Sådan bygger du din egen grillbar-spillemaskine

Dansk studerende har bygget en arcademaskine op fra bunden. En af den slags som stod på grillbaren i de gode, gamle 1980’ere. Nu kan du gøre ham kunsten efter, for han har lagt alle sine arbejdstegninger online. Se video af det vilde projekt her.

Hvis du savner de gode, gamle spillemaskiner fra 1980’ernes grillbarer, er der godt nyt til dig.

Rasmus Kønig Sørensen har nemlig bygget en arcademaskine op fra bunden og lagt både video og arbejdstegninger ud omkring sit projekt.

- Jeg er altid gået meget op i spil og har tidligere arbejdet som spilskribent. Derfor fik jeg ideen til maskinen. Nu har jeg så lavet det her kæmpe arbejde, og hvorfor ikke dele det med andre? Så kan de også få noget ud af det, forklarer han til Pcworld.dk.

250 arbejdstimer

I øjeblikket modtager Rasmus Kønig Sørensen en håndfuld mail om dagen fra folk, der har tekniske spørgsmål til maskinen, og som selv er i gang eller overvejer at bygge deres egen. Han er også blevet spurgt, om han vil bygge og sælge arcademaskiner:

- Men det siger jeg nej til. Jeg tror ikke, at det vil være så sjovt som at lave min egen, forklarer Rasmus Kønig Sørensen.

Han har brugt over 250 timer på projektet, men hvis nogen følger hans arbejdstegninger, forudser Rasmus Kønig Sørensen, at de vil bruge væsentligt mindre tid. Projektet har nemlig også været en læreproces for ham, hvor han har eksperimentet med udviklingen af maskinen.

Han er dog ikke en total nybegynder, når det kommer til design og konstruktion, da han studerer til bygningskonstruktør og dagligt arbejder med avancerede programmer som Autocad.

Pris: 7.500 kroner
Ud over de mange arbejdstimer har det totalt set kostet 7.500 kroner at bygge arcademaskinen. Enkelte dele er importeret fra USA, og der er også udgifter til en 19 tommer skærm, samt Windows XP og programmet GameEX. Det er et menusystem, der håndterer arkade-, computer- og konsolspil, så klassikerne igen kan spilles.

Ifølge Rasmus Rasmus Kønig Sørensen er maskinen stille som en ninja og bruger ikke voldsomt meget strøm.

I videoen nederst kan du se hele forvandlingen fra de første indledende skitser til den færdige version. På Rasmus Kønig Sørensens webside kan du også se forvandlingen i billeder og læse udførlige forklaringer på, hvordan han er kommet frem til det imponerende resultat. Se billeder her.

Hvis du vil gøre ham kunsten efter, kan du kigge ham over skulderen ved at downloade hans arbejdstegninger. Dem finder du her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere