetadgang. Enheden har forbindelse og kan få adgang til andre enheder på dit lokale netværk, men kan muligvis ikke oprette forbindelse til internettet. HJÆLP!
Prøv at genstarte den. Det klarer mange gange problemet. Strømbesparelse har ingen umiddelbar betydning for, om du kan få netforbindelse eller ej. Jeg undrer mig over, at du skriver at der er 12 netværkskort at vælge i mellem. Umiddelbart burde du max have 2, og dem kan du se status på i enhedshåndtering. Eller er det 12 netværksforbindelser du kan se og vælge i mellem?
Jeg har fundet 12 undermapper under Netværkskort, som ligger under Enhedshåndtering. Bl.a bluetooth device, realtek pcle, og 8 Wan miniport. PC er genstartet. Har også prøvet med LAN kabel i LAN port på router og slået wifi fra på pc, virker ikke. Vil det virke at slukke wifi på router? Har en fornemmelse af at være på vildspor.
Kan det være noget med McAfee der driller? Firewall er slået Til, og under "Internetforbindelser for programmer" fremgår en del Programmer bl.a "Værtsproces for Windows Tjenester" og "McAfee Host" hvor "Net Guard" står i status "Fra", men der vel også et vildspor??
Kan du ikke tage et print screen af din enhedshåndtering, når du har åbnet for netværkskortene. Wan miniport kan du umiddelbart glemme, men der bør være noget network controller og noget wireless. Med mindre du selv har været inde i McAfee og stille på noget, burde det ikke være den, som driller. Men har du noget at bruge McAfee til? Kan du ikke nøjes med den indbyggede Defender?
Er Defender nok som både firewall og antivirus? og bagefter så slå mcafee fra? der er et realtek netværkskort som hed noget med wireless, men strømbesparing er slået fra nu. Har intet rørt i Mcafee, den udløber om 5 dage.
I mine øjne er Defender nok. Der er formentlig også en firewall i din router, så det er rigeligt. Der kan altid være en diskussion om hvilket antivirus program, som er bedst, og i test er Defender aldrig bedst. Men i mine øjne er den nok for de fleste, som bare har et almindeligt brug af nettet. Hvis man ser på hvornår det går galt for nogen, er det typisk når der kommer nye vira på nettet, som man rammes af inden antivirus producenterne har udviklet et modtræk. I de tilfælde er der ingen der fanger den pgl. virus alligevel. Så jeg ser absolut ingen grund til at bruge penge på det - og det er ikke alle, som er enige med mig i det, men sådan er der så meget. Jeg går ud fra, at de netkort de ser under enhedshåndtering, alle ser ud til at virke og være aktive. Det kan man se på ikonet. Hvis man er i tvivl kan man højreklikke på det og så se om muligheden aktiver eller deaktiver er en mulighed. Hvis aktiver er en mulighed, så skal man vælge den mulighed, idet kortet så p.t. er deaktiveret. Hvis deaktiver er en mulighed, så skulle alt være i orden. Man kan evt. prøve at deaktivere kortene og derefter aktivere dem igen, for at se om det ændrede noget. Man kan også prøve at vælge at fjerne dem. Når man så genstarter computeren, så bliver de automatisk installeret igen, og det kan også nogen gange løse problemet. Endelig skal du måske se på dit netværk. De har godt af at blive genstartet en gang i mellem. Du skal så slukke alt udstyr - også dine pc.er. Har du både modem og router, skal du først genstarte modemet. Når det er oppe at køre (se på led) efter 2-3 min, så genstarter du routeren. Når den kører, så genstarter du dine pc.er. Hjalp det? Når du slukker modem og router bør du fysisk tage strømmen fra dem, og lad dem være uden strøm i ca. 1 min, inden du sætter strøm til dem igen og genstarter.
Jeg kører med en tp link router der virker fint, f.eks til den pc jeg skriver fra. Wireless Lan netværkskort er nu deaktiveret og reaktiveret igen, hjælper ikke. Hjælper det at prøve med kabel fra routeren, og skal wifi så slukkes på selve routeren og pc'en? Ellers må jeg prøve at fjerne Wireless Lan netværkskort, hvis det altså kommer igen automatisk.
Detaljer om netværksforbindelse der er i denne pc udfyldt Ipv4 default gateway og DNS server, men disse info mangler på den pc det er galt med , er det noget ?
løsningen er fundet. vi rettede DNS til at søge automatisk og dernæst vælge diagnosticering, og så var den der. Tak for støtten !
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.