02. august 2015 - 16:45Der er
2 kommentarer og 1 løsning
Html og browsere
Kan en af jer evt. fortælle mig, om jeg har forstået det korrekt, når jeg tror, at ALLE browsere kun kan vise html kode? Forstået på den måde at alt hvad vi ser i browseren på en eller anden internet side ligegyldig hvilken - der måske er skrevet i php med diverse javascript osv. - er tolket/omsat til ren og skær html kode af browseren?
Browsere kan også vise andre filformater, f.eks. videoer, billeder osv. Men når du ser en webside, så er det altid HTML i en eller anden form. Også selvom det eneste HTML'en gør er at vise f.eks. et Flash-plugin, der så er hele siden.
Der er teoretiske undtagelser fra det. F.eks. kunne man godt lade et domæne pege direkte på en swf-fil og omgå HTML'en - men jeg har endnu aldrig set det gjort.
PHP og andre server-side sprog foregår kun på serveren, ikke i browseren - og Javascript skal inkluderes i HTML for at fungere.
Men hvis du mener at Javascript laves om til HTML når det vises i browseren, så nej. HTML er bare basis-strukturen, der indlæser de andre ting. Men Javascript, CSS, Flash, billeder og andre filer er stadig sig selv, og kan ikke laves om til HTML.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.