Printerdriver blokerer
Der er opstået følgende problem på vores søns bærbare:Vi har en trådløs HP Envy4500 printer i huset, som både min og vore to drenges bærbare bruger, via trådløst net.
På den ene bærbare er problemet nu, at printerdriveren fuldstændig smadrer brugen af computeren, forstået på den måde, at når han i Word vil printe, så går Word fuldstændig i stå.
Når jeg i Windows kontrolpanel forsøger at åbne 'Drivere og printere', går computeren også i stå og vil ikke åbne printer-kontrolpanelet.
Så jeg har forsøgt at afinstallere printeren, men det vil computeren ikke.
Jeg har også forsøgt selv at logge ind på min søns computer med mit login og udføre afinstallation, men det lykkedes heller ikke.
Jeg har også prøvet blot at downloade nyeste printerdriver og installere, men efter 1 time må jeg konstatere, at installationen er gået i stampe.
Hvad gør vi nu?
Er eneste løsning at lave en "rensning" af Windows (8.1), altså ikke en geninstallation men en rensning - eller hvad kan vi dog gøre?
Carsten.