Phenom X3 – første triplecore-processor

AMD’s nye Phenom-processorer har vist gode takter, men den første stime var behæftede med en kedelig fejl, der sænkede ydeevnen. Nu skal Intel måske til at passe på, for AMD er klar med verdens første triplecore-processor.

I går kunne AMD over for pcworld.dk præsentere en flok nye processorer under Phenom-fanerne, og hvis du har gået og vænnet dig til at sige ”dual-” og ”quadcore”, får du nu muligheden for også at stifte bekendtskab med AMD’s seneste bedrift: Processorer med intet mindre end tre kerner – de såkaldte triplecore-processorer.

Navnet på de nye CPU’er er – ikke overraskende – Phenom X3.

Både hvad ydelsen og prissætningen angår, har AMD placeret triple-core-processorerne mellem de øvrige modeller med henholdsvis to og fire kerner.

De nye CPU’er skal ideelt set indtage markedet hånd i hanke med AMD’s eget 780-chipsæt, som i kombination udgør kraftige maskiner til eksempelvis behandling af HD-video.

Modsat Intels integrerede grafikløsninger kan AMD’s alternativer klare en stor del af afkodningsarbejdet, hvilket gør 780G-chipsættet særdeles attraktivt for den prisbevidste forbruger.

Endelig uden fejl

Lanceringen byder dog også på de nye Phenom X4-processorer, der ligesom X3-udgaven vigtigst af alt retter den såkaldte errata, vi først kunne berette om i november sidste år. Fejlen kunne være fatal, hvis man benyttede virtualiseringsapplikationer såsom VMware, der i visse tilfælde fik systemet til at gå decideret ned.

Selvom AMD hurtigt var klar med en BIOS-opdatering til de trængte bundkort, sænkede den tragisk nok ydelsen så meget, at Intel i ro og mag kunne beholde førertrøjen på.

- Vi har haft et godt detailsalg siden lanceringen af de oprindelige Phenom-processorer tilbage i november sidste år. Det er dog yderst positivt, at den nyeste generation, X3 og X4, ikke har den såkaldte errata, fortæller Leslie Sobon, Director, Product Marketing CPG hos AMD.

Leslie Sobon er denne gang ikke i tvivl om, at AMD omsider er klar med en række fejlfri processorer:

- Vi kan nu tilbyde en række perfekte processorer, som vi har store forventninger til.

Så er der blot tilbage at afdække ydeevnen, som vi endnu ikke kender. AMD har internt sammenlignet en Phenom X3 på et 780G-bundkort med en Intel Q6600-baseret platform, og dermed er det også sagt, at AMD ikke har taget højde for Intels seneste modeller i Penryn-familien.

Det er endnu ikke klart, hvad den danske pris bliver for nye modeller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere