Lyd skratter på stationær computer
HejJeg vidste ikke lige, hvad kategori mit problem hører under, men ikke desto mindre, så håber jeg på at kunne få hjælp.
Jeg har en stationær computer, som ikke selv kan afspille lyd, derfor har jeg to logitech højtalere, og ellers kan min skærm også afspille lidt lyd af lav kvalitet.
Mit problem er, at min computer skratter lidt når den afspiller lyd. Uanset om det er musik, en video på youtube, eller noget helt tredje, så kommer der ca. hvert 10ende sekund lidt skrat på lyden. Det er ikke helt vildt meget, men det er stadig nok til jeg får lyst til at rive håret af mig selv.
Den helt store gåde for mig kommer så, når det IKKE er højtalernes skyld. De afspiller helt fint fra min mobil. Har også prøvet at tilslutte min anden mobile højtaler via aux til computeren, og den skratter også, og ligeså spiller den også helt fint via både aux og bluetooth fra min mobil. Jeg har været inde og kigge på lyddrivere, og den siger at alle drivere er fuldt opdateret. Jeg har også prøvet lige at rense systemet via ccleaner, men intet af det har hjulpet endnu.
Jeg håber på, at der er nogen, der kan hjælpe mig!