Browsere får CPU-brug til at springe i luften
Hej med jer.De seneste par dage er mine browsere begyndt at få mit CPU-brug til at stige op til 100%. Når jeg tænder min computer, og går ind på Google Chrome, som er den browser jeg altid har brugt, så er der ingen problemer. Så lige pludselig, omkring 15 minutter efter begynder det at hakke voldsomt meget inde på Google Chrome. På min jobliste kan jeg se, at det er de forskellige faner jeg har åbne, som bruger CPU. Når jeg så lukker det ned igen, og ikke har nogen browser åben, forsvinder problemet igen. Herfra når jeg så prøver at åbne det igen, hakker det fra start igen, og jeg er nødt til at genstarte min computer, for at kunne fortsætte med det jeg var i gang med, indtil det så begynder igen. Problemet er ikke kun på Google Chrome, men også på Mozilla Firefox og Internet Explorer.
Jeg har allerede prøvet med forskellige løsninger, som at sætte prioriteten til lav inde på min jobliste, samt brugt ccleaner og avast cleanup til at rydde op på computeren.
Der er tale om denne CPU:
Intel(R) Core(TM) i5-4670k CPU @ 3.40GHz (4 CPUs) ~ 3.4GHz
Tilbage står jeg med ønsket om igen at kunne komme på nettet igen uden at det hakker.
Alt hjælp og mulige løsningsforslag vil jeg glædeligt tage imod ;)