Ny monster-pc fra Dell er billigere og bedre

PC World var med i London, da Dell og producentens partnere i samlet flok gik i flæsket på spilkonsollerne. Frontløberen er en ny desktop-pc i den luksuriøse XPS-serie, som skal gøre computeren til den ypperste spilplatform. Se den lækre maskine her.

Ny monster-pc fra Dell er billigere og bedre

LONDON: Pc’en har som bekendt oplevet konsollerne komme først snigende, sidenhen stormende frem for senere at underlægge sig en anselig bid af spilmarkedet.

Men hvis det står til Dell, er pc’en stadigvæk den ypperste platform at spille på.

Spilkonsoller såsom Sonys PlayStation 3 kan ganske vist håndtere en almindelig HD-opløsning, men med de største monitors er der dømt fest i opløsninger så høje som 2.560 x 1.600 pixel, hvilket svarer til en pc-monitor på 30 tommer. Til sammenligning er der her tale om fire megapixel, hvor spilkonsollerne må begrænse sig til at fremvise maksimalt to. Sagt på en anden måde er den ultimative visuelle fest stadigvæk forbeholdt pc’en.

Det kræver naturligvis grafikhestekræfter at betvinge så hæsblæsende opløsninger, men med Dells seneste produktlanceringer i XPS-serien er der lagt op til, at solide gaming-maskiner ikke behøver koste en formue.

XPS – nu også mainstream-gaming

Med XPS 630 prøver Dell for første gang at gøre XPS-brandet attraktivt for den mere almindelige pc-gamer, for ambitionen har været at fremstille en både kraftig og skalerbar maskine til en relativt set lav pris.

Hemmeligheden er brugen af ”value-for-money”-komponenter – eksempelvis GeForce 8800 GT – som leverer en flot ydeevne, uden at tegnebogen lider et knæk. Til gengæld må du undvære Dells særlige H2C-kølingssystem, som indtil videre kun fås i de mest pebrede XPS-modeller.

Dells designerkabinet er udført i børstet aluminium, som med spilfølsomme lysdioder placeret på forsiden nok skal appellere til entusiasterne. XPS 630 måler 19,9 centimeter i bredden, 49,1 centimeter i højden og 56 centimeter i dybden.

Samtidig er XPS 630 den første pc fra Dell til at understøtte ESA – Enthusiast System Architecture. ESA er opfundet af Nvidia og tillader pc’ens komponenter at kommunikere internt for derved at mindske støj- og varmeudledning samt strømforbrug.

Her på PC World ser vi frem til at kigge nærmere på den dugfriske XPS’er, men indtil da kan du samle appetit i galleriet. Du finder det lige her.

Kan købes nu

Den billigst mulige konfiguration koster i skrivende stund 8.890 kroner inklusive fragt og serviceaftale, men for 10.190 kroner får du en mere kompetent desktopkriger med både quadcoreprocessor og to Nvidia 8800GT-grafikkort i SLI-modus.

Du kan læse mere om XPS 630, der skulle kunne købes allerede nu, hos Dell.

Galleri: Flere billeder af XPS 630




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere