Lovende ny bærbar platform fra AMD

AMD benyttede CeBIT 2008 til at afsløre detaljerne om Puma, modsvaret til Intels Santa Rosa. Den nye platform ser mere helstøbt ud end tidligere forsøg fra AMD.

Vi skal helt tilbage til maj 2007, før PC World sidst kunne berette om den bærbare platform fra AMD, der skal forsøge at fravriste markedsovertaget fra Intel Centrino Duo – også kendt som Santa Rosa.

Nu er der i forbindelse med den nyligt overståede CeBIT-messe i Hannover decideret håndgribeligt nyt om ”Puma”, som er tredje generation af bærbare pc-platforme fra AMD. Modsat tidligere platforme har AMD denne gang skærpet hardwarekravene til fabrikanterne.

Der kræves en såkaldt "Griffin"-processor, et RS780M-chipset og et trådløst 802.11 a/b/g/n netværkskort. Det er dog op til bærbarfabrikanterne at udvælge egentlige grafikkort til de modeller, som skal have flere kræfter, end de integrerede chips kan klare.

Modsat Santa Rosa giver Puma pc-fabrikanterne større valgfrihed i forhold til de endelige konfigurationer, og det kan der komme en større vifte af varierende slutprodukter ud af.

Griffin hedder Turion X2 Ultra

Processorens rigtige navn er Turion X2 Ultra, der består af to CPU-kerner med hver én megabyte level 2 cache. CPU’en understøtter op til otte gigabyte DDR2-667- og DDR2-800-hukommelse. Der er endnu ikke planlagt quadcoreprocessorer, men AMD er ikke afvisende over for ideen.

Det handler naturligvis alt sammen om strømforbruget. Et område, hvor Intel løbende har været et par skridt foran AMD. Turion Ultra er angiveligt bedre end sin forgænger til at spare på strømmen, men grafikchippen spiller også en vigtig rolle i at optimere batterilevetiden.

Fornuftig integreret grafik

RS780M har indbygget et integreret grafikkredsløb, der ifølge AMD er op til fem gange mere ydedygtig end Intels X3100-løsning. Ud over understøttelse for HDMI, HDCP og DisplayPort er det ganske unikt, at de færdige bærbare pc’er vil kunne skifte dynamisk mellem at benytte den integrerede grafikchip og et selvstændigt grafikkort. Hiv strømkablet ud, og du har stadigvæk god grafikydelse på farten, uden at batterilevetiden lider et knæk.

Det er alt sammen gjort muligt med PowerXpress-teknologien, men du vil også kunne fravælge indstillingen. På samme måde vil de nye bærbare kunne højne spilydelsen ved at slå kræfterne for de to grafikchips sammen. AMD kalder løsningen Hybrid CrossFire, der ligeledes fås til stationære pc’er.

Puma bliver et vigtigt skridt på vejen for AMD frem til lanceringen af de første Fusion-processorer, der skal integrere grafikchippen direkte i processoren.

AMD har endnu ingen officielle oplysninger om priser på færdige Puma-bærbare, og lanceringsdatoen ligger heller ikke fast. Indtil videre regner AMD dog med at slippe Pumaen løs på Intel i andet kvartal 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere