Grafikmastodont fra Nvidia lige om hjørnet

Storebror til testvinderen i vores stortest af grafikkort, GeForce 8800 GT, hedder GeForce 9800 GX2. Det gigantiske kort skal sikre Nvidia førertrøjen, men der er ikke meget nyt under solen.

Det er desværre langt fra hver eneste ny grafikgeneration fra ATI og Nvidia, der formår at revolutionere – eksempelvis med helt nye arkitekturer.

GeForce 8800-serien klarer sig fortsat godt, og GT-versionen erobrede sammen med 9600 GT PC Worlds anbefaling i vores seneste stortest i mellemklassen.

Nu har Nvidia imidlertid bakset et stykke tid med udviklingen af de mere prominente kort i GeForce 9-serien, og det betyder, at GeForce 9800 GX2 samt GeForce 9800 GTX ikke er langt fra butikkernes hylder.

9800 GX2 forventes at ankomme den 18. marts, mens vi sandsynligvis må vente indtil den 25. marts på GTX-versionen.

Skorter på nyskabelser

9800GX2 er baseret på præcist samme grafikprocessor som den, 8800GT benytter. Kodenavnet er G92, og chippen er produceret med 65 nanometer fabrikationsteknologi. Til gengæld har modellen hele to grafikprocessorer - ligesom forgængeren 7950GX2 - præcist som vi netop har set med konkurrentens udspil, der hedder ATI Radeon HD 3870x2.

Grafikprocessorens hastighed er endnu ukendt, men de færdige kort forventes at have hele én gigabyte GDDR3-hukommelse. I hvert fald hvis vi skal tro reklameskiltene og det fysiske produkt med modelnavnet N9800GX2-M2D1G, som MSI fremviste under den nyligt overståede CeBIT-messe i Hannover. Den udstillede model afslørede, at kortet ud over de traditionelle DVI-forbindelser også bliver født med HDMI.

Flere shadere skal sikre hastigheden

Til gengæld har Nvidia påviseligt skruet op for antallet af de såkaldte shadere på GX2-dobbeltkortet, der groft forenklet kan forstås som grafikprocessorernes regneenheder – fra 112 på 8800GT til 128, som 8800GTX ligeledes er udstyret med.

Det lover godt for kortets ydelse, der burde være et niveau over Radeon HD 3870x2. Derfor bliver priserne på de endelige kort meget afgørende for deres konkurrenceevne.

9800GTX bliver billigere, men til gengæld får kortet efter alt at dømme en noget hurtigere processor såvel som højere hukommelseshastighed. 9800GX2 vil understøtte Quad SLI (to kort og dermed i alt fire grafikprocessorer), mens 9800GTX vil kunne kapere tre kort i en såkaldt 3-Way SLI-modus, der stiller store krav til bundkortet.

Prisen er endnu ikke kendt, men mon ikke vi skal et stykke over 4.000 kroner for topmodellerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere