De nyeste grafikkort til spillefugle
I dag behøver du ikke slagte fedekalven for at få god afvikling af 3D-grafik på din desktop-pc. Det viser resultaterne af de benchmarks, PC World har foretaget, tydeligt. Samtidig har modellerne i denne kategori de samme gode funktioner som langt dyrere kort, det er med andre ord her, at de rigtige ”bang for the buck”-tilbud skjuler sig.
Det fremhæver vores købeguide til grafikkort, der kan hjælpe dig med at skille fårene fra bukkene og få styr på de vildledende navnekonventioner og buzzwords, som præger markedet. Med undtagelse af ATI’s seneste grafikkortserie er det nemlig stort set kropumuligt at vurdere ydelse og funktionalitet ud fra modelnavnet alene.
Midt i en brydningstid
Microsofts seneste programmeringsgrænseflade til 3D-spil, DirectX 10, er også efterhånden ved at få etableret sig blandt det faktiske spiludbud.
Derfor er det ikke til at komme udenom et grafikkort, der ikke bare arter sig i DirectX 9-spil – men også formår at gøre væsen af sig i nye, mere krævende titler.
Testdeltagerne må derfor, blandt andre udfordringer, prøve kræfter med tre velkendte spil inden for begge grafiske standarder – heriblandt Crysis, der kan få de fleste pc’er til at gyse.
Vi kan allerede nu afsløre, at selvom flere af modellerne leverer særdeles god ydelse til prisen, må enkelte testkandidater decideret slås for at levere forsvarlige spiloplevelser. Fremtiden taget i betragtning handler det om at gardere sig – først og fremmest i forhold til kommende spil.
Fem kandidater kæmper om din favør
Til denne stortest har vi modtaget i alt fem aktuelle mellemklassekort fra de to dominerende producenter, ATI og Nvidia, den dyreste model koster cirka 1.800 kroner, mens du for den billigste må bøde godt 1.000 kroner. Fælles for modellerne er, at de alle er fremstillet til PCI Express 2.0-grænsefladen.
Der skal lyde en tak til Zotac, MSI, ASUS og ATI, som venligst har stillet testkandidaterne til rådighed.
Sådan testede vi
Vi har sammensat en afbalanceret testsuite, der skal belyse ydelsen i både DirectX 9- og DirectX 10-spil. Derudover har vi kombineret de såkaldte tidsdemoer med et manuelt gennemløb af en spilsektion for hvert enkelt kort ved hjælp af værktøjet Fraps. Værktøjet kan lægge beslag på få systemressourcer, men da den benyttede testplatform er blandt eliten, bør det ikke øve påfaldende indflydelse på resultaternes gyldighed.
Endelig tester vi i det klassiske 3DMark06, der trods kritiske røster tjener sit formål glimrende: Nemlig at fremhæve ydelsesforskellen kortene imellem. Grundet dens store popularitet tjener 3DMark også som et referencepunkt for brugeren, der nemt kan teste sin egen maskine.
Du kan få andre resultater
Det er værd at bemærke, at du kan opnå anderledes resultater end dem, PC World her præsenterer. Årsagen er den simple, at pc’ens øvrige ressourcer også spiller væsentligt ind. Derfor giver det ikke meget mening at installere et meget dyrt og avanceret grafikkort i en oldnordisk pc, fordi specielt en langsom processor og sløv hukommelse vil lægge loft på ydelsen.
Vores testmaskine er sammensat, så testkandidaterne kan yde deres optimale og dermed illustrere den reelle ydelse. Blandt de vigtigste specifikationer er understøttelsen for PCI Express 2.0, der burde med andre ord ikke være flaskehalse i vores testsystem.
Sådan har vi vurderet
Grafikkortene er blevet tildelt karakterer på grundlag af tre kategorier: ”Ydelse/pris”, ”forbindelser og funktioner” samt ”konstruktion, støjniveau og strømforbrug”.
Karaktererne blev tildelt på følgende grundlag:
Ydelse/pris:
Testkandidaterne må kæmpe sig igennem PC Worlds testsuite, som består af følgende:
• Company of Heroes: Opposing Fronts, indbygget tidsdemo der illustrerer ydelsen (det gennemsnitlige antal skærmbilleder per sekund) i dette højst aktuelle DirectX 10-spil.
• Call of Duty 4: Modern Warfare, til trods for en forbløffende flot visuel fremstilling benytter Call of Duty 4 udelukkende DirectX 9. Vi har målt ydelsen ved hjælp af Fraps, hvor vi gennemfører en sektion af spillets første level. Det giver et meget håndgribeligt indtryk af ydeevnen, du kan forvente.
• Crysis, utvivlsomt tidens mest krævende spil – til DirectX 10. Crysis tjener som en god indikator for, hvor godt et givent grafikkort vil klare sig også i kommende spil. Her er der tale om en indbygget tidsdemo, blandt fagfolk kaldet ”fly-by demo”.
• 3DMark06, et testprogram der giver os en score for computerens grafiske ydeevne. Her spiller både processorens og hukommelsens ydeevne naturligvis en rolle, men den primære faktor er og bliver grafikkortets kapacitet og ydelse.
Forbindelser og funktioner:
Her kigger vi nærmere på de enkelte korts skærmforbindelser (eksempelvis DVI-I, DVI-D og HDMI) samt funktioner. Sidstnævnte fokuserer eksempelvis på understøttet DirectX-version og egenskaber for behandling af HD-video.
Konstruktion, støjniveau og strømforbrug:
Vi fokuserer på, hvordan vi rent subjektivt opfatter den benyttede konstruktion og køler som effektiv og passende til formålet. Fokus er også på kortenes strømforbrug. Det kan hurtigt blive dyrt, hvis det nyindkøbte 3D-kort fortærer for mange watt.
Som det fremgår af testplatformen, har vi valgt at tage udgangspunkt i en skærmopløsning på 1.680 x 1.050 pixel - hvilket er standard på en 22 tommer skærm i dag.
ATI Radeon HD 3850
Modellen er ganske vist et referencekort fra AMD, men den giver alligevel et førsteklasses indtryk af den ydelse og de funktioner, du kan forvente dig af de endelige kort.
ATI Radeon HD 3850 udgør sammen med storebror HD 3870 mellemklasseserien fra AMD. Serien er som helhed fremstillet til spillere, der er på udkig efter 3D-grafik til menneskepenge. Det er en sand fornøjelse at se afskaffelsen af de forvirrende suffikser i modelnavnene (XT, XTX m.m.) Nu kan man for at sige det på godt jysk være sikker på, at jo højere modelnummer, desto højere er ydelsen.
Er 256 megabyte nok?
Kortet har 256 megabyte GDDR3-hukommelse og benytter naturligvis standardhastighederne, da der er tale om et referencekort. Hukommelsen arbejder med en frekvens på 1656MHz, mens GPU’en knokler derudaf med en frekvens på 670MHz.
Hukommelsesmængden bliver et problem i opløsninger omkring og højere end 1.680x1.050 (afhængig af spil), ligesom kortets 256-bit hukommelsesbåndbredde sætter sine begrænsninger. Det er dog at forvente i denne prisklasse. Som de øvrige modeller i serien benytter HD 3850 den nye PCI Express 2.0-grænseflade, men kortet er fuldt ud kompatibelt med ældre revisioner af PCI Express, hvilket gør opgradering til en smal sag.
Flot på featuresiden
Kortet har 2x DVI-I-tilslutninger og S-Video, hvilket er fælles for samtlige testdeltagere. Det der taler for denne model (og de øvrige kort i serien) er, at modellen har indbygget et 5.1-kanalers lydkort. Hvis du benytter en DVI-til-HDMI adapter i forbindelse med kortets DVI-tilslutning, får du altså også lyden med i købet. Det er både smart, praktisk og tidsbesparende. En sådan omformer følger som hovedregel med, hvis du køber et af de færdige kort.
Ligesom sin artsfælle HD 3870 er DirectX 10.1 understøttet, men det har vi endnu ikke så meget ud af at konstatere, da Service Pack 1 til Vista ikke er ankommet. Det har derfor ikke givet udslag på karakterskalaen, at AMD er minimalt foran rent teknologisk. Det kan dog blive et aktiv i fremtiden.
God til mediecenter
Den støjsvage, blæserbaserede kølerløsning optager kun en enkelt plads. Kortet er blandt andet derfor fremragende til medicenter- og kompakt-pc’er, hvor pladsen ofte er trang. ATI’s standardkøler lader intet tilbage at ønske og klarer opgaven fremragende. Find eventuelt en udgave med passiv køler, hvis du har meget støjfølsomme ører.
Som de øvrige kort i HD 3000-serien understøtter denne model UVD – Unified Video Decoder. Det er ATI’s svar på, hvordan grafikkort skal aflaste CPU’en og overtage afkodning af HD-materiale kodet med VC-1- og H.264-codecs. Kortet kan med andre ord træde til, hvis du eksempelvis vil se en Blu-ray-film på din pc.
ATI klarer sig flot på strømforbruget ved hjælp af PowerPlay-teknologien, når kortet ikke skal trylle pixel frem på skærmen. Her kan Nvidia ikke helt følge med. Nvidias alternativer er dog relativt set mest strømbesparende, når grafikprocessoren skal knokle.
Må bukke under for Crysis
Det så meget lyst ud for HD 3850, der indtil nu har efterladt Nvidias GeForce 8600-serie i støvet. Med lanceringen af GeForce 9600 GT må vi imidlertid understrege, at HD 3850 har fået stor konkurrence. Samtidig fremhæver testresultaterne, at kort baseret på denne chip leverer en spiloplevelse i Crysis, der ikke er tålelig.
Kvalitetsindstillingerne kan naturligvis sænkes, men så ligner Crysis ikke det visuelt epokegørende spil, det er. Kortet klarer sig pænt i de resterende benchmarks, og det er bestemt et aktiv for et kort, der henvender sig til spilleren på et stramt budget.
Vi giver ATI Radeon HD 3850 fire stjerner for et gennemarbejdet kort, der imidlertid ikke kan følge helt med konkurrentens alternativer i vores mest krævende benchmark.
MSI RX3870-T2D512E-OC
Hvor HD 3850 siden kortets lancering har haft markedsberettigelse, er det straks ikke så ligetil at udpege, hvorfor storebror HD 3870 bør være dit nye grafikkort. Bevares, modellen (her i en overclocket version fra MSI) kan tilbyde alle de gode funktioner fra HD 3850 - men samtidig koster den halvanden gang mere.
Det afspejler sig ikke helt i ydelsen, men mere bekymrende er det, at du rent faktisk kan købe et af de billigere kort baseret på Nvidia GeForce 8800 GT til tæt på samme pris. GeForce 8800 GT er hurtigere, som vores testresultater også dokumenterer, så hvis du udelukkende går op i at spille, bør dit valg altså ikke være svært. Radeon HD 3870 har dog andre teknologiske kvaliteter, som måske kan påvirke din købsbeslutning.
Mere power
Modsat HD 3850 er dette kort straks mere potent. 512 megabyte GDDR4-hukommelse leverer en pæn ydelse i alt på nær Crysis, og så er PC Worlds testeksemplar sågar overclocket. Det betyder, at grafikkortets processor (GPU’en) kører 50 megahertz hurtigere end standardkort, 800 i stedet for 750 megahertz. Forskellen er minimal, men det giver ydelsen et nøk i den rigtige retning.
Massiv kølerløsning
Den benyttede køler er yderst støjsvag – som de øvrige kort i vores stortest – men den optager to pladser i pc’ens kabinet. Det gør derfor ikke kortet velegnet til meget kompakte kabinetter eller mediecenter-pc’er, men til gengæld bliver temperaturen holdt på et pænt niveau generelt, hvor eksempelvis GeForce 8800 GT-kortet blev brandvarmt. I praksis er betydningen dog ikke stor, for samtlige kort befinder sig et pænt stykke fra den maksimalt tilladte temperatur.
Modellen fråser med omtrent samme mængde strøm, som et GeForce 8800 GT, det er dog minimalt mere strømbesparende. Forvent at en desktop-pc med nogenlunde samme komponenter som PC Worlds testmaskine med dette kort vil bruge cirka 213 watt under spidsbelastning og 111 watt, når du udelukkende arbejder på Windows-skrivebordet. Det er rundt regnet 1.700 kroner for strømmen alene per år, forudsat at du ikke spiller. Nuvel, vores testmaskine er blandt de absolut kraftigste – mindre og mere strømbesparende konfigurationer kan også trække et nyt grafikkort helt uproblematisk.
Et er teori, noget andet er praksis
Som vi nævnte tidligere skiller begge ATI-testdeltagere sig positivt ud på teknologisiden, men som det også er blevet understreget, resulterer det ikke nødvendigvis i hurtigere spilafvikling. Hukommelsesbåndbredden på et normalt Radeon HD 3870 er eksempelvis hele 33 procent højere end for et GeForce 8800 GT, men i PC Worlds benchmarks hjælper det ikke Radeon-kortet noget særligt.
Ej heller kan rap GDDR4-hukommelse, højere frekvenser generelt og en mere effektiv fabrikationsteknologi (55 nanometer sammenlignet med 65 nanometer for GeForce 8800 GT) helt redde dagen for AMD/ATI.
Samlet set sniger MSI RX3870-T2D512E-OC sig derfor op på et 3-tal, hvilket helt og holdent skyldes, at vores fokus i denne stortest er placeret på spilydelse. Modellen er som sådan udmærket og gennemført, men din investering kan placeres mere fordelagtigt endnu.
MSI NX8800GT-T2D512E-OC
GeForce 8800 GT har imponeret stort med en ydeevne, der befinder sig særdeles tæt på den, storebror 8800 GTX tilbyder. Samtidig er prisen drastisk lavere, og der gik derfor ikke lang tid, før 8800 GT blev udråbt som det bedste køb til prisen tilbage i december måned sidste år. Siden har markedet naturligvis udviklet sig, senest med tilkomsten af 8800 GS og 9600 GT, men det er tydeligt, at 8800 GT fortsat er et meget attraktivt grafikkort.
Vores testmodel, MSI NX8800GT-T2D512E-OC, er ikke et helt almindeligt eksemplar. Det er 50 megahertz hurtigere på hukommelsen og har en 60 megahertz hurtigere grafikprocessor sammenlignet med almindelige 8800 GT-modeller, køleren er dog standard og klarer opgaven udmærket. Modsat HD 3870 optager kortet kun én plads i kabinettet, og det kan derfor passe ind i selv kompakte systemer.
Flere fordele end storebror
Featuremæssigt har 8800 GT omsider fået tilføjet den PureVideo 2-funktionalitet, 8800 GTX og Ultra mangler, og med evnen til at afkode HD-materiale kodet i både VC-1- og H.264-formater er efternøleren i praksis på højde med ATI’s HD 3000-serie. Tidligere var denne forbedrede egenskab, kendt som PureVideo 2, kun forbeholdt de prismæssigt overkommeligere GeForce-modeller, 8500 og 8600.
Smæk for skillingen
Grafikkortet med den noget kryptiske betegnelse ”NX8800GT-T2D512E-OC” må siges at levere den mest konsistente ydeevne på tværs af de spiltitler, vi har udfordret kortet i. Scoren i 3DMark06 er ligeledes klart den højeste, og vi må også sige, at Crysis for første gang er tåleligt at spille – det gennemsnitlige antal billeder per sekund sniger sig ganske vist kun op på 25, men det er ikke langt fra at lykkes helt.
Det lader til, at enkelte nyere bundkort har problemer med at håndtere 8800 GT, der ligesom testens øvrige deltagere benytter PCIe 2.0. Ud fra PC Worlds erfaringer kan man ikke konkludere noget decideret ud fra den benyttede version af PCIe, men hvis dit bundkort har PCIe 1.0a, bør du være ekstra påpasselig og undersøge nærmere hos både grafik- og bundkortproducent, inden du foretager dit køb.
Samlet set magter dette 8800 GT-kort at erobre hele fem stjerner, det har været en gennemgående positiv oplevelse at teste det og måle en ydeevne, vi normalt ikke ville sætte i forbindelse med denne prisklasse.
ASUS EN8800GS TOP/HTDP/384M
Da AMD/ATI i sin tid lancerede HD 38XX-serien, manglede Nvidia omgående konkurrerende produkter. Løsningen blev GeForce 8800 GS, der ydelsesmæssigt placerer sig over et standard GeForce 9600 GT, men under GeForce 8800 GT. Med lanceringen af GeForce 9600 GT kan der argumenteres for, at 8800 GS sandsynligvis vil blive udfaset ganske hurtigt. Det har imidlertid fyldt et hul i Nvidias produktportefølje fra et konkurrencemæssigt perspektiv.
Asus har imidlertid sendt os et ganske luksuriøst 8800 GS-kort, hvorpå der er monteret en såkaldt Glaciator-kølerløsning, der er både effektiv og støjsvag ud over det normale. Vores testeksemplar er en såkaldt TOP-version, hvilket ikke overraskende dækker over, at der er skruet godt og grundigt op for taktfrekvenserne i forhold til standard GS-kort. Det forklarer også, hvorfor ydelsen er et niveau højere end for Radeon HD 3850, men til gengæld må du også bøde et par hundrede kroner mere for det flotte kort.
Der er andre fisk i havet
Umiddelbart kan vi ikke anbefale dig at købe et 8800 GS, der på overfladen og isoleret set er udmærket. Lanceringen af 9600 GT, der set over en bred kam er et bedre køb til prisen, stiller sig simpelthen i vejen for, at 8800 GS bliver en vaskeægte storsællert.
Den testede model har i øvrigt samme gode egenskaber som storebror 8800 GT, og hvis du allerede ejer et eksemplar, bør du ikke føle dig snydt. For potentielle købere må vi dog stærkt tilråde, at du i stedet kigger nærmere på et 9600 GT eller det hurtigere 8800 GT.
ZOTAC GeForce 9600GT AMP! Edition
Vi har med spænding modtaget vores eksemplar af et GeForce 9600 GT, hvis tilgængelighed op til dagens lancering har været yderst begrænset. Det er Nvidias første kort i den fagre nye GeForce 9-serie, og det har meget at leve op til. Selvom GeForce 8800 GT er et sandt røverkøb, har storsællerten i særdeleshed været 8600 GT og mindre modeller endnu. Du finder sjældent 8800 GT-kort, selv i desktop-pc’er til mere end 6.000 kroner, hvilket har medført den stor udbredelse af 8600 GT.
Med ankomsten af ATI’s nye grafikkortserie og særligt HD 3850, måtte 8600 GT se sig slået af pinden. Det er denne udfordring, 9600 GT skal tage op med stil. Spørgsmålet er, om kortet har potentiale til at blive den nye konge i mellemklassen?
Kan du sige ”AMP! Edition”?
Zotac er ikke en producent, vi er så bekendte med på vores nordiske breddegrader. Zotac er dog én af Nvidias vigtigste partnere, hvilket også forklarer hvorfor, producenten kan være på pletten med de nye kort.
Den benyttede køler på ZOTAC GeForce 9600GT AMP! Edition ligner uhyggeligt meget standardkøleren på 8800 GT. Det er bestemt ikke nogen dårlig ting. Selvom taktfrekvenserne er forhøjede – fra 675 megahertz til 725 megahertz på GPU’en og fra 1.800 til 2.000 megahertz på hukommelsen – er blæseren yderst stille, selv når vi starter et af vores krævende testspil op.
Leverer hvor det er påkrævet
Man kunne have håbet, at Nvidia gjorde en indsats for at indhente ATI’s teknologiske forspring i forhold til eksempelvis DirectX10.1-understøttelsen, men det er ingenlunde tilfældet. Omvendt lader det ikke til, at spilproducenterne klargør det store skyts for at udnytte mulighederne i opdateringerne til DirectX lige med det samme. 9600 GT understøtter derfor – traditionen tro - DirectX 10 og Shader Model 4.
Det hele afhænger naturligvis af ydelsen, og her formår 9600 GT at sejre. 8600 GT må se sig slået med flere meter, for efterfølgeren har muskler nok til pæne benchmarktal i PC Worlds testsuite. Med et 8600 GT kan man slet ikke spille med så høj en detaljegrad og i en opløsning på 1.680 x 1.050 pixel uden en bekymrende hakkende afvikling.
Samlet set leverer ZOTAC GeForce 9600GT AMP! Edition en imponerende ydelse til prisen, som virkelig sætter ATI’s alternativer til dørs. Undtagelsen er Company of Heroes: Opposing Fronts, der klart favoriserer ATI. Det ændrer dog ikke på, at vi lige nøjagtigt opnår de gyldne 30 billeder per sekund med 9600 GT.
Et sandt røverkøb
Du må gøre op med dig selv, om det ikke prismæssigt kan betale sig bedre at opstøve en 9600 GT-standardmodel og selv eksperimentere lidt med taktfrekvenserne. Dermed vil du kunne skære et par hundrede kroner af prisen (Zotacs standardudgave har en vejledende salgspris på 1.295 kroner) og gøre et sandt røverkøb. Nvidia oplyser, at standard 9600 GT-kort maksimalt kan sluge 95 watt, hvorimod 8800 GT kan fortære helt op til 105 watt. Det er et ganske fornuftigt strømforbrug, som de fleste kan leve med.
I alt tildeler vi Zotac-kortet fem stjerner, og havde der været en smule mere teknologisk innovation involveret, var vi muligvis endt på de eftertragtede seks stjerner.
Resultater: Sådan klarede kortene sig
På graferne nedenfor kan du se, hvordan hvert kort klarer sig i vores test. I afsnittet "Sådan testede vi" kan du se, hvordan vi har gennemført hver test. Du kan klikke på hver graf for at se en større version.
Konklusion: Vinderen er...
Dagens 9600 GT-lancering kunne ikke komme mere belejligt for Nvidia, som med 9600GT har potentialet til en ny storsællert i ærmet. Det er naturligvis altid svært at udpege en vinder, for hvornår har man et kort, der yder tilfredsstillende, og hvor skal man trække grænsen for balancen mellem pris og ydelse?
Både 8800 GT og 9600 GT lander rent karaktermæssigt på flotte femtal, og vores anbefaling må derfor afhænge af, hvor din økonomiske smertegrænse befinder sig. Samtidig betyder den opløsning, som du spiller med, meget for ydelsen.
Forventer du derfor glidende grafik i højere opløsninger end vores 1.680 x 1.050 pixels, så skal du rette blikket mod kort som nVidia 8800GTX, nVidia 8800 Ultra eller ATI 3870x2. Sidstnævnte har vi en test klar af i starten af næste uge.
Resultatet i mellemklassen er dog, at 8800GT pt. er det mest interessante kort, når det kommer til ydelse. Det nye 9600 GT klarer sig flot, men hvis du er villig til at investere et par hundrede kroner mere, ville vi personligt gå efter et 8800 GT.
Husk så, at vi her har fokuseret mest på den rendyrkede spilydelse. ATI’s kort er at foretrække til mediecenter-pc’er, så kig eventuelt nærmere på dem, hvis dit hovedfokus er video frem for spil.
Samtidig er det også interessant, hvad Nvidia finder på i resten af 9000-serien, som vi indtil videre har hørt er udskudt indtil marts.
