25. april 2016 - 11:37Der er
5 kommentarer og 1 løsning
Bogmærker fletter ikke korrekt
Jeg har revideret en række skabeloner, men efter den seneste rettelse virker skabelonerne ikke længere korrekt hos alle brugere.
Jeg har bl.a. bogmærkerne Gadenavn og Husnr, men når bogmærkeoplysningerne indsættes, bibeholdes bogmærkenavnet. Det kommer derfor til at se nogenlunde sådan ud: GadenavnNørrevænget Husnr17.
Skabelonerne virker fint hos mig, og jeg får ikke vist bogmærkerne. Jeg åbnede derefter en tilfældig skabelon fra en kollegas maskine fra stifinderen og gemte skabelonen. Det betød, at skabelonen derefter virkede fint hos hende.
Men denne metode virker ikke for alle. Jeg har tjekket Wordversionerne hos de forskellige brugere, men de kører alle med den samme version. Så hvorfor det virker hos nogle og ikke hos andre, kan jeg ikke forklare.
Bogmærkerne hentes fra et byggesagsprogram, hvorfra sagsbehandlerne opretter deres byggesager med adresseoplysninger på ansøger og ejer. Inde fra selve byggesagsprogrammet opretter vi brevene. Selve skabelonerne ligger på et fællesdrev.
Jeg har lige netop oprettet et brev hos en kollega. Første gang brevet blev oprettet, virkede fletningen ikke. Derefter oprettede jeg dokumentet på ny, og så virkede fletningen upåklageligt.
Er der er VBA-kode i brug, og bruger du Selection (i stedet for Range) i VBA til at markere bogmærkers indhold for at overskrive dem med andet?
Hvis ja: Tjek om indstillingen Filer > Indstillinger > Word > Avanceret > "Ny tekst erstatter markeret tekst" er blevet slået fra hos de brugere, der har problemet.
Følgende kan i givet fald evt. forklare det, du har set: Hvis indstillingen "Ny tekst erstatter markeret tekst" er blevet slået fra hos brugerne (via GroupPolicy eller andet), er der måske VBA-kode, som slår indstillingen til - og hvis indstillingen slås til for sent i forhold til koden, der indsætter data, vil indstillingen først være OK ved forsøg nr. 2.
Tak for input. Desværre havde det ikke noget at gøre med ovennævnte (selection/range) at gøre. Jeg har testet på kryds og tværs med forskellige løsninger, men fandt ingen holdbar løsning. Det endte med, at jeg fik geninstalleret hele Officepakken. Jeg havde tidligere arbejdet med en pro-udgave, men fik i stedet installeret den almindelige udgave som mine kollegaer. Jeg er derefter startet med skabelonerne på ny, og nu virker det heldigvis. Men de "gamle" skabeloner kan ikke længere bruges - også selvom jeg åbner og gemmer en kopi i den alm. Office-udgave.
Tak for tips til løsning af problemet, som denne gang ikke kunne løses. Jeg lukker spørgsmålet.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.